Sov, mit barn - Joanne Harris

Henry Chester er en middelmådig kunstmaler i Victoriatidens snerpede England. Hans far var præst, moderen døde tidligt efter at have været mentalt fraværende for drengen Henry.
Da han ved et tilfælde opdager den 9 årige Effie, bliver han totalt forgabt i hende. Han bruger hende konstant som model, da hun med sit blodfattige, blege og smukke ydre er definitionen på uskyld.
Han er i den grad betaget af hende at han "passer på" hende til hun som 19 årig kan blive hans brud, formet efter hans idealiserede billede af en uskyldsren kvinde.
På bryllupsnatten viser hun sig dog at være en kvinde af kød og blod og med - uha - kødelige lyster, hvilket i den grad kommer bag på ham.
Hun bliver gravid, syg og mister barnet, og efter den tid holder han hende bedøvet i laudanum-tåger gennem adskillige år.

En skønne dag møder hun dog en anden kunstmaler, Mose Harper. En charlatan, døgenigt og egoistisk menneske. De bliver elskende, og hun prøver at finde sig selv i sin splittele. Gennem Mose møder hun også bordelmutteren Fanny Miller, der genkender sin myrdede datters ånd i den unge pige.

Derefter begynder intrigerne, hvor alle forsøger at få det ud af det, som de selv helst vil opnå, og den endelige taber bliver selvfølgelig den stakkels Effie.

Jeg var faktisk ved at lægge denne bog fra mig ret tidligt i forløbet. Bogen skifter mellem 4 forskellige jeg-fortællere, uden nogen synlig angivelse af hvem kapitlet omhandler, hvilket er pænt irriterende. Måske er det med vilje at man skal bruge et halvt kapitel for at finde ud af hvem det handler om, for hele bogen er gennemsyret af hallucinationer, vrangforestillinger, minder og mareridt.
Bogen blev dog læst til ende, men nu sidder jeg bare tilbage med irritation og frustration, og tænker at den historie kunne være skrevet meget bedre og meget mere nærværende.

Der er dog en enkelt passage, som jeg godt kan lide, selv om den ikke er synderligt beskrivende for bogen:
Men for mig lyder fornuftens stemme lidt lige som Henry Chesters, vag og vranten. Jeg mener, at dagens videnskab er gårsdagens magi, og at dagens magi kan blive morgendagens videnskab. Kærlighed er det eneste varige i denne urolige, rationelle verden; kærlighed og dens mørke halvdel, had.

Nattens cirkus - Erik Morgenstern

For søren da, hvor er jeg bare ikke god til at genrebestemme bøger. Magisk realisme til denne her? Eller historisk?
Den har magi og den foregår i slutningen af 1800 tallet. Så skal vi kalde det en blanding mellem de to?

Nattens Cirkus er en vidunderlig bog. Jeg har været utrolig grebet af den og den dovne, let melankolske og mørke stemning, der hviler over bogen. Man bliver drevet fra side til side i et adstadigt tempo og med en smag af fylde, nat og magi.
Meget imponerende.

Citat fra bogen:
Cirkusset ankommer uden varsel.
Der er ingen forudgående bekendtgørelser, ingen opslag på lygtepæle eller plankeværk i byen, ingen omtale eller annoncer i de lokale aviser. Det er simpelthen der, hvor det ikke var i går.
De tårnhøje telte er sort- og hvidstribede, og der er ingen gyldne eller højrøde farver. der er overhovedet ingen farver, bortset fra de nærliggende træer og græsset på de omgivende marker. Sort-hvide striber mod en grå himmel, talløse telte i forskellige former og størrelser, omsluttet af et kunstfærdigt smedejernshegn fra en farveløs verden. Selv den smule jord, man kan se udefra, er sort eller hvid, malet eller overstrøet med pulver eller forfavndlet via et eller andet cirkuskneb.

Cirkusset er omdrejningspunktet for hele fortællingen, da den er skueplads for ikke blot de besøgende, men også for to personers kamp på liv og død.
På et tidligt tidspunkt i fortællingen mødes to gamle magikere og indgår - på vegne af to børn - en aftale om en dyst. En duel, hvor døden er den endelige udgang. Men ingen af børnene får dette at vide. De trænes i magi og lever hver især en sær skyggetilværelse uden for det virkelige samfund, mens de opelsker deres magiske evner indtil den endelige dyst skal stå.
Ideen om cirkusset er netop grundlaget for denne dyst, og den fyldes med ganske ekstraordinære artister, der ikke har deres lige i hele verden.
De to kombattanter dyster mod hinanden, uden dog at den ene - kvinden Celia Bowen - er klar over hvem hendes modstander er. Hun kan blot se at modstanderen har brugt sin magi til at skabe endnu en oplevelse i cirkusset, og derpå afventer næste træk.

Bogen er bygget op med mange forskellige tidspring, som jeg egentlig ikke gjorde meget ud af at holde styr på, men de fører alle sammen hen til det uundgåelige. Dysten mellem de to kombattanter, der naturligvis kommer til at foregå i Nattens Cirkus.

Som sagt er det her en ganske vidunderlig bog. Nu kan jeg så se at den er ved at blive filmatiseret, og den skal jeg helt klart se. Jeg er spændt på at se om de kan indfange det magiske og vemodige fra bogen.
Det eneste negative jeg kan sige er, at den på sine steder kunne blive lidt langtrukken, men så snart jeg ikke kunne komme til at læse, lå den og ulmede i mine tanker.
Helt klart et dejligt bekendtskab.

Om krimien - PD James

Efter den barske og følelsesladede omgang med Teddy Vorks Diget, var det egentlig rart at have noget let tilgængeligt.

PD James har her begået en lille gennemgang af kriminallitteraturens historie, især den engelske. Ingen kan vel være i tvivl om at hun selv er mester på feltet, og hun har jo udgivet utallige kriminalromaner i gennem tiden.
Jeg har selv læst et par af dem, og der er ingen tvivl om at hun kan sit håndværk.

I denne bog skildrer hun ikke kun sin egen kærlighed til genren, hun fortæller om de største kriminalforfattere i det seneste århundrede, om genren generelt og giver et bud på hvorfor kriminalgenren fanger folk i den grad, som det gør.

Det her er en fin lille bog, og den giver i hvert fald anbefalinger til en masse andre krimier, man kunne læse, men for mit vedkommende vil den nok blive glemt, lige så snart jeg får den afleveret på biblioteket igen.

Hun skriver dog noget smukt, som alle forfattere kan nikke genkendende til:

Vores klode har altid været et farligt, voldeligt og mystisk habitat for menneskeheden, og vi er alle mestre i at skabe den glæde og trøst, i stort som i småt, nogle gange både farlig og destruktiv, som byder på en i hvert fald midlertidig flugt fra dagligdagens uundgåelige spændinger og usikkerhed.

Diget - Teddy Vork

Hold da op, denne var svær at kategorisere. Jeg havde puttet den ind under både thriller/horror, magisk realisme og historiske. Men jeg har nu valgt historiske, da den jo foregår i middelalderen, OG er baseret på danske sagn.

Nåh, i dag har jeg vendt sidste side i Teddy Vorks Diget, og sikke en roman! Den kommer til at sidde i mine tanker i lang tid fremover.

Diget handler om drengen Knud, der bor i marsken omkring Ribe i den danske middelalder. Diget, der beskytter bygden mod havet, kræver med mellemrum et offer for sin beskyttelse. Et menneskeoffer.
Der trækkes lod mellem fem drenge, og Knud er den uheldige - eller heldige, der vier sit liv til bygden - der skal begraves levende i diget.

Teddy Vork har her begået et mindre mesterværk i mine øjne. Ikke kun er romanen smukt skrevet og sproget er klart og utrolig stemningsgivende. Som fx denne vending, som jeg er helt tosset med: Da hele salen sov, rev en skygge sig fri af natten.
Smukt, ikke?

Men settingen ... Det er så utrolig svært at skrive en roman, hvor man ikke har nogen reel handling. Det eneste han har, er en drengs tanker og erindringer i sin indelukkede grav. Der er ikke meget at gøre med, og det har utrolig mange begrænsninger.
Derfor er det også desto flottere at han har begået en roman, som man bliver betaget af i den grad. Den er barsk, den er vedkommende, den går under huden på én og er dybt rystende på mange måder.

Jeg vil ikke afsløre mere her, men vil bare give den mine varmeste anbefalinger. Læs den!

Udsnit:
"Åh, Gud, vil du ikke nok hjælpe." Knud foldede hænderne. "Vil du ikke nok."
"Din Gud findes ikke her, knægt. Her hersker De Døde og Gammen," sagde det nærmeste skelet. Et af dets ribben var ved at falde af. Det hang og dinglede, så det klikkede mod de andre knogler hver gang skelettet tog et skridt.
Knud ville rejse sig og løbe ... men der var ingen steder at flygte hen.

Skynd Dem, kom og se! - Lotta Lundberg

Hmmm ... egentlig kunne jeg godt lide denne bog, men ...

Skynd Dem, kom og se! handler om nogle dværge, der arbejder i Luna Park i USA. Den ene - Glauer - som også er deres leder, har dog store drømme. Han vil rejse til Europa og dér opføre skuespil, der er dem værdige. Ikke mere dværgkast eller andre fornedrende ting.
Til det skal han bruge penge og han indgår derfor en meget usympatisk aftale med en læge om at undersøge dværgene i Lilleputia.
Det er især dværgkvinden Ka, det går ud over, og han tager hende med sig, da de endelig får penge nok til at rejse til Europa.
De lander i Tyskland i 1932, hvor det at være anderledes ikke ligefrem er en fordel, og jorden bliver da også ret varm under fødderne, og de flygter til Sverige, hvor de ender i et et nyt "Lilleputia".

Og her var det så at jeg lagde bogen fra mig. Ikke fordi den ikke er god, for den er spændende, og det er interessant at læse om deres skæbne, men den er bare ... kedelig.
Godt nok har jeg meget andet i hovedet for tiden, men jeg gad knap nok tage bogen op igen, og blev ved med at skele længselsfuldt efter andre bøger i bogreolen.

Jeg har givet mig selv et løfte om at hvis bøgerne ikke fanger mig, så skal de ikke læses færdige. Livet er for kort til kedelige bøger. :-)

Shakespeares Hemmelighed - Jennifer Lee Carrel

Kate Stanley er tidligere Harvard professor, men har lagt studierne om Shakespeare bag sig for at blive teaterinstruktør og opføre hans skuespil i stedet.
Til sin gamle mentors udtalte misbilligelse selvfølgelig, hvilket har skabt et større brud mellem dem.
En dag dukker Roz (mentoren) dog op på teatret i London og stikker Kate en lille æske. De skal tale sammen, men Roz dukker aldrig op til det aftalte møde.
I stedet bliver hun myrdet på en meget Shakespeariansk måde, og teatret i London bliver brændt ned.

Og så går det ellers slag i slag derudaf ... Mentoren Roz er ikke alene kommet på sporet af et original manuskript af Shakespeare, som alle troede var gået tabt. Og ikke nok med det, måske med det entydige bevis for hvem Shakespeare egentlig var.

Historien her er som en intelligent "Da Vinci" og alle de andre af den slags bøger, som er fulgt i kølvandet på den bølge. Jeg er ikke engang helt klar over hvad den subgenre kaldes ...

Forfatteren har researchen i orden. Nu er jeg ikke den store Shakespeare kender, men det lader til at forfatteren er temmelig velinformeret, måske endda i en grad, hvor det bliver for meget for den almindelige læser. Mindre information kunne måske have gjort det, men det er jo en klassiker.

Man får researchet sig til så meget vidunderlig information, og så skal man smide det halve af det væk igen.

Teknisk er bogen her gennemført. Forfølgeren er hele tiden i hælene på Kate Stanley og napper hende i hælene. Bidderne af den information der får hende videre bliver også strøet ud som små puslespil, som hun smukt samler sammen. Men omfanget af plottet og hvem der var Shakespeare bliver måske en lille smule for kompliceret, og som læser det måske ikke helt så væsentligt, om det lige er den ene eller den anden.
Jeg vil dog sige at jeg ikke lige havde set komme, hvem der stod bag forfølgelsen, så det er et plus. Men selve romanen er dog læseværdig og underholdende.

De syv dværge - et eventyrligt rod - Kasper Lapp

Jeg er blevet bedt om at anmelde denne bog, og da jeg hørte at det var en debutant fra Mellemgaard, må jeg tilstå at jeg sukkede.
Efterhånden er der røget nogle bøger fra Mellemgaard ned, og desværre har flere af dem været plaget af dårlig korektur og meget svingende kvalitet.

Derfor var jeg også positivt overrasket, da jeg fik denne bog i hånden. Den er blevet trykt i en lækker kvalitet, omslaget er blødt og "namsebart" og illustrationen luftig og passende.

Efterhånden som læsningen skred frem var jeg også glad for at opdage at der denne gang havde været en korrekturlæser til stede, enten det eller også har forfatteren været dygtigere end nogle af de andre bøger jeg har læst fra dem.

Bogen er først og fremmest rettet mod unge og barnlige sjæle, og det kan jeg vist godt regnes under. Der står da også på bagsiden at den er til Børn mellem 5 og 128 år.
5 år er måske i underkanten, for man skal have et godt kendskab til eventyr, før man kan forstå en parodi, men meningen er god nok.

Historien handler om de syv dværge, der lever deres stilfærdige liv efter at Snehvide er blevet gift med prinsen og er flyttet op på slottet.
En dag får de besøg af Merlyn, den store troldmand, der betror dem en meget vigtig opgave (lidt mod sin vilje). Der er kommet rod i eventyrene og det bliver deres opgave at få eventyrene tilbage på ret køl.
Selvfølgelig er der også en skurk, der narrer dværgene til at lave endnu mere rod end oprindeligt, for dværgene har en temmelig uheldig mani til at skabe problemer for sig selv.

Citat fra bogen:
"Hvad er et eventyr?"
Troldmanden stirrede på Pelle med et udtryk af overraskelse og vantro, som havde han spurgt, hvad et hus var, eller en stol, eller måske en hånd." "Spørger du, hvad et eventyr er?" Det var egentlig et mindst ligeså dumt spørgsmål, for det var jo det, Pelle lige havde gjort. "Dette er et eventyr." Merlyn pegede rundt.
Dværgene kiggede rundt og forsøgte at finde ud af, hvad han pegede på.
"I er midt i ét. Den spændende del er godt nok slut. Vi er ved '... og de levede lykkeligt til deres dages ende'-delen, som nok først og fremmest handler om Snehvide og prinsen."

Som sagt var mine forventninger ikke høje, men jeg blev virkelig positivt overrasket over denne bog. Historien glider godt af sted, den er nem at læse og blev også hurtigt slugt af undertegnede. Humoren virker måske sine steder en lille smule tilstræbt (lige som de noter, der var i starten af bogen, men som forfatteren åbenbart også selv glemte), men ikke langt inde i bogen virker det som om forfatteren finder sin egen stemme, og så bliver det meget mere naturligt humoristisk. Flowet bliver også bedre og man læser hele tiden videre for at se hvad dværgene nu rodes ind i.
Jeg læste den på under et døgn, og alene det er jo en anbefaling værd. :-)

Nu er det selvfølgelig nemt at sige, når jeg nu kan læse at der kommer en fortsættelse af denne bog, men jeg tror helt bestemt at vi kommer til at se mere til denne forfatter, da han forstår at formidle en god idé på en letlæst og flydende måde.

Når mørket falder på - Heksemesteren 3 - Margit Sandemo

Så fik jeg nedsvælget endnu et bind i Margit Sandemos serie Heksemesteren.

Tja, de er jo letlæste og hurtige at komme igennem. Hun kan noget med sproget, den gode Sandemo, og det er jo ikke uden grund at hun er Nordens mest læste forfatter.

Her i bind 3 (spoiler alert!) er Tiril, heksemesteren Morí, handelsmanden Erling og deres nyeste bekendtskab - en afdanket baronesse ved navn Catherine - på farten igen.
De har fulgt sporene på Tirils ophav gennem den jordemoder der forløste Tirils mor, og det viser sig at hun er af ganske fornem æt.
Sporet leder dem ud i ødemarken og ind i en dyb og mystisk skov, hvor Tirils forfader byggede en borg, som er hjemsøgt.
Her bliver Morís evner som heksemester virkelig sat på en prøve.

Det er også en bog om de kødelige lyster for Catherine, baronessen, er temmelig varmblodet og forsøger at få både Erling og Morí i kanen.
Ligeledes udvikler forholdet mellem Tiril og Morí sig også, og man sidder og hepper på at de snart får øjnene helt op for hinanden. :-)

Som sagt, så er bogen hurtig læst. Man er jo altid i godt selskab i Sandemos universer, men jeg fastholder nu stadig min oprindelige mening om at den ikke kan måle sig med Isfolket.
Jeg synes også at forfatteren forfalder til en masse genbrug fra nævnte serie, både karaktermæssigt, men også handlingsmæssigt.
Og så er der nogle uheldige forfatter bemærkninger der tydeligvis - i hvert fald for dem der både har læst Isfolket, men også hendes forfatterbiografi Livsglæde - skinner kraftigt igennem.

Men når det er sagt, så er det underholdning på et godt plan og let fordøjeligt også.

Om jeg bestiller 4'eren? Jeg ved det faktisk ikke endnu. Måske er jeg mere til at prøve hendes nyeste serie, der åbenbart binder de to serier sammen.

Lyset i dine øjne - Heksemesteren 2 - Margit Sandemo

Lyset i dine øjne er anden del i serien Heksemester af Margit Sandemo. Som jeg har nævnt tusinde gange før, så har jeg altid været meget fascineret af Sagaen om Isfolket, som jeg har læst pinligt mange gange.
Heksemesteren derimod ... Naaah ...

Den unge Tiril er undsluppet sine forfølgere ved at overvintre på et ugæstfrit skær sammen med en gammel eneboerske, der dog tjener til det daglige brød på en temmelig usympatisk og ulovlig måde. Det kommer selvfølgelig for en dag, og unge Tiril vender tilbage til Bergen, hvor hun nu må se sig på flugt - ikke bare fra de mystiske to mænd, der stræber hende efter livet - men også fra fogeden. Hun er skyldig i meddelagtighed.
Hun får hjælp af Erling, den unge, rige og attraktive mand, der egentlig var hendes nu døde søsters tilkommende, og hun rejser straks til Island, fordi hun i et telepatisk drømmesyn har modtaget budskab om at Morí er i fare.
Da de begge vender tilbage til Norge, går de i gang med at opspore hendes familieforhold, for at finde ud af hvem, der vil myrde hende.

Og så har jeg vist allerede røbet alt for meget.

Jeg var sådan set ved at lægge den fra mig. Jeg synes stadig ikke at den når Isfolket til sokkeholderne. Den er god, ingen tvivl derom. Men når man først har læst ovennævnte, så kan man se at der er en del genbrugsscener, karakterne er de samme og også forfatterens egne tanker, der skinner igennem.

Men da jeg så nåede til slutningen af bogen kom der alligevel en drejning, der gjorde at jeg bare måtte læse videre. Bog nr. 3 havde jeg jo i forvejen bestilt på biblioteket, så den lå derhjemme, og så kunne jeg jo bare gå i gang.

For dem der ikke har læst Isfolket kan den dog være ret god. Der er heksemestre, undertrykt erotik, grænseflader mellem levende og døde og forfatteren fører os da også stilsikkert, men næsten mekanisk igennem.

Nu læser jeg så 3'eren, og så må vi se om jeg får bestilt 4'eren.

Skarpe Genstande - Gillian Flynn

Hold da op! Wow! Sikke en forfatter!
Jeg var allerede dybt betaget, da jeg læste hendes anden bog: Mørke Steder, og nu faldt jeg så lige over hendes debutroman Skarpe Genstande, da jeg var forbi Jentas' stand på fantasymessen i Herlufsholm.

Bogen handler om Camille Preaker, journalist på en ikke nævneværdig Chicago avis,  hvor hun beskæftiger sig med kriminalstoffet. Da det andet mord i hendes lille hjemby - Wind Gap - bliver begået, sender hendes redaktør hende afsted for at dække mordene. Camille har ellers ikke været hjemme i årevis.
Begge ofre er små piger, blonde og smukke og begge ofre er først blevet kvalt, hvorpå de efterfølgende har fået trukket deres tænder ud.

Jaja, tænker man så ... Så er præmissen sat, og showet kan sættes i gang. Som det lige beskrives kunne det være hvilken som helst krimi eller thriller, men så er det Gillian Flynn brillerer.

Camille Preaker har issues, som det så smukt ville hedde på engelsk, hun slæber adskillige barndomstraumer med sig i bagagen, og de flammer op i lys lue, da hun vender hjem. Gillian Flynn beskriver disse psykologiske knaster med fantastisk skarphed og indlevelse, at man til fulde kan forstå hvad der foregår i hovedet på personerne, selv om det ligger så langt fra ens eget liv.

Forholdene i den lille sladdervorne by, de ødelagte familierelationer, mordmysterierne og endelig hendes egen psyke bliver endevendt, og man drives til at vende blad efter blad for at se hvordan det går med dem alle sammen.

Richard ville have mig til at vise ham alle byens hemmelige steder, de små kroge, som kun de lokale kendte til. De steder, hvor folk mødes for at bolle eller ryge hash, hvor teenagerne drikker, og folk sidder i ensomhed og funderer over, hvornår deres liv var begyndt at smuldre. Alle har et øjeblik, hvor livet løbet af sporet.
Mit var den dag, Marian døde. Dagen, hvor jeg tog kniven i min hånd, kom på en tæt andenplads.

Både Skarpe Genstande og Mørke Steder kan helt klart anbefales, og jeg skal da også læse dem begge igen. Gillian Flynn skal man helt sikkert holde øje med og hun har da også vundet et utal af priser allerede. Så vidt hendes hjemmeside er hun i gang med sin tredie roman, og den vil jeg glæde mig til.

Skyggernes Hav - Christian Mørk

Jacob Stahls far bliver likvideret.
Det kommer måske ikke bag på dem inderst inde, for far Stahl har et lille problem med spil, og er vist i det hele taget en smule moralsk anløben. Det samme gælder i øvrigt også for Jacobs bror Emmanuel Stahl, der er ved politiet.
Hans far har altid haft store drømme, som hans søn har adopteret, dog uden de store armbevægelser, og målet for deres fælles fantasi har altid været Anguilla ... Bountyøen, hvor sandet er så fint at der næppe kommer fodspor når man betræder det.

Det viser sig at far Stahl har et lille herresæde uden for byen, som er temmelig meget værd, men Jacob vil helst ikke sælge, og da 29 mio også er en slags penge, går det lige pludselig stærkt.
Inden længe befinder Jacob sig bedøvet og med en knust albue i lastrummet på et skib, der netop sejler mod Anguilla.

Og så brager det jo ellers afsted med forskellige begivenheder, som jeg ikke vil afsløre her.

Jeg må tilstå at Christian Mørks ellers så poetiske stil ikke er min kop the. Han skriver smukt og malerisk, men ind imellem bliver det hele bare lidt for meget. Jeg kan ikke lige sætte min finger på det, for jeg læste jo faktisk bogen ret hurtigt, og blev også drevet af sted mod slutningen, men det bliver bare tungt at læse.

Spark i din forfatterrøv - Ane-Marie Kjeldberg

Jeg har fået tilsendt et anmeldereksemplar af en nyudgivet e-bog.

Hvor moderne jeg ellers priser mig for at være, så har jeg faktisk aldrig læst en e-bog før, selv om jeg synes at konceptet er ganske genialt. Jeg lytter heller ikke til lydbøger, da jeg har alt for kort til arbejde, men det skal jeg vel ikke brokke mig over. J

På et eller andet tidspunkt skal jeg også have anskaffet mig en e-bogs læser, for alene på research siden er det jo genialt. At man kan tagge forskellige steder, så man nemt kan genfinde forskellige passager af interesse.
Nåh, det var et sidespring.

Jeg har fået tilsendt et link til et anmeldereksemplar af bogen Spark i din forfatterrøv af Ane-Marie Kjeldberg, der har udgivet en lille, men praktisk bog om det at skrive.

Den består af 15 opgaver som kan inspirere den, som er gået i stå, eller bare i al almindelighed til den, der gerne vil gøre sig bedre og få en bedre forståelse af sig selv og sit skriv.

Jeg har selv udført nogle af øvelserne, og de er både relevante og givende. De kan gøre netop det, som titlen antyder, at sparke til ens forfatterrøv, når man selv er blokeret og føler at alt hvad man skriver er noget hø.

En anden fremragende ting ved bogen er beskrivelsen af forfatterspirens syv dødssynder. Her er virkelig noget at komme efter, for hvem af os kan ikke nikke genkendende til enten en eller flere af dødssynderne. Synder som vi – uanset hvor mange år vi har skrevet – stadig kan komme til at begå.

Dette er en bog, som alle skribenter kan få brug for, og som kan tages frem med jævne mellemrum, for rådene i den vil kunne bruges på mange forskellige tidspunkter af vores forfatterliv.

Moln - Jorden Husker - Michael Kamp

Da jeg for nylig var på Fantasy messen i Herlufsholm, besøgte jeg Tellerups stand. Der plejer jo at være smækfyldt med gode bøger, og jeg havde længe ønsket mig at få fat i Michael Kamps roman Moln.

Da jeg så nu fik afsluttet Borte med Blæsten tænkte jeg at det måtte være på tide at få lidt smagsændring. Og det skal jeg da ellers lige love for at jeg fik. :-)

Moln - Jorden Husker er en samling af noveller, der alle foregår i Moln. Stedet, byen er bygget på, har gennem tiderne været brugt til offer- og henrettelsespladser, og senere under inkvisitionen har mange hekse måttet lade livet på stedet.
Så byggede man et sindssygehospital, og man tør kun gisne om hvad der foregik derinde, hvorpå den blev revet ned, og derpå byggede man en skole (selvklart. ;-))

Men selv med den information, der jo gør at man har en rimelig klar forventning til hvad der er i vente, er man totalt opslugt. Jeg læste bogen på ganske få dage, og kunne dårligt lægge den fra mig igen.

Man bliver drevet fra novelle til novelle, der brillerer med meget forskellige personkarakteristikker og har meget forskellige temaer. Bogens unge mennesker bliver skildret med en forskellighed som i virkeligheden. Der er teenagere med spiseforstyrrelser, problemer med alkohol og sorg.

Sproget er malende, men præcist og man drives fremad. Fremad mod det næste gys også selv om man næsten ikke tør.
Nu er jeg så faktisk blevet lidt en kylling hvad angår horror, og det hjalp da så bestemt heller ikke at jeg var alene hjemme den aften, jeg blev færdig. Vores hus har en tilbygget staldlænge, hvorfra der for det første altid kommer småmystiske lyde og for det andet har tusind mørke kroge.
Jeg skulle da nok sørge for at døren til stalden blev låst den aften. :-)

Jeg vil gerne lige citere en lille passage, som skildrer den filmiske og skræmmende stil Kamp lægger for dagen i romanen her:

Han så ikke værktøjet, der igen lå under reolen, eller lagde mærke til de sko, der var sat i klemme mellem to bogkasser. Til gengæld var han lige ved at træde på Sabrinas hånd, der stak frem under den ene hylde.
Så snart han var gået forbi, blev den langsomt trukket ind under reolen.
Ind i mørket.

Creepy, ikke? :-)

Borte med blæsten - bind 4 - Margaret Mitchell

Så blev jeg færdig med fjerde bind i denne udgave af Borte med Blæsten, som Bogby Langeland så venligt havde udlånt til mig.

SPOILER-ALERT

I slutningen af bind 3 blev Rhett og Scarlett endelig gift. Som læser havde man jo hele tiden håbet på at det skulle blive de to. Rhett, den fandenivoldske og ubændigt charmerende forfører mod den viljestærke og temmelig overfladiske Scarlett.

Ærligt ... Scarlett er både en hårdhjertet og kold personlighed, som man sjældent føler noget sympati for. Det eneste positive træk er at hun er en fighter. Hun går efter det hun vil have, og får det også. Desværre sker det hele tiden på bekostning af alle andre.
Hun sårer folk så ofte og dybt, at man undres over at de kan holde hende ud.

Til sidst går det dog endelig op for hende hvad der virkelig betyder noget. At de mennesker, der har stået last og brast med hende gennem så mange år, virkelig elskede hende, og at hun rent faktisk elsker dem.
Hun erkender pludselig at Ashley Wilkes som hun så stædigt og uopnåeligt har elsket gennem alle årene, faktisk er noget af en vatnisse. Hans ære og moralbegreber holder ham i et uovervindeligt følelsesmorads, og nu da Sydens traditioner og normer er væk, har den stakkels mand intet at holde fast i længere.

Men det er for sent. Hun har slidt Rhetts kærlighed op med sin hårdhjertethed, og man er da tårerne nær da de i slutscenen er lige så langt fra hinanden, som de har været gennem så lang tid.
Indtil Rhett rejser, og Scarlett pludselig finder sin vilje igen. Nu vil hun have hans kærlighed tilbage. Koste hvad det vil. Så kender vi hende jo igen. ;-)

Alt i alt er jeg utrolig positivt overrasket. Som jeg vist skrev tidligere, så havde jeg forventet en temmelig voldsom omgang sødsuppe, men det er der altså forsvindende lidt af. Faktisk havde jeg da næsten håbet på noget mere, så Rhett og Scarlett kunne kaste sig i armene på hinanden.
Så romantisk er jeg da åbenbart. ;-)
Den giver også et fantastisk godt billede af det slagne Syd, og man begynder faktisk at kunne forstå de bevæggrunde der var for Ku Klux Klans opståen.

Jo, der er vist ikke noget at sige til at denne er en klassiker.

Borte med blæsten - Bind 3 - Margaret Mitchell

Jeg "knokler" stadig på med at få læst Borte med Blæsten. Det lyder måske slemt, men det er det overhovedet ikke.
Bogen her har overrasket mig i den grad, for jeg må jo nok erkende at jeg havde forventet mig en gang sødsuppe fra den ene ende til den anden.
Og så slemt er det jo slet ikke. :-)

Borte med Blæsten handler jo i den grad om sydstaterne efter borgerkrigen, som alle kender årsagen på, men det er de færreste der beskæftiger sig med hvordan det gik sydstatsfolket efter, de blev erobret.
Det aldrig nemt at være den slagne part. De bliver tvunget længere ned med nakken end nødvendigt, og alle hoverer. De går for lud og koldt vand og må sulte, mens alle forretninger og goder går til hhv. yankeer og negre.
Det har været en bitter pille at sluge.

Især da Scarlett O'Hara nu må til at leve på andres nåde. Hun knokler gævt, og den lille sydstatsfrue forbavser gang på gang, for hun viser en handlekraft og en vilje, der er sejere end noget man havde forventet. Selv da uhyrlige (og urimelige) skatter bliver pålagt Tara, finder hun en udvej.

Nu vil jeg ikke afsløre hvilken løsning den gode Scarlett O'Hara vælger, for dem som ikke har læst den, men hendes valg har nogle konsekvenser, som hun i sin handlekraft vælger at ignorere. Hun er blind overfor mangt og meget, og har kun sit eget mål for øje: Aldrig at skulle sulte mere.
Nobelt, og dog så hensynsløst, for selv om hun kan retfærdiggøre alle sine valg overfor sig selv, så er det dog de færreste der forstår dem.

Jeg er nu gået i gang med det sidste bind i denne udgave af Borte med Blæsten, hvor hun og Rhett Butler virkelig krydser klinger, og jeg er spændt på at se hvad min samlede konklusion bliver. :-)

Borte med Blæsten - Bind 2 - Margaret Mitchell

Så nåede jeg endelig tilbage til Scarlett O'Hara og Taras røde jord efter et par afstikkere i biblioteksbøgerne.

Jeg læser denne historie i en firebindsudgave, og har nu netop færdiggjort anden del, og jeg er stadig betaget.

Her i anden del befinder den unge enke Scarlett O'Hara sig i Atlanta med sin svigerinde Melly og deres gamle tante Pitty Patt. Borgerkrigen rykker nærmere og nærmere, og ingen vil tro på at konføderationen kan tabe.
Til sidst er der dog ikke længere nogen tvivl. Yankeerne rykker tættere på, og Scarlett tvinges til at flygte med sin ret oversete søn, et par negerslaver og Melly, der netop er nedkommet med Ashleys barn.

Der venter hende dog grusomme nyheder, da hun når tilbage til barndomshjemmet Tara. Ikke nok med at yankeerne har plyndret, nedbrændt bomulden og skræmt slaverne væk, men familien er ramt af Tyfus. Scarletts mor er død af sygdommen, hendes to søstre meget svækkede og hendes far har mistet forstanden af sorg.
Det påhviler nu den tidligere nok så snævertsynede og forkælede Scarlett at være familiens overhoved og skaffe et eksistensgrundlag for den resterende familie.

Livet på Tara er præget af usikkerhed, da først yankee-soldaterne og senere de nye scallywaggers toner i det besejrede Syden. Tara er under konstant beskydning, og Scarlett forsøger at holde sammen på det hele.

Ashley, Scarletts ungdoms kærlighed og Mellys mand, er stadig savnet. Han blev taget til fange og de har levet i uvished om hans skæbne. Indtil han en dag kommer haltende op ad Taras grusvej.

Det er stadig en fremragende historie. Jeg er helt betaget af den unge sydstatsfrøken, der nu bliver nødt til at smøge ærmerne op og lave det samme som en simpel markslave. Hendes søstre har da også mange kvaler omkring deres nye stand, men selv om Scarlett i bund og grund er en ret utiltalende personlighed, gør hun hvad der kræves af hende.
Rent skriveteknisk har jeg bemærket at forfatteren skifter lidt kækt mellem synsvinklerne, det tangerer alvidende forfatter, men hey ... det kan man godt tilgive. :-)

Næste bog: Borte med Blæsten - Bind 3 - Margaret Mitchell

Trolddom - Heksemesteren 1 - Margit Sandemo

Jeg nægter simpelthen at klassificere Margit Sandemo i fantasy kassen selv om der er en troldmand med. Bare skyd mig, men nix! Jeg gør det ikke. :-)

Jeg har i stedet smidt hende i Historiske, selv om det heller ikke er rigtigt, hvis ellers mine forventninger om de kommende bøger holder.

Trolddom er den første bog i serien ved navn Heksemesteren. Jeg har ikke tidligere læst serien, og det på trods af at jeg har slugt Isfolket 8 gange. Måske har jeg været lidt tilbageholdende, for der er ikke noget, der i mine øjne kan måle sig med Isfolket.
Men lad os nu se ... det kan da være at jeg bliver positivt overrasket. :-)

Den første bog i serien handler om den unge Tiril, der bor sammen med sin mor, far og søster i Bergen, Norge i slutningen af 1600-tallet.
Tiril er sin smukke, porcelænsagtige søsters direkte modsætning. Hun er livsglad og elsker at strejfe om uden for huset, hvor hun fodrer herreløse hunde og hjælper de fattige. Carla derimod er smuk, men sørgmodig og virker som hun bærer på en mørk hemmelighed.
Da Tiril er 16 år gammel afsløres hemmeligheden, og inden lang tid mister Tiril ikke blot sin søster, mor og far, men også sin identitet.

Hun får dog hjælp af en ung, mystisk islænding ved navn Móri, der er heksemester, og satser på at blive den bedste, samt søsterens Carlas forlovede, Erling, en ung driftig forretningsmand.

Tingene eskalerer dog hurtigt, og Tiril må forlade Bergen i nattens mulm og mørke.

Tja ... Faktisk var jeg ikke voldsomt imponeret i starten. Jeg syntes skrivestilen var hakkende og uden flow, og historien virkede som genbrug fra Isfolket, hvor Alexander Paladin hjælper nogle af hoffets børn, der må gennemleve grimme ting.
Det bedrer sig, så om det er forfatteren eller oversætteren der lige skulle i gang, ved jeg ikke, men det blev dog langt bedre.

Jeg vil dog stadig give Heksemesteren en chance, for som sagt ... Isfolket er den bogserie overhovedet, der har gjort allermest indtryk på mig.

Næste bog: Borte med blæsten - Bind 2

Libri di Luca - Mikkel Birkegaard

Jeg stødte på forfatteren ved et tilfælde. Forsiden på Fra Drømmenes Bog fangede mit øje, og da den også fangede mig ved læsning, måtte jeg jo finde ud af om forfatteren havde skrevet noget mere.
Det viser sig så at Libri di Luca har været en stor succes og er solgt til flere lande, uden at jeg har hørt noget som helst om det.
Jeg føler mig lidt snydt her, det kan I godt høre, ikke? :-)

Jeg kan godt lide Mikkel Birkegaards skrivestil. Den er let læselig, fængende og levende. Han forfalder ikke til sproglige knuder, for mange beskrivelser eller væven, men skriver klart og præcist. Det er et stort plus i min bog.

Libri di Luca handler om den unge Jon Campelli. Da han var ti år gammel begik hans mor selvmord, og hans far - Luca Campelli - var så knust af sorg, at han endte med at bortadoptere drengen. Deres forhold siden har været køligt og mangelfuldt og Jon har lært at klare sig selv. Han vokser op og bliver en succesfuld procesadvokat.
Da hans far dør, bliver Jon pludselig ejer af en boghandel, som han ellers ikke har sat ben i siden han var dreng.

Jon forestiller sig at han bare skal have solgt forretningen i en fart og se at komme videre med den sag, som advokatfirmaets seniorpartner netop har overdraget ham. En sag for en mægtig mand ved navn Remer, og hvis sag kan betyde knald eller fald for Jons karriere.

Men det er ikke helt så ligetil som Jon tror. Det viser sig at hans far var medlem af en hemmelig organisation, og ikke nok med det. De evner hans far havde er blevet nedarvet til Jon uden at han var klar over det. Måske begik hans mor heller ikke selvmord, men blev myrdet.

Det hele lyder måske lidt søgt og skåret over Dan Brown læsten, men ikke desto mindre fungerer det. Historien løber derudaf og man følger villigt med. Den er velskrevet og underholdende.

Mikkel Birkegaard har vist skrevet en roman mere, så den vil jeg også lige få læst. Man keder sig i hvert fald ikke i hans selskab. :-)

Næste bog: Margit Sandemo : Trolddom (Første bog i Heksemester-sagaen)
(Også en biblioteksbog. Borte med Blæsten II må lige vente en omgang ekstra)

Borte med blæsten - Bind 1 - Margaret Mitchell

Hvem kender ikke historien om Scarlett O'Hara og Rhett Butler? Eller har hørt om Taras røde jord?
Selv folk, der hverken har læst eller set Borte med blæsten er jo stødt på begreberne, og så må man da sige at man har skabt en klassiker.

Jeg har villet læse den i mange år, men det var først for nylig - i et besøg hos Bogbyen Langeland - at jeg fik stoppet dem i hånden og tog dem med hjem. Så tak til Bogbyen for udlån. :-)

Den findes i utallige udgaver, men jeg læser den i denne firebinds udgave, for jeg fik besked på at den måtte jeg da ikke læse i forkortet udgave. Så jeg har stridt mig igennem adskillige beskrivelser af nøje veludførte måder at tænde lamper eller have aftenandagt på. ;-)
Nu lyder jeg måske en smule ironisk, men jeg synes faktisk den er fremragende.

Den handler selvfølgelig om den snotforkælede pige Scarlett O'Hara, der med sit irske blod er både egenrådig og en kende hidsig. Derudover er hun vant til at få hvad hun vil have, og da hendes barndomsven og ungdoms store kærlighed Ashley Wilkes, forloves med en anden, er hun rasende.

Uvant over sit nederlag får hun kastet sig i armene på den generte Charles Hamilton, og på grund af borgerkrigens udbrud må de giftes i al hast. Kun to måneder efter er hun enke. Og gravid.

Karakteristisk for Scarlett vier hun ikke meget opmærksomhed på den lille Wade, da han først ankommer, og det er da heller ikke meget vi hører om ham i bogen.

Hun bliver indlogeret hos sin tante og Ashleys hustru, der bor alene i et hus i Atlanta. Sammen må de klare sig i borgerkrigens år, og gør tjeneste i krigshospitalerne i byen. Det er dog ikke lige et arbejde, der falder Scarlett naturligt.

Her i Atalanta stifter hun så nærmere bekendtskab til Rhett Butler, blokadebryder og helt helt anderledes end de høflige sydstatsmænd, hun er vant til. Rhett er fandenivoldsk, helt ligeglad med sit rygte og går efter det, han vil have. En absolut vidunderlig karakter, og det er da et under at Scarlett ikke falder for ham, for det gør læserne da med det samme. ;-)

Borgerkrigen går dog ikke så godt for konføderationen i Sydstaterne og efter slaget ved Gettysburg kommer det til en større træfning, hvor Ashley Wilkes tages til fange af yankeerne.

Her slutter bind 1, og jeg glæder mig allerede til næste bind. Jeg havde en eller anden idé om at det ville være pladderromantisk, men ud over de gode beskrivelser af tiden og de usandsynligt snærende normer der var om kvinder på den tid, er den fængende og medrivende.

Jeg har dog lige en biblioteksbog jeg skal have læst ind imellem, så bind 2 må lige vente en omgang.

Næste bog: Libri di Luca - Mikkel Birkegaard

Fra Drømmenes Bog - Mikkel Birkegaard

Tja, her kommer mine fine kategorier en smule til kort. Denne roman har jeg lagt ind under historiske romaner, men heldigvis er ikke alle historier lige til at kategorisere.
På bagsiden står En prægtig eventyrroman fra 1840rnes København, inspireret af Jules Verne og Sherlock Holmes.

Og det er ikke langt fra. Smagen er der i hvert fald. Både af Vernes fantastiske rejser ud i det ukendte og af Sherlock Holmes' knivskarpe intellekt.
Hvis jeg skal sige noget kritisk om denne bog, så er det nok netop det med Holmes-delen, der kommer lidt til kort. Den starter fremragende med en episode i starten der er Conan Doyle værdig, men det er desværre det eneste vi ser til det.

Men bortset fra det, synes jeg faktisk at det er en fremragende bog. Det må jeg jo synes, når jeg sådan har læst den på ganske få dage. :-)

Den handler om den unge jeg-fortæller mister sin far ved et mystisk selvmord, og da faren var familiens hovedforsøger følger en social deroute for den stakkels familie. Til sidst bliver de nødt til at bosætte sig uden for voldene, hvor HP ender med at bidrage til husholdningen ved smårapserier og andre svindelnumre.

Det sidste hans far gjorde inden han forlod familien og sit jordeliv, var dog at give HP en bog. Og ikke hvilken som helst bog. Den viser sig at være en adgangsbillet til et bibliotek, der holdes skjult for masserne og i særdeleshed for myndighederne.
HP bliver taget i lære af bogrestauratøren og pantelåner Mortimer Welles, der også har en interesse at finde biblioteket, men da de endelig gør det, viser det sig at være knap så fantastisk endda.
Mikkel Birkegaard skriver let og ubesværet, og det lykkedes ham fint at ramme tonen fra 1800 tallet (som man forestiller sig det).

Det er første gang jeg stifter bekendtskab med forfatteren, men jeg skal have læst mere fra hans hånd.
Næste bog: Margaret Mitchell - Borte med Blæsten

Oliver Twist - Charles Dickens

Jeg hentede Oliver Twist på biblioteket fordi jeg selv er i gang med at skrive en bog om London. Jeg kan også huske at jeg læste den som barn, men jeg kan ikke huske om den gjorde så stort et indtryk på mig dengang.

Det gjorde den ikke for denne gang har jeg brugt meget mere tid på at tænke på de levevilkår jævne og i særdeleshed fattige mennesker har måttet leve under. Empatien og forståelsen er selvfølgelig en anden fra dengang til nu, men det er da bestemt med en klump i halsen jeg har læst denne beretning fra 1837.

Mon ikke alle kender historien om den forældreløse Oliver Twist der vokser op på et usselt børnehjem, hvorfra han flygter og senere kommer ind i Fagins tyvebande. Det lykkedes dog aldrig Fagin at gøre Oliver til en god lommetyv.

Der sker mange andre forviklinger men til sidst lykkedes det faktisk Oliver at finde ud af hvem hans forældre er.

Jeg havde egentlig forventet at jeg ville kede mig i denne bog. Klassikere keder mig som regel, men denne holdt mig fanget fra start til slut. Den udgave jeg læste var fra 1969, men sproget var godt og interessant.

Det var et dejligt gensyn.

Næste bog: Mikkel Birkegaard - Fra Drømmenes Bog

Hævnerens fortælling - Michael Cox

Da jeg havde dræbt den rødhårede mand, gik jeg hen til Quinn og bestilte østers til aftensmad.

Sådan kan man jo også starte en roman, og man må jo sige at det virker. :-)

Michael Cox har her begået et ret digert værk. Det handler om Edward Glapthon der er blevet snydt for en temmelig anseelig arv. Dette finder han dog først ud af sent i livet, og da er trådene allerede blevet spundet som et fantastisk edderkoppe spind.

Mange er involverede og det er bestemt ikke alle man kan stole på. Hans fjende fra Eton viser sig også at være involveret i denne arv, og derfor beslutter Edward Glapthon at myrde ham.
Det kan jeg roligt fortælle uden at afsløre noget, da det allerede bliver beskrevet i starten af bogen, der starter bagvendt. Hele bogen er bygget op omkring Edwards bekendelser og hans pertentlige indføring af beviser står dog i stor kontrast til hans besøg i diverse opiumshuler og de lange perioder hvor han ligger virksom hen. Det går da også op for læseren at denne unge mand ikke bare er blevet snydt men også lider af svære depressioner, misbrug og vrangforestillinger.

Alligevel har man sympati med ham, for hvordan ville hans liv have været, hvis han havde fået hvad der rettelig tilkom ham?

Jeg er selv i gang med at skrive om London i den periode (lidt tidligere dog), og har derfor netop lånt denne for at få smagen og noget input og research. Det må man sige der er i rigt mål i denne mål. Lige fra værdien på en sovereign omregnet til nutidige britiske pund sterling samt adskillige kunst og litterære henvisninger.

I inspirations øjemed er det jo ganske fantastisk (dog er der temmelig nogle ting jeg skal have krydstjekket), men hvis jeg skulle læse denne bog som helt almindelig litteratur ...? Jeg tror den ville have virket tung og omstændelig i mine øjne.

Men der er ingen tvivl om at det er et stort værk, Michael Cox har begået her.

Næste bogprojekt: Oliver Twist af Charles Dickens

Legionæren III - Jens Jørgen Hansen

Jeg har ikke fået læst bøger i nogen tid, eller ... det vil sige at jeg ikke har fået læst SKØNlitterære bøger i nogen tid.¨

Jeg har været dybt begravet i nogle fagbøger der omhandler spændende ting fra den epoke som min kommende bog handler om. Mere om det andre steder. :-)

Nu er jeg dog endelig kommet i gang med de skønlitterære bøger igen, hvilket er rigtig dejligt.

Det drejede sig om Legionæren III - Turen østover af Jens Jørgen Hansen. Jeg har tidligere læst Legionæren I og II, så stilmæssigt var der ikke de store overraskelser, men nok om det.

Jeg har skrevet en anmeldelse af den som er blevet publiceret på Fyldepennen.dk, mit yndlingssted på nettet. EDIT: Der findes den så ikke længere, men jeg har copypastet den herunder:

"Legionæren III - Turen Østpå" er - som titlen angiver - tredje bind i serien om den romerske legionær Marcus.I de to første bind har vi fulgt den unge Marcus fra han forlod rekrutskolen, blev udstationeret i en forlægning ved germanernes grænse og steg i graderne efterhånden som han udmærkede sig i slag og træfninger.Hans nærmeste foresatte, og efterhånden gode ven, Centurionen er blevet involveret i et større politisk spil, hvor han ikke selv har nogen indflydelse, hvilket betyder at han og hans folk - deriblandt Marcus - bliver flyttet rundt som skakbrikker.

Legatus Legionis er under pres fra de romerske senatorer. Forhistorien er at en mand ved navn Augustus i de tidligere bind stjal en stor sum penge fra legionen og flygtede østover. Denne fadæse bebrejder man Legatus Legionis og hans folk. Nu hvor rygterne om at Augustus er ved at samle sig en hær, endelig når Rom, får Legatus Legionis til opgave om at skaffe både Augustus men især også de stjålne penge tilbage.Alle ved dog at den opgave er en ren selvmordsmission, og da Legatus Legionis i forvejen ikke bryder sig om Centurionen er det oplagt at sende ham og hans folk mod øst.

Derfra følger man den dramatiske og begivenhedsrige rejse østover mod hunnernes land, hvor spredte høvdinger har hvert deres kongerige at forsvare, og hvor det barske klima også er en væsentlig faktor for en sikker ud- og hjemrejse.

Jeg har ladet mig fortælle at Jens Jørgen Hansen har flere bøger undervejs i serien om den unge Marcus der bliver viklet ind i det politiske liv, og der lægges bestemt også op til en fortsættelse af denne bog.
Forlaget præsenterer bøgerne som "actionromaner", og man må da også sige at der sker noget fra start til slut. Der går ikke mange sider før vi støder på barske henrettelser og hele turen østover er også spækket med dramatiske begivenheder, så man keder sig bestemt ikke i legionæren Marcus' selskab.

Netop betegnelsen "actionroman" får også én til at tænke at målgruppen må være de yngre drenge, som kunne blive bidt af Marcus og hans oplevelser i den romerske hær. Og her fungerer romanen godt. Der er ikke for mange beskrivelser, selv om forfatteren skal passe på med ikke at blive for teknisk og overforklarende omkring romerske geniale anordninger, og alt foregår i et rask og fornuftigt tempo ud over de russiske stepper og moser.
For at Legionæren III skulle kunne klare sig rigtig godt som historisk roman, mangler der dog dybde og nogle følelser personerne imellem. Der kommer et snert af det i ny og næ, men ikke helt nok til at tilfredsstille denne læser. Man kan omvendt sige, at hvis der kom for meget af det, ville det formentlig også skræmme de yngre mandlige læsere væk.
Alt i alt er Legionær-serien et vindende bekendtskab. 

Den evige nat - Guillermo del Toro & Chuck Hogan

Åh gud, så er det da gudskelov overstået.

Det er faktisk den fornemmelse jeg sidder med efter at have kæmpet mig igennem Del Toros og Hogans vampyrtrilogi.

Det er synd, for historien er ellers ret fantastisk. Vampyrer invaderer verden, dræber alt og alle bortset fra det minimum der skal til for at holde en balance mellem vampyrer/mad, og underlægger totalt menneskerne.

En lille frihedsgruppe kæmper imod vampyrerne, og skal selvfølgelig have has på "Herren", som er hele miserens ophavsmand.

Som sagt ... det er en ret ok historie, og sproget er også udmærket, men hold nu op hvor er den trættende at læse. Den er så amerikaniseret, at man har på fornemmelsen at de to herrer har skrevet den udelukkende med henblik på filmatisering. Der er krydsklip til følelsesporno i bedste amerikansk stil, og en detaljegrad, der er virkelig tager pusten fra læseren.

Men ER man til vampyrer, så er den her vel et must, tænker jeg.

Næste bog: Sarah Wise - The italian boy

Mørke - Guillermo del Toro & Chuck Hogan

Så nåede jeg endelig igennem andet bind i Guillermo Del Toros og Chuck Hogans vampyrtrilogi.

Den er godt nok sej at komme igennem. Den er langsommelig, omstændelig, detaljeret ud over hvad jeg normalt kan holde ud, og alligevel bliver jeg ved ...

Jeg forstår det faktisk ikke, for jeg er endda gået igang med det sidste bind nu, som jeg også kæmper mig igennem.

Men det er faktisk en ok historie. En apokalyptisk vampyrhistorie, hvor vampyrerne får verdensherredømmet. Hvilket i sig selv er en logisk tanke. Med den styrke de væsner måtte besidde, burde det jo være en snild sag at vinde magten.

I bogen her har de da også fuldstændig styr på hvor mange mennesker der skal til for at brødføde bestanden af vampyrer. Meget gennemtænkt. :-)

Så ... historien i sig selv er ok, den er også skrevet i et fornuftigt sprog, men hold nu op hvor er det tydeligt at den er skrevet med henblik på en filmatisering. Alle de typisk amerikanske krydsklip til mennesker, der ingen betydning har for historien overhovedet, bare for at give den et personligt islæt ... det holder bare ikke.

Men man læser alligevel videre. Når det så er sagt, så glæder jeg mig til at blive færdig, så jeg kan komme videre med mit liv.

Næste bogprojekt: Guillermo Del Toro / Chuck Hogan - Den Evige Nat

Blod - Guillermo del Toro & Chuck Hogan

Guillermo del Toro og Chuck Hogan er et forfatterpar, der har kastet sig ud i vampyrgenren med trilogien: Blod, Mørke og Den evige nat.

Nu er jeg faktisk slet ikke røget med på hele vampyrbølgen. Jeg har hverken set eller læst Twilight, og det eneste jeg har læst er Pernille Eybyes serie ved navn "Blodets Bånd", som i øvrigt er ret anbefalelsesværdig.

Blod er ikke en dårlig bog om vampyrer. Historien er god, og man bliver som læser ført stilsikkert gennem de forskellige faser af historien. Men lad mig starte med begyndelsen.

En Boeing 777 fra Europa lander planmæssigt JFK lufthavnen i New York. Hvad der ikke er planmæssigt var at den kort efter landingen lukker helt ned. Vinduesskodder, lys, kommunikation ... alt er mørklagt og dødt.

Prof. Goodweather er leder af et specialtrænet hold af epidemiologer, og de tilkaldes da alle tilsyneladende er døde på samme tid, og man mistænker en virus.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke afsløre hvad der sker, men jeg kan da godt fortælle at det IKKE er en sygdom i gængs forstand.

Bogen er skrevet med sikker hånd, og man føler sig som læser tryg ved at blive ført gennem New Yorks undergrund og besøge Ground Zero. Jeg bliver dog en kende irriteret af den amerikaniserede tilgang. Da katastrofen bryder ud bliver der "klippet" til forskellige mennesker, som "sygen" rammer, som ikke har relevans for historien. Jeg kan godt se formålet med at vi som læsere skal forstå katastrofens omfang, men de overdriver det og man når at blive træt af det. Netop fordi det ikke har noget formål.

Men jeg lever med det. Det er en god historie, og dem elsker man jo.

Næste bogprojekt: Mørke af Guillermo del Toro & Chuck Hogan

Legionæren II - Jens Jørgen Hansen

Legionæren II er anden del i serien om den unge Marcus. Han startede ud som almindelig romersk legionær, men er - med sin tæft og snilde - hurtigt steget i graderne.

Efter sidste gang - hvor germannerne angreb dem - har de forbedret deres fæstning, de har fået tilført nyt mandskab og opfinder i deres lediggang nye og forbedrede måder at forsvare fæstningen på.
Mod nord planlægger germannerne et storangreb, og de er anført af den ondsindede Hilthred, som blev frygtelig forbrændt under deres sidste møde og derfor hader romerne af et godt hjerte.

I denne bog bliver den unge Marcus også forelsket i slavepigen Maria, hvilket kommer til at gå en del ud over hans evner både som legionær men især som befalingshavende.

Som jeg vist skrev sidste gang er dette en stilfærdig bog, der ikke gør det store væsen af sig. Den er hurtigt læst, og sproget fungerer rigtig godt. Og når man selv er i gang med en romersk historie, er det jo genialt at få "smagen" af romerne med.

Desuden er det dejligt at se romerriget fra en anden vinkel. Ikke fra de knejsende bygninger fra Forum Romanum, eller fra kejsernes himmelske vinkel, men fra en legionær med sandalerne nede i sølet.

Næste bogprojekt: Richard Blachman - Blaze

Blaze - Richard Bachman

Det er vel unødvendigt at skrive at Richard Bachman er et pseudonym for Stephen King, men selvfølgelig bør man lige gøre det. :-)

Det her er en rigtig nåååårh-bog. King evner den svære opgave at tage en vaneforbryder og morder, gøre ham til kidnapper af et lille spædbarn, som han lader være alene med jævne mellemrum, og alligevel gøre ham dybt sympatisk.

Blaze er et stort skrummel på to meter og 150 kilo. Som barn tog hans far ham og kylede ham ned ad trappen et par gange, hvilket gjorde den ellers kvikke dreng retarderet. Derefter kom han på Hetton House, et børnehjem, der virkelig ikke var for børn, og går videre gennem livet indtil han møder George.

George er en forhærdet vaneforbryder og bruger den store, tavse og retarderede Blaze som del i sine fupnumre, og de to har det egentlig godt sammen. De planlægger endda en kidnapning, der skal være deres store chance, så de for evigt kan leve uden alle de numre.

Desværre når George at dø inden kidnapningsforsøget skal udføres, men Blaze forsøger alligevel med den døde Georges stemme i hovedet.

Man burde ikke kunne lide ham, men det kan man. I glimt følger man hans barndom, og man har bare lyst til at kramme ham og sige nååårh hele tiden.

King kan bare det der. Selv i Blaze som er en virkelig gammel roman efterhånden.

Jeg tror bare jeg fortsætter min næsegruse beundring af manden. ;-)

Næste bogprojekt: Guillermo del Toro & Chuck Hogan - Blod

100 låger - ND Wilson

Jeg ved ikke hvorfor jeg blev forledt til at tage denne fantasy-bog med hjem. Genren siger mig ellers normalt ikke ret meget, og sandt at sige gjorde denne bog det heller ikke.

Det startede ellers meget godt med drengen Henry, der ender ude i midten af ingenting i Kansas hos sin moster og onkel. Han bliver indlogeret i et loftskammer i gavlen, og da han - uvist af hvilke årsager - begynder at kratte i væggen, falder pudset jo ned og afslører 100 låger i væggen, der fører ud til forskellige verdner.

Denne bog er den første i en serie, og jeg har ingen trang til at låne efterfølgeren. Den er småkedelig, personerne flade og uinteressante og historien er noget jævn og uoriginal.

Jeg læste den dog alligevel færdig, men lige hvorfor kan jeg ikke komme på.

Næste bogprojekt: Legionæren II af Jens Jørgen Hansen

Bunker 137 - Michael Kamp

Det er første gang jeg stifter bekendtskab med Michael Kamp, selv om jeg har hørt om både ham og hans bøger i længere tid. Sådan er det vel, når man "hænger ud" med horrorforfattere. ;-)
Og han skuffede bestemt ikke!

Bunker 137 handler om en gruppe Waffen-SS soldater, der i krigens sidste dage må søge tilflugt i en forladt bunker. Det er Hitlers ørn, der er på døren, men bunkeren er tilsyneladende forladt i al hast og der er ingen af deres våbenbrødre at se.

Herfra vil jeg så faktisk ikke fortælle mere, for i og med at man har en forladt bunker, krigen der buldrer hen over hovedet på én, en mystisk ståldør der ikke kan åbnes og strøm der afbrydes fra den anden side af den, så behøver man ikke at vide mere. Ikke ud over stilen er lagt, og at der er fart over feltet.

Kamp skriver rigtig godt. Stilen er næsten filmisk, og man har ingen problemer med at se hverken geværmundingernes lysglimt eller blodet for sig, mens man læser derudaf.

Jeg har længe haft i tankerne at jeg måske skulle læse hans Moln - Jorden husker, men nu er jeg da sikker! :-)

Næste bogprojekt: 100 låger af ND Wilson

The Colosseum - Keith Hopkins & Mary Beard

Denne har jeg læst i forbindelse med min egen roman, der kommer til at handle i Colosseums omgivelser.

Fagstof kan jo altid være en smule tørt, og især når det er på engelsk. Men langt det bedste historiske materiale forefindes på engelsk, hvis man ser helt bort fra de to store danske herrer på feltet; Peter Ørsted og Rudy Thomsen.

Denne bog er dog ganske underholdende. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog (hvilket selvfølgelig kan være fordi den er udgivet indenfor det sidste årti i modsætning til mange af de andre fagbøger jeg har læst), og gør op med mange af de myter og fordomme vi alle har omkring Colosseum.

Jeg nåede desværre ikke at læse den helt færdig, men måtte skimme resten (den skal afleveres i morgen), men den var rigtig brugbar.

Så nu burde der ikke være fejl i min roman, right? c,")

Doctor Faustus - Christopher Marlowe

Jeg har fundet mig en ny passion. Metal-bandet Kamelot.

Ja, jeg ved godt hvad I tænker, men det giver faktisk utrolig meget at skrive til metalmusik i ørebøfferne. Der kommer et rigtigt godt drive ud af det.

Kamelot har lavet to koncept-albums der handler om historien om Faust, der sælger sin sjæl til Lucifer, og da jeg har hørt deres musik RIGTIG meget her på det sidste, ville jeg da også lige læse bogen.

Nu kendte jeg faktisk kun hovedoverskrifterne ved Faust, så det kom lidt bag på mig at selve skuespillet var fra 1500-tallet, og at Goethe først kom bagefter.

Så det besværliggjorde læsningen en del, vil jeg sige:
"What art thou Faustus, but a man condemned to die?"

Jeg er normalt ikke god til at læse fiktion på engelsk, og da slet ikke når de siger thou, saith og dost. :-)

Men det er nu en god historie! Spændende og fascinerende. Især når man tænker på at den er skrevet i 1500-tallet og er løst baseret på en virkelig person. Det skal der nok nørdes lidt mere i.

Vil dog prøve at finde Goethes eller en lidt mere nutidig udgave, for jeg kom lidt i tids bekneb (udgaven er fra Statsbiblioteket, og jeg kan ikke lige genlåne den), så jeg har måttet skimme noget af slutningen.

Spændende og anderledes læsning.

Legionæren I - Jens Jørgen Hansen

Sidst jeg var på biblioteket, gik jeg og ledte efter noget der smagte af Rom. Jeg er jo selv i gang med en roman, der udspiller sig i Rom, og da jeg ikke lige havde overskud til at genlæse hele Den Romerske Familie, blev jeg glad da jeg så denne her.

Den virkede lige til at gå til, og var om almindelige mennesker. Ofte er de historiske romaner jo om herskerne og adelen (incl mine egne), så det var rart at læse noget mere jordnært.

Legionæren I (der er første bind i en serie på 4) handler om den unge Marcus, der bliver optaget som romersk legionær. Efter endt træning bliver han sendt nordpå til grænsen mod Germanien.
Her skal han bevogte en dæmning mellem Romerriget og Germanien, der dog snart angribes af høvdingesønnen Hilthred, hvor Marcus viser sig at være en snarrådig og modig soldat.

Jeg kan egentlig godt lide bogen. Den er nem at gå til, der er ikke voldsomt mange intriger, og den flyder stille og roligt derudaf. Forfatteren har fanget stemningen og smagen som jeg selv forestiller mig den.

Historien er måske ikke så bredt favnende, men jeg forestiller mig faktisk at den er skrevet lidt til drenge, der ikke gider at kaste sig over de tykke bøger, som historiske romaner ofte er.

Næste bogprojekt: Faust af Christopher Marlowe

Den sidste henrettelse - Jesper Wung Sung

Øv, den her ville jeg have skrevet! Eller ... faktisk har jeg selv gået med tankerne om at skrive noget lokalhistorisk (bare om Langeland), og en historie der går igen her på øen er netop Den sidste henrettelse. :-)

Det kan dog være det kommer alligevel, for selve forbrydelsens art er helt anderledes.

Jesper Wung Sungs bog her er utrolig fascinerende. Man følger drengen Niels Nielsen, der var den sidste i Svendborg, der blev henrettet for en forbrydelse. Dette skete på Galgebakken den 22. februar 1853, et sted som jeg jævnligt passerer.

Man følger også nogle forskellige personer, der alle vil få andel i henrettelsen. Bageren, der skal sælge brød til henrettelsen, snedkeren, der tager mål til kisten og digteren, der opsuger hele atmosfæren indtil det bliver så voldsomt at han rent faktisk besvimer af det.

Det er dog ikke henrettelsen, der er det "værste" ved denne bog. Det værste er det liv, denne her stakkels 15 årig knægt har ført. Moderløs fra spæd, faderløs et år forinden, hjemløs og konstant søgende efter arbejde og husly. Føj, sikke et liv for et barn.

Det er en god, barsk og dyb roman på trods af sine kun 125 sider.

Potensgiverne - Karin Brunk Holmqvist

Sikke en vidunderlig, munter lille bog.

Det var da en sand fornøjelse at læse noget så varmt, underfundigt og hyggeligt.

Den handler om de to ugifte søstre Tilda og Elida (72 og 78), der bor sammen i deres barndomshjem, der ikke er blevet renoveret overhovedet siden forældrenes tid. Tiden går og alt har sin vante gænge i den lille svenske landsby, hvor de bor.

Lige indtil nabohuset bliver solgt til en viril og charmerende mand i halvtredserne. Så kommer der ellers skred i sagerne og søstrene liver op. Han renoverer nabohuset, og søstrene finder ud af at de også vil have et indendørs toilet, men hvordan skaffer man pengene til den slags?

De er alligevel nogle driftige kvinder og finder på at lave et postordrefirma, hvor de sælger et potensmiddel. Og på trods af deres generthed og de røde kinder, så ender de faktisk med penge nok til deres indendørs toilet.

Jeg kan så se ud fra anmeldelserne på internettet at folk enten elsker eller hader denne her bog. Ok, det er da ikke stor litteratur, men behøver det altid at være det? Sommetider er det vel også rart bare med en god, lille, livsglad historie, der får os til at trække let på smilebåndet

Jeg syntes i hvert fald at det her er en dejlig roman, som kan anbefales til alle, der ønsker en varm og glædelig læseoplevelse.

Næste bogprojekt: Den sidste henrettelse - Jesper Wung-Sung

Healeren - Erik Juul Clausen

Så smuttede vi ind i et nyt år, og det bliver spændende at se hvilke læseoplevelser året byder på.
Jeg syntes at 2011 bød på mange forskellige. Både gode og dårlige, og sådan vil 2012 nok også blive. Forhåbentlig. :-)

Det første eksemplar var Erik Juul Clausens Healeren, som jeg tog hjem udelukkende fordi jeg selv skriver på en roman i kejsertidens Rom. Det er altid rart at føle stemningen, når man skriver i samme epoke. Ikke for at stjæle facts, for dem har man forhåbentlig styr på, men bare for stemningens og smagens skyld.

Healeren er en vildt interessant historie. Den handler om Jesus, hans sidste tid i live og hans korsfæstelse og død. Det hele set gennem et romersk ægtepars øjne, hvor kvinden møder Jesus og betages af hans lære.

Desværre synes jeg at forfatteren gør en fejl, som også er meget svær at undgå. Det der med researchen.

Den må ikke tage overhånd, og det er så hamrende svært. Man vil så gerne dele alle de fantastiske ting man har læst om, hørt om, og opsnuset på forskellig vis. Og her i denne bog kammer det en smule over. Det er selvfølgelig rigtig godt, når jeg selv står og skal bruge disse oplysninger, men som almindelig læser, er det lige vel rigeligt.

Men bortset fra det, så er Erik Juul Clausen helt ny for mig, og jeg kan se at han har skrevet et hav af bøger, som virker rigtig interessante. Jeg tror jeg vil læse mere af ham.

Næste bog: Potensgiverne - Karin Brunk Holmqvist