Noula - Ane Kjærgaard

Jeg. Noula. 16 år. 53 kilo. 162 cm.
Står og kigger på mig selv. I spejlet ...
Jeg har lige sagt farvel til min gamle klasse. Til mit gamle liv.
Jeg skal på efterskole. Jeg glæder mig.
Og samtidig er jeg helt vildt skræmt ved tanken. Tænk at skulle undvære Nanna. Og Shaun. Tænk at der slet ikke er nogen, der kender én. Tænk at skulle ud og finde nye venner. Nye lærere. Skulle dele værelse med en anden.
Jeg håber, det kommer til at gå godt.
Og jeg håber, håber, håber, at der vil være en kæreste til mig. En rigtig lækker kæresten.
For jeg synes bestemt, at det må være min tur til at finde sådan en nu ...

YYYYYY

Dette er så endnu en af de ungdomsbøger, som jeg har slugt i min "research" på ungdomsgenren. Nogle har spurgt mig om det er for at kopiere, men det er det ikke. I og med at jeg læser en masse af dem, bliver essensen af dem hængende inde i mig. Stemningen, sprogbruget og personerne.

De andre ungdomsbøger jeg har læst, har hovedpersonerne været noget mere rå og har haft nogle issues, som de prøver at bearbejde. Noula, som er hovedpersonen i denne her, er meget, meget sød. Jeg ved ikke om hun er for sød, men det er egentlig ganske befriende at hun er så "almindelig" som hun er.

Noula begynder på efterskolen og får straks en god ven, Sven, som hun hurtigt falder fuldstændig pladask for. Desværre ser Sven hende kun som sin gode ven, og han går meget målrettet efter Bianca, efterskolens smukkeste, men også koldeste pige. Det gør ondt. Og Noula forsøger at være en god ven, selv om det slet ikke er det, hun har lyst til.

Det er en rigtig feel-good ungdomsroman det her, og det synes jeg egentlig er et fællestræk for mange af dem. Der er håb og lys i dem, og det skal der jo også være. For selv om det at være teenager er den sværeste tid i ens liv, så er der håb.

Forlag: Borgen
ISBN: 978-87-21-03566-2
Sider: 207
Biblioteksbog

Stilleleg - Julie Clausen

"Jeg hedder Sara."
"Sara," sagde jeg. "Smukke Sara: dét klinger! Mit navn er Jonathan. Du kan også kalde mig Skat, hvis du synes."
Hun så på mig; hendes ansigt var stadig neutralt som om jeg intet havde sagt.
Et par af pigerne ved hendes side kom til at fnise, men hun fortrak ikke en mine.

Jonathan, der normalt har styr på pigerne, kommer ikke langt med sin smarte facon, når det drejer sig om at imponere gymnasiets nye pige.
Dette bliver starten på en stille og stædig leg mellem Sara og Jonathan. En leg, der langsomt udvikler sig til et spil og en kamp for at holde facaden.
YYYYYY

Jonathan er noget af en player. Han er søn af rige forældre, så han er vant til at få det han peger på, hvilket også gælder for pigerne, der ikke kan stå for hans charme, som han kan skrue på når han selv har behov for det.
Sara, er en helt anden type pige, end dem han er vant til. Hun er meget målrettet, ved hvad hun vil have, og har nogle helt andre moralske begreber end han.

Det er i hvert fald hvad man kan se af de to unge mennesker udefra, men når der først bliver ridset i lakken, ser vi produkterne af hhv. dysfunktionelle forældre og svigt. Om to unge mennesker, der prøver at finde sig selv på trods af de lig i lasten, som deres forældre har medbragt.

Jeg synes at Julie Clausen har skabt en rigtig god bog her. Man kan godt blive irriteret på både Jonathan og Sara, men efterhånden som hemmelighederne afsløres, giver det god mening at de er blevet som de er.

Nu har jeg læst flere af de unges anmeldelser af bogen, og mange af dem havde ikke set den tvistede slutning komme, men den gættede jeg mig ret hurtigt til. Det kan dog være en erhvervsskade. ;-)

Men en rigtig god ungdomsbog med lidt ældre hovedpersoner, end de andre ungdomsbøger jeg har læst for nylig.

Forlag: Tellerup
ISBN: 978-87-588-0893-2
Sider: 183
Biblioteksbog

Mørke - Rikke Schubart

"Helenes hånd rystede let, da hun satte fingeren på dørklokken. Bag dørtelefonen var stukket små, krøllede visitkort i klemme med invitationer til massage, coaching og escortservice. Balndt dem var et sort kort med gotiske bogstaver i guld:

Want to know your future?
Ask

Peter Lee, Soothsayer

27 Mandeville Place, phone (0) 20 7387 8776

by appointement only

Vampyren Natascha er flygtet fra det danske politi og har taget Rosa med sig. Rosa er en del af en hemmelig plan, der vil bryde Balancen mellem mennesker og vampyrer.

Helene tager til London for at finde hjælp. Hvem er Natascha egentlig? Hvor er Rosa? Er det for sent at ændre den dystre fremtid, sandsigeren Peter Lee viser hende? Og hvad vil der ske, når døren til de dødes rige bliver åbnet?

Opgøret mellem levende og døde trækker blodige spor gennem Europa og ender i Oswiecim, Polen.

YYYYYY

Mørke er andet bind i vampyrtrilogien skrevet af Rikke Schubart.

Som jeg læst mig til, så er første del Bid skrevet et stykke tid før Mørke, hvilket man som læser godt kan mærke. Der føles som om der er langt mere sammenhæng i denne bog, og stilen er også mere sikker.

Jeg kan dog stadig godt blive noget irriteret over fortællestemmen, der skifter fra hoppende personbundet 3. personsfortæller til alvidende fortæller, men det er nok en smagssag. I Mørke er det under alle omstændigheder ikke så udtalt som i Bid, hvor jeg af og til kunne blive helt forvirret over i hvis hoved jeg befandt mig, så det er klart en bedring.

Og når jeg nu er ved det negative, så bliver jeg nødt til at harcelere lidt over at forfatteren har valgt at kalde 2'eren i sin trilogi for Mørke, det samme som Guillermo Del Toro/Chuck Hogans 2'er. Måske har forfatteren ikke vidst det. Der er jo også en million vampyrhistorier derude, så det er nok svært ikke at ramme det samme.

Nåh, men bortset fra det ... ;-)

Jeg har læst denne bog på ganske få dage. Jeg susede igennem fra ende til anden, for romanen er både tempofyldt og spændende. Vi følger Helenes jagt efter sin datter, som hun ikke kender skæbnen på. Har hendes søster allerede vendt hendes datter til vampyr? Eller er der håb endnu?

(Hov, lige et indspark mere. Jeg savner lidt følelser i den forbindelse. Det er trods alt hendes eneste barn, det drejer sig om).

Man følger ikke alene Helene, Asta og Maria, der forfølger sporene efter Rosa, men også italienske kriminalkommisær Croce, der leder efter sin elskede Maria. Samt vampyren Natascha, der nu definitivt har brudt båndene til den gamle vampyrklan og nu vil skabe en helt ny verdensorden, hvor vampyrerne er den herskende race.

Sporene ender i det sydlige Polen, ved Krakow og Oswiecim (beklager, min blog kan ikke lave polske bogstaver), sidstnævnte er nok bedre kendt ved sit tyske navn, Auschwitz. Her følger et blodigt opgør mellem vampyrer og mennesker imellem barakruiner og ruinerne af de ødelagte krematorier, alt i mens fortidens spøgelser gennembryder grænsen mellem døde og levende.

Nu har jeg selv besøgt både Krakow og Auschwitz-Birkenau, hvilket gjorde at jeg levende kunne forestille mig hele opgøret nede bag granerne i den fjerneste ende. Jeg har også en fornemmelse af hvor stort et område det udspiller sig på, hvilket gjorde bogen enormt levende for mig.

I det hele taget bliver jeg mere og mere fanget af Rikke Schubarts vampyrtrilogi, selv om jeg egentlig ikke troede, det ville være noget for mig.

Sproget er godt, letlæst og fængende. Handlingen er hæsblæsende og underholdende og beskrivelserne er malende uden at være for udpenslende, og så er der frem for alt tempo, tempo, tempo i denne bog.

Nårhja, og en hulens masse blod! ;-)

Jeg glæder mig til slutningen.

Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-7157-006-9
Sider: 289
Anmeldereksemplar

Ask konge taber - Camilla Wandahl

Tanken om den opgave sidder som en burre og tricker mig. Det betyder mange timer sammen. Og Ask har sådan et blik. Det er, som om han ser ind i mig og alligevel ikke er ligeglad. At selvom han skrider, så er han der alligevel hele tiden, et sted allerbagerst i min hjerneskal. Som om han er blevet en del af min hjernebark, jeg ikke bare kan skrabe af.

Ask konge taber handler om Ask og Liv, der mødes på en efterskole. Om at føle sig rodløs og lammende forelsket. Om hvor let det er at fucke livet op, og hvor svært det er at holde fast, når man er bange for at miste.

YYYYYY

Ask er lige startet på efterskole. Det er hans tante der kører ham, fordi hans mormor er syg. Temmelig syg. Hans forældre er der ikke.
Faktisk føler han sig temmelig alene i verden og anlægger sig derfor en meget hård og kold facade, der parerer alle forsøg på nærhed.

Liv gør det samme. Store skuffelser har givet hende et panser, som hun forsøger at opretholde, også overfor Ask, der i det hele taget er en kold skid.

Denne ungdomsbog blev læst på lige så kort tid som Så fandens forelsket af samme forfatter. Her er det nogle mere alvorlige problematikker, der bliver taget hul på. Forældres forventninger til børnene, skuffelser, alvorlig sygdom, fraværende forældre og også de svære forelskelser, der fylder så enormt meget.

Faktisk sad jeg med tårer i øjnene på et tidspunkt, så selv om jeg er aaalt for gammel til at læse den slags bøger, så kan de altså stadig ramme mig.

Camilla Wandahl skriver godt og nærværende, og jeg kan godt forstå at det unge publikum er vilde med hendes bøger. Flot arbejde.

Forlag: Høst & Søn
ISBN: 978-87-638-2952-6
Sider: 149
Biblioteksbog

Så fandens forelsket - Camilla Wandahl

Maja og Asta er 4ever. Sådan er det, indtil Emil starter på skolen. De to veninder indgår en aftale om, at ingen af dem må score ham.
Men den slags aftaler er svære at holde, når man bare er så fandens forelsket.

"Hvis vi nu aftaler, at ingen af os må være sammen med ham," siger Asta langsomt. Jeg ser på hende. Ser Emil for mig. Og det kort blik, fuldt af rødmende varme, de seks sekunder i tysktimen.
"Aldrig nogen siden?"

YYYYYY

Det er meget, meget, meget lang tid siden at jeg har læst ungdomsbøger. Faktisk ikke siden jeg var ung, så jeg havde fuldstændig glemt tonen og stemningen i dem.

Grunden til at der nu og fremover vil dukke nogle ungdomsbøger op på min blog, er at jeg selv vil forsøge mig ud i den genre, og derfor vil lure nogle af de mere erfarne ungdomslitteraturforfattere over skulderen.
Og her er Camilla Wandahl jo en af de helt nye og upcoming stars, som formår at få godt fat på de unge læsere, hvilket man så sandelig godt kan se i denne roman.

Pudsigt nok, på trods af at det er lang tid siden jeg selv har været ung og dermed også har læst den slags bøger, blev jeg hurtigt grebet af den.
Nu er Så fandens forelsket ovenikøbet en Læs-Let bog med et lixtal på kun godt 20, men alligevel læste jeg bogen på ganske få timer, og jeg var grumme underholdt imens.

Pludselig kom jeg i tanke om den der brusende fornemmelse af forelskelse, der bare fylder én og truer med at skubbe al tankeaktivitet til side. Her i bogen aftaler de to piger endda at ingen af dem må få Emil, hvilket selvfølgelig ikke går helt som de regner med, og man føler med dem begge, efterhånden som følelserne bruser igennem dem.

Sproget er letlæst (selvklart), det er korte nemme sætninger, men bogen er alligevel nærværende og velskrevet. Det var én jeg ville kunne have nydt dengang, og én som jeg nød nu.


Forlag: Forum
ISBN: 978-87-638-1190-3
Sider: 124
Biblioteksbog

Bid - Rikke Schubart

"Blod ... Hvis man tager det fra arterierne, sprøjter det utålmodigt ud af kroppen. Fra venerne glider det derimod i en langsom strøm, stødt frem af veneklapperne, der hindrer blodet i at trække sig tilbage. Vil man beskytte sit tøj, skal man vælge venerne. Her standser blødningen, så snart man slipper taget. Hun smiler svagt ved tanken."

En aften ankommer Natascha til København fra Rom og flytter ind hos sin søster Helene. Og nu begynder lig tømt for blod at dukke op. Helenes mand Anders er besat af sin smukke svigerinde, mens deres datter Rosa aner uråd. 
Noget er forkert ... Helt, helt forkert.
YYYYYY
Bid er første bind i en trilogi, og jeg må tilstå at jeg er gledet temmelig meget af på hele den vampyr-bølge som ellers har hærget verden de senere år. Jeg har hverken læst eller set Twilight (der må gispes!) eller hvad der nu har været.
De eneste referencer jeg derfor har til vampyrer er Guillermo del Toro/Chuck Hogan's trilogi (Blod, Mørke og Den Evige Nat), der er en dystopisk næsten apokalyptisk skildring af verden efter at vampyrerne har overtaget den. Og den danske forfatter Pernille Eybyes fascinerende vampyr-epos Blodets Bånd, der går mere i dybden på det "menneskelige" plan (hvis man kan sige det om vampyrer).
Ja, og så har jeg selvfølgelig læst Bram Stokers oprindelige Dracula. Det skal man jo. :-)

Derfor vidste jeg egentlig ikke helt hvad jeg skulle forvente, da jeg gik i gang med bogen her. Og dog ... jeg så Rikke Schubart til et foredrag på krimimessen i Horsens sidste eller forrige år. Et foredrag, der handlede om gysets virkemidler. Det var godt nok mest virkemidler, der kan bruges til film, men det var enormt interessant og faktisk også brugbart som forfatter at høre. Også selv om man ikke skriver horror.

Måske af den grund, fordi jeg vidste at forfatteren kendte virkemidlerne, var jeg ret spændt på hendes forsøg ud i vampyrgenren.

I starten var jeg ikke særligt imponeret. Jeg syntes at forfatteren rodede noget rundt med synsvinklerne og skiftede meget inkonsekvent mellem 3. person til alvidende fortæller. Det er jo en smagssag om man kan lide den alvidende fortæller, og det var også meget moderne tilbage i 70'erne og 80'erne, men det er ikke meget man ser til det i dag. Derfor synes jeg nok at det enten er et modigt anslag at gøre eller også har Rikke Schubart ikke helt haft styr på det her i den første bog.

Men det er jo en teknisk detalje. Den kan genere folk eller lade være, og grunden til at den generer mig, er nok fordi jeg selv som forfatter er bevidst om ikke at rode rundt i det. "Almindelige" læsere vil formentlig ikke lade sig irritere af det.

Efterhånden som historien skred frem blev jeg dog mere og mere underholdt. Historien drev mig fremad, jeg var forarget og ulykkelig sammen med Rosa, når ingen troede hende og var irriteret sammen med Helene, når hendes nar af en mand (beklager, men det er en ret usympatisk person) ignorer sin kone og kun har øjne for Natascha.

Historien tager rigtigt fart, da kriminalkommisær Croce fra Italien opdager sammenhængen mellem "hundemordene" i København og nogle sære mord begået i Rom og Venedig. Han rejser til København med retsmedicineren Maria i håb om at kunne fange denne kvindelige seriemorder, men den beslutning får fatale konsekvenser, som jeg ikke skal afsløre her.

Generelt synes jeg at historien flyder godt i Bid. Sproget er godt og gennembearbejdet, stemningen er mørk og dyster som den skal være i en roman som denne og man gyser efterhånden som det hele kommer liiige tæt nok på.
I det hele taget synes jeg at Bid  er en vellykket og velskrevet vampyrroman, der har holdt mig oppe alt for længe i flere nætter.

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.

Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-567-8801-4
Sider: 238
Anmeldereksemplar

Det forsvundne bibliotek - Steffen Nohr

I 2006 var den danske computerspecialist, Anders Kloder, en del af en hemmelig ekspedition i Marianergraven hvor CIA havde fundet en mystisk stentavle. Det lykkedes for Kloder at afkode de ukendte inskriptioner, og man fandt noget i dybet. En hemmelighed, der viste sig at få katastrofale konsekvenser for mandskabet og missionen. Kloder blev smidt på porten - den fejlslagne mission krævede sin syndebuk.

Syv år senere modtager den bitre og livstrætte Kloder et uventet besøg under en ferie på Cuba. CIA er tilbage og beder ham atter om hjælp. De har gjort en ny opdagelse - denne gang i Mellemøsten.

Tynget af de mange spørgsmål han aldrig fik svar på - og med løftet om fuld indsigt i mysteriet og hemmeligheden, der mere og mere tyder på at have noget at gøre med fundet i Marianergraven - ser han ikke andet valg end at stige om bord på privatflyet og rejse med til ørkenen.

Her indledes en storstilet skattejagt, der kommer til at føre Kloder vidt omkring - lige fra London til Istanbul og videre ind i den dybeste regnskov. Snart opdager han, at han ikke er den eneste, der er på jagt efter Det forsvundne bibliotek.
YYYYYY

Jeg ved faktisk ikke helt hvad denne genre hedder, men jeg har længe været en "sucker" efter den. Altså den der kombination af historiske hemmeligheder, som Dan Brown/Glenn Cooper/Sam Christer rent litteraturmæssigt banede vejen for i nyere tid. I firserne var det jo Indiana Jones, og faktisk startede det hele vel med Jules Verne og alle hans forunderlige eventyrbøger.

Mon ikke det skyldes at vi som mennesker er lidt kede af at de fleste af de store hemmeligheder er afdækkede (går vi jo ud fra), der er ikke flere steder på jorden, som ikke er blevet udforsket og vi er jo også så kloge at vi ved at der ikke findes hemmelige riger på havets bund eller i jordens indre.
Det er ret synd egentlig.
Måske netop derfor er denne slags bøger temmelig populære.

Steffen Nohr tager formår i bogen her at flette nogle af de helt store myter sammen historiske hændelser, der så vidt jeg lige kan bedømme fra mit hobby-historiske synspunkt ser ud til at passe. Jeg studsede dog lidt over en enkelt oplysning omkring Alexander den Store, som jeg i hvert fald aldrig er stødt på, men bortset fra det, er researchen i bogen virkelig godt bedrevet. Både de historiske facts og også miljø/stemninger fra de steder den gode Anders Kloder rejser til er smukt beskrevne.

Derudover har Steffen Nohr et smukt, malende sprog, som giver nogle virkelig gode billeder. Jeg har lavet op til flere æselører i bogen, men jeg kan specielt godt lide:

Ørkenen var en identisk kulisse af intethed, og jeg spekulerede på, hvornår Gud i sin tid havde forladt stedet og overladt de mange skygger af forliste drømme og forhold til sig selv i sandtæppet. Sceneriet passede til mit humør. Den uendelige slette forekom mig en gravplads for dårlige beslutninger og bitterhed. Det var som om, det golde og gudsforladte sted hele tiden ønskede at minde mig om mit forliste forhold med Tiffany.

Som sagt har Steffen Nohr et meget givende, malerisk og stadig letlæst sprog, men jeg må tilstå at jeg i starten studsede noget over læserytmen i bogen. Det var som om at visse steder (hvor der ikke var så meget action og steder hvor forfatteren måske typisk keder sig - sorry, men jeg kender det fra mig selv) var sproget lidt mere afsnuppet og hakket.
Det er virkelig en erhvervsskade, men jeg tog mig i at tælle ordene i de sætninger, og det var som oftest fordi der var passager hvor sætningerne var næsten lige lange. Som fx:

Han tømte glasset i et drag og knipsede efter en tjener (11). En mild beruselse stod så småt tegnet i hans blanke øjne (11).
eller
På en snæver bjergskråning gled han en tidlig morgen i nogle løse sten (13). Med i sit fald trak han et muldyr med ud over kanten (12).

I de passager var der som oftest to-tre sætninger af nogenlunde samme længde, så en lang, og sluttelig en kort. Jeg ved godt det er noget helt urimeligt at brokke sig over og at det er en erhvervsskade, som den almindelige læser ikke vil falde over, men ikke desto mindre forstyrrede det min læserytme i starten.

En anden ting, som forlaget lige skal være opmærksom på, hvis der kommer et oplag mere, er at der er sket noget i trykfilen. Der er en masse bindestreger på afveje (mest i starten), som skal slettes. Ikke at det forstyrrer læsningen som sådan, men de bemærkes jo.

Og når jeg nu er ved brokken, så er der afslutningen med den blåøjede pige, som jeg synes bliver behandlet lige overfladisk nok (jeg kan næsten ikke skrive mere uden at lave spoilers, og det vil jeg helst ikke).

Nu lyder det som om jeg har en masse at brokke mig over, men jeg kunne faktisk rigtig godt lide bogen. Den er fuldt ud på højde med megen af den udenlandske litteratur i den genre. Den er velresearchet, spændende og der er fart over feltet, så man selv som læser bliver drevet af nysgerrighed for at finde hemmeligheden om biblioteket.

Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med Steffen Nohr, men det er helt klart et forfatterskab jeg vil holde øje med.

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.


Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-7157-043-4
Sider: 335
Anmeldereksemplar