søndag den 10. januar 2016
Usynlighed - David Levithan & Andrea Cremer
Stephen er vant til at være usynlig. Bogstaveligt talt.
Han er født sådan. Uset af andre. Forbandet.
Elisabeth ville nogle gange ønske, at hun var usynlig. Så hun kunne lsippe for at blive såret.
Derfor bliver hun glad, da hendes familie skal flytte til New York. I storbyen er det nemt at forsvinde i mængden.
Stephen og Elisabeth møder hinanden - og til Stephens store forbløffelse kan hun se ham!
Og til Elisabeths store forbløffelse vil hun gerne ses af ham! Men da de begynder at nærme sig hinanden, kommer en usynlig verden imellem dem.
En verden af gammelt had, ulykkelige skæbner, fortryllelser og forbandelser.
Elisabeth og Stephen har ikke trådt mange skridt, før de må vælge, hvor meget de tør gå. Og deres valg bliver skæbnesvangert.
Det er et valg mellem kærlighed og mørke - og mellem liv og død ...
Jeg valgte denne bog ud fordi jeg ikke for lang tid siden har læst bogen Will Grayson, Will Grayson, der var skrevet af David Levithan i samarbejde med John Green. Og den var jeg vild med.
Usynlighed ... not so much. Præmissen er ellers spændende.
16 års knægt har en forbandelse hængende over sig og er derfor født usynlig. Ikke engang hans forældre har set ham. Hans far flyttede da han var ganske lille, da ægteskabet ikke kunne bære byrden og moderen er nyligt død, så Stephen bor helt alene i en lejlighed i New York, hvor livet går sin vante, stille gang.
Elisabeth flytter til byen efter en uheldig episode med hendes lillebror Laurie i Minnesota, og hun, lillebroren og moderen forsøger at finde et nyt liv i New York.
Den dag hvor hun flytter ind, ser hun Stephen. Ser ham, og hun er den eneste nogensinde der har kunnet det!
Og det var så det, der fik mig til at læse bogen, for jeg tænkte at det da var et fantastisk plot at gå i krig med, men ...
Det hele bliver strikket lidt for tyndt sammen, og der er alt alt for mange passager, som bare virkede som fyld for at bogen skulle nå et bestemt sideantal. Der blev slet ikke bygget nok på det, der ellers kunne have været et fantastisk univers.
Stephen virker som noget af et noksagt, hvilket man måske kan undskylde ham for, i og med at han altid har været usynlig (også på dén måde), og Elisabeth er bare virkelig, virkelig irriterende til tider.
Den mest sympatiske person er faktisk Laurie, Elisabeths lillebror, som virkelig er en fantastisk biperson. Fuld af liv, omsorg, omtanke og fis og ballade. Ham kunne jeg virkelig godt lide.
Jeg må dog tilstå at jeg flere gange under bogens spilletid (hørte den som lydbog) kiggede på hvor lang tid der dog kunne være tilbage. Den kedede mig virkelig, for selvfølgelig ender det jo (relativt) godt det hele, så for min skyld kunne den have været halvt så lang.
Forlag: Alvilda
Sider: 333
Lydbog
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar