Sprækker - Teddy Vork

Sprækker hvor døre og låger ikke lukker helt tæt. De revner, selv det stærkeste materiale slår under tilstrækkelig belastning. Brister i bolværker mellem rationalitet og vanvid. Lækager i forseglingen mellem denne verden og en anden, vi ikke ønsker at se.

Sprækker er åbninger, hvor der burde være lukket.

YYYYYY

Denne novellesamling af Teddy Vork har jeg både frygtet og set frem til, for Teddy kan noget med sproget, som der ikke er mange forundt.
Jeg har læst det meste af hans forfatterskab, hvor Diget er min helt klare favorit. Den står stadig lyslevende for mig.

I Sprækker har Teddy Vork samlet mange af sine noveller, hvoraf nogle af dem tidligere har været udgivet i andre sammenhænge, som fx In Spe, som var i Drifter, den darc erotica samling, som jeg også selv deltog i.
Fælles for dem er at de alle foregår lige på kanten af den normale virkelighed. Lige der, hvor man ikke ved om man selv er ved at blive sindssyg eller om det virkelig er en anden verden, der har fodfæste i vores.

Teddy Vork har det med at ramme mig lige i hjertekulen, lige der, hvor der gør allermest ondt. Når han skriver om børn, som han fx gjorde i Diget, går det direkte ind i marven på mig og giver mig fugtige øjne og søvnløse nætter.
Og selvfølgelig ramte han mig også denne gang. Novellen Mare, mare minde som handler om lille Peter, der ligger rædselsslagen i sin seng og ser og hører alskens uhyrer og monstre bag gardinerne og under sengen. Ikke alene er den skræmmende, men den er også uendelig sørgelig.

Alle novellerne er gode, skræmmende og uhyggeligt velskrevne. Det sidste vender jeg lige tilbage til.

Min favorit er helt klart De rette omgivelser. Den handler om en forfatter, der får nogle litterære hug af en litteraturkritiker og tidligere kollega. De diskuterer gyserhistoriens præmis, og forfatteren mener at kritikeren bør læse en gyserhistorie i 'de rette omgivelser'.
Og det gør han så ...
Og så vil jeg ikke sige mere, men hold da op, hvor jeg selv blev fanget af historien her. Jeg læste den før sengetid, og det skulle jeg aldrig have gjort. Vores radiator har det med at komme med en høj kliklyd med jævne mellemrum ... der gik længe (!) inden jeg faldt ordentligt i søvn. :-)

Angående sproget, så viser Teddy igen (og som sædvanlig) nogle sprogblomster, som man bare må elske.

Fx denne her:
Endelig trådte min krop hen til ham, bukkede sig og ruskede i ham. Ingen livstegn. Han lå på ryggen. Minder om aflåst sideleje, som jeg ikke huskede helt, hvad betød, fik mig til at vende ham om på siden. Hans hånd klaskede mod gulvet med håndfladen. Et øjeblik lignede den en bizar, hudfarvet blomst, der groede i betonen."

eller

Nogle aftener kunne han næsten høre stemmer resonere fra bøgerne, som var han omringet af et vældigt kor. Et kor messende viden, skønhed, sandhed. Og aromaen: Bøger duftede disparat. Ikke blot af ældet papir, men af træer, kastanjer, honning, solvarm hud, efterår. Fornemmelsen af dem i hånden. Svære læderbind, prægets guld indlagt som årer. Titlerne, æggende. Og så endelig øjeblikket, hvor man åbnede bogen, og den blev til en faldlem til en anden verden. Bøger bar mange gaver. Én af dem var lærdom. En anden flugt.

Ok, jeg er forudindtaget, for jeg har endnu ikke læst noget dårligt af Teddy Vork, men novellesamlingen Sprækker hører helt klart til en af perlerne i dansk gyserlitteratur. Man gyser og væmmes, men der ligger altid et ekstra lag indenunder gyset. Et lag med menneskelighed og genkendelse, der gør dem ekstra nærværende og virkelige.

Tak til Forlaget Kandor for anmeldereksemplar.


Forlag: Kandor
ISBN: 978-87-91589-26-3
Sider: 213
Anmeldereksemplar

Fucking forelsket - Nils Schou

"Farvel med dig, Monni. Nu er det bare slut med dig og mig. Jeg er færdig med dig. Helt færdig! Vil du vide hvorfor? Det er fordi jeg er dødtræt af dig. Du er grim. Du er dum. Du lugter. Du drikker for meget. Du brækker dig til alle fester. Du taler aldrig til mig. Du ser aldrig på mig. 
JEG ER TRÆT AF DIG, MONIKA HENRIKSEN. Du er fyret! (Pyha, det lettede)."

YYYYYY

Så fik jeg slugt endnu en ungdomsbog, og jeg må sige at jeg er overraskende godt underholdt. Det er faktisk rigtig hyggeligt at læse den genre ind imellem alt andet. Det er lettere, men ikke ubetinget. Som for eksempel i denne her.

Bogen handler om Andreas Grantoft, der bor sammen med sin lillebror Filip og sin far Bjarne. Andreas' mor, Judy, er død af kræft i underlivet kun 35 år gammel.

Derfor er der med det samme fastlagt en undertone af sorg i bogen, som egentlig ligger der næsten helt til vejs ende. Derudover er der lige det faktum, at Andreas er enormt forelsket i Monika, som er kæreste med skolens "konge" og bølle.

Hele bogen er brudstykker af Andreas' dagbogsnotater til sin mor, som han kommunikerer med. Hun ligger oppe på skyen og af og til kan de endda nå hinanden, hvis de strækker sig.

Jeg var egentlig ikke helt sikker på at dagbogsformen ville fungere hele vejen igennem bogen, men det gør det. Andreas' frustrationer over at Monika ikke ænser ham, og hans sorg over moderens død gøres lettere at bære ved den selvironiske tone, som Andreas' bruger.
Så selv om bogen har sine sorgmomenter, så er den alligevel til at bære, netop på grund af det humoristiske.

Forlag: Apostrof
ISBN: 978-87-591-0543-6
Sider: 159
Biblioteksbog

Vrangvendt - Christian Reslow

"Hvad er det?" spurgte han.
"Mine orme," svarede jeg, kærligt.
"Du er et monster," sagde han.
Jeg lod mig glide ned.
"Jeg er noget nyt," svarede jeg. "Og det er du også."

Dæmonerne har humor. De elsker at vise verden, hvem du er. 
En tyv, med lange fingre.
En løgner, med en stor mund
Dæmonerne vender dig på vrangen.
YYYYYY

Det er første gang jeg læser noget af Christian Reslow, på trods af at jeg har haft en signeret udgave af hans Kimæren stående på min hylde siden forrige Krimimesse i Horsens.
Der overværede vi et interview med ham, hvor han fremstod både sympatisk, velformuleret og morsom, så jeg har egentlig glædet mig til at stifte bekendtskab med hans forfatterskab.

Jeg vil dog starte med at sige, at der er intet morsomt ved denne bog. Eller jo, det er der måske alligevel. :-)

Bogen handler om en lille, meget fasttømret og ret voldelig klike med Vismanden, Halvanden, Hæmming og MB som faste medlemmer. De er rå og afstumpede, og det er godt nok ikke meget sympati man har med dem. Og efter mødet med dæmonen, bliver de om muligt endnu værre..

En nat - efter et bræk, der ender med en dødelig udgang - møder de dæmonen Saatus Dolor, der - ikke uden humor - gør dem til "forbedrede" udgaver af sig selv. MB - tyven - får lange fingre og Hæmming, der lyver om sin forelskelse og affære med Halvandens dame, får et ekstra rovdyrgab.

Men på trods af den voldelige afstumpethed, er det Hæmming jeg til sidst ender med at få sympati for. Hvilket egentlig er et paradoks, da han først udviser rigtige følelser i det øjeblik han bliver umenneskelig.

Jeg synes Vrangvendt  var en fascinerende, morbid og meget foruroligende bog. På sin vis er den så langt ude at man logisk set burde afvise alt, men man gør det ikke, og det kan helt klart tilskrives Reslows meget levende måde at skrive på.

Alt var i oprør.
Piskende og hvislende fór kød og lemmer gennem luften. Alt var fedtet. Alt var glat. Alt var vådt.
Han var blind. Tyngdekraften eksisterede ikke. Han hang i luften. Han ramte væggen, loftet, gulvet.
Et sted dybt i hans bryst vibrerede en tung, rasende knurren. Han kunne mærke Vismandens tentakler famle over sin krop, og han bed og snappede i blinde. Han blev klemt omkring låret, omkring maven, omkring halsen. Han tyggede sammen om skygger.

Jeg har yderligere to Reslow bøger stående på hylderne, og dem vil jeg glæde mig til at gå i gang med. En morbid slags glæde ganske vist, men stadig glæde. ;-)

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.


Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-7157-022-9
Sider: 142
Anmeldereksemplar

Noula - Ane Kjærgaard

Jeg. Noula. 16 år. 53 kilo. 162 cm.
Står og kigger på mig selv. I spejlet ...
Jeg har lige sagt farvel til min gamle klasse. Til mit gamle liv.
Jeg skal på efterskole. Jeg glæder mig.
Og samtidig er jeg helt vildt skræmt ved tanken. Tænk at skulle undvære Nanna. Og Shaun. Tænk at der slet ikke er nogen, der kender én. Tænk at skulle ud og finde nye venner. Nye lærere. Skulle dele værelse med en anden.
Jeg håber, det kommer til at gå godt.
Og jeg håber, håber, håber, at der vil være en kæreste til mig. En rigtig lækker kæresten.
For jeg synes bestemt, at det må være min tur til at finde sådan en nu ...

YYYYYY

Dette er så endnu en af de ungdomsbøger, som jeg har slugt i min "research" på ungdomsgenren. Nogle har spurgt mig om det er for at kopiere, men det er det ikke. I og med at jeg læser en masse af dem, bliver essensen af dem hængende inde i mig. Stemningen, sprogbruget og personerne.

De andre ungdomsbøger jeg har læst, har hovedpersonerne været noget mere rå og har haft nogle issues, som de prøver at bearbejde. Noula, som er hovedpersonen i denne her, er meget, meget sød. Jeg ved ikke om hun er for sød, men det er egentlig ganske befriende at hun er så "almindelig" som hun er.

Noula begynder på efterskolen og får straks en god ven, Sven, som hun hurtigt falder fuldstændig pladask for. Desværre ser Sven hende kun som sin gode ven, og han går meget målrettet efter Bianca, efterskolens smukkeste, men også koldeste pige. Det gør ondt. Og Noula forsøger at være en god ven, selv om det slet ikke er det, hun har lyst til.

Det er en rigtig feel-good ungdomsroman det her, og det synes jeg egentlig er et fællestræk for mange af dem. Der er håb og lys i dem, og det skal der jo også være. For selv om det at være teenager er den sværeste tid i ens liv, så er der håb.

Forlag: Borgen
ISBN: 978-87-21-03566-2
Sider: 207
Biblioteksbog

Stilleleg - Julie Clausen

"Jeg hedder Sara."
"Sara," sagde jeg. "Smukke Sara: dét klinger! Mit navn er Jonathan. Du kan også kalde mig Skat, hvis du synes."
Hun så på mig; hendes ansigt var stadig neutralt som om jeg intet havde sagt.
Et par af pigerne ved hendes side kom til at fnise, men hun fortrak ikke en mine.

Jonathan, der normalt har styr på pigerne, kommer ikke langt med sin smarte facon, når det drejer sig om at imponere gymnasiets nye pige.
Dette bliver starten på en stille og stædig leg mellem Sara og Jonathan. En leg, der langsomt udvikler sig til et spil og en kamp for at holde facaden.
YYYYYY

Jonathan er noget af en player. Han er søn af rige forældre, så han er vant til at få det han peger på, hvilket også gælder for pigerne, der ikke kan stå for hans charme, som han kan skrue på når han selv har behov for det.
Sara, er en helt anden type pige, end dem han er vant til. Hun er meget målrettet, ved hvad hun vil have, og har nogle helt andre moralske begreber end han.

Det er i hvert fald hvad man kan se af de to unge mennesker udefra, men når der først bliver ridset i lakken, ser vi produkterne af hhv. dysfunktionelle forældre og svigt. Om to unge mennesker, der prøver at finde sig selv på trods af de lig i lasten, som deres forældre har medbragt.

Jeg synes at Julie Clausen har skabt en rigtig god bog her. Man kan godt blive irriteret på både Jonathan og Sara, men efterhånden som hemmelighederne afsløres, giver det god mening at de er blevet som de er.

Nu har jeg læst flere af de unges anmeldelser af bogen, og mange af dem havde ikke set den tvistede slutning komme, men den gættede jeg mig ret hurtigt til. Det kan dog være en erhvervsskade. ;-)

Men en rigtig god ungdomsbog med lidt ældre hovedpersoner, end de andre ungdomsbøger jeg har læst for nylig.

Forlag: Tellerup
ISBN: 978-87-588-0893-2
Sider: 183
Biblioteksbog

Mørke - Rikke Schubart

"Helenes hånd rystede let, da hun satte fingeren på dørklokken. Bag dørtelefonen var stukket små, krøllede visitkort i klemme med invitationer til massage, coaching og escortservice. Balndt dem var et sort kort med gotiske bogstaver i guld:

Want to know your future?
Ask

Peter Lee, Soothsayer

27 Mandeville Place, phone (0) 20 7387 8776

by appointement only

Vampyren Natascha er flygtet fra det danske politi og har taget Rosa med sig. Rosa er en del af en hemmelig plan, der vil bryde Balancen mellem mennesker og vampyrer.

Helene tager til London for at finde hjælp. Hvem er Natascha egentlig? Hvor er Rosa? Er det for sent at ændre den dystre fremtid, sandsigeren Peter Lee viser hende? Og hvad vil der ske, når døren til de dødes rige bliver åbnet?

Opgøret mellem levende og døde trækker blodige spor gennem Europa og ender i Oswiecim, Polen.

YYYYYY

Mørke er andet bind i vampyrtrilogien skrevet af Rikke Schubart.

Som jeg læst mig til, så er første del Bid skrevet et stykke tid før Mørke, hvilket man som læser godt kan mærke. Der føles som om der er langt mere sammenhæng i denne bog, og stilen er også mere sikker.

Jeg kan dog stadig godt blive noget irriteret over fortællestemmen, der skifter fra hoppende personbundet 3. personsfortæller til alvidende fortæller, men det er nok en smagssag. I Mørke er det under alle omstændigheder ikke så udtalt som i Bid, hvor jeg af og til kunne blive helt forvirret over i hvis hoved jeg befandt mig, så det er klart en bedring.

Og når jeg nu er ved det negative, så bliver jeg nødt til at harcelere lidt over at forfatteren har valgt at kalde 2'eren i sin trilogi for Mørke, det samme som Guillermo Del Toro/Chuck Hogans 2'er. Måske har forfatteren ikke vidst det. Der er jo også en million vampyrhistorier derude, så det er nok svært ikke at ramme det samme.

Nåh, men bortset fra det ... ;-)

Jeg har læst denne bog på ganske få dage. Jeg susede igennem fra ende til anden, for romanen er både tempofyldt og spændende. Vi følger Helenes jagt efter sin datter, som hun ikke kender skæbnen på. Har hendes søster allerede vendt hendes datter til vampyr? Eller er der håb endnu?

(Hov, lige et indspark mere. Jeg savner lidt følelser i den forbindelse. Det er trods alt hendes eneste barn, det drejer sig om).

Man følger ikke alene Helene, Asta og Maria, der forfølger sporene efter Rosa, men også italienske kriminalkommisær Croce, der leder efter sin elskede Maria. Samt vampyren Natascha, der nu definitivt har brudt båndene til den gamle vampyrklan og nu vil skabe en helt ny verdensorden, hvor vampyrerne er den herskende race.

Sporene ender i det sydlige Polen, ved Krakow og Oswiecim (beklager, min blog kan ikke lave polske bogstaver), sidstnævnte er nok bedre kendt ved sit tyske navn, Auschwitz. Her følger et blodigt opgør mellem vampyrer og mennesker imellem barakruiner og ruinerne af de ødelagte krematorier, alt i mens fortidens spøgelser gennembryder grænsen mellem døde og levende.

Nu har jeg selv besøgt både Krakow og Auschwitz-Birkenau, hvilket gjorde at jeg levende kunne forestille mig hele opgøret nede bag granerne i den fjerneste ende. Jeg har også en fornemmelse af hvor stort et område det udspiller sig på, hvilket gjorde bogen enormt levende for mig.

I det hele taget bliver jeg mere og mere fanget af Rikke Schubarts vampyrtrilogi, selv om jeg egentlig ikke troede, det ville være noget for mig.

Sproget er godt, letlæst og fængende. Handlingen er hæsblæsende og underholdende og beskrivelserne er malende uden at være for udpenslende, og så er der frem for alt tempo, tempo, tempo i denne bog.

Nårhja, og en hulens masse blod! ;-)

Jeg glæder mig til slutningen.

Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-7157-006-9
Sider: 289
Anmeldereksemplar

Ask konge taber - Camilla Wandahl

Tanken om den opgave sidder som en burre og tricker mig. Det betyder mange timer sammen. Og Ask har sådan et blik. Det er, som om han ser ind i mig og alligevel ikke er ligeglad. At selvom han skrider, så er han der alligevel hele tiden, et sted allerbagerst i min hjerneskal. Som om han er blevet en del af min hjernebark, jeg ikke bare kan skrabe af.

Ask konge taber handler om Ask og Liv, der mødes på en efterskole. Om at føle sig rodløs og lammende forelsket. Om hvor let det er at fucke livet op, og hvor svært det er at holde fast, når man er bange for at miste.

YYYYYY

Ask er lige startet på efterskole. Det er hans tante der kører ham, fordi hans mormor er syg. Temmelig syg. Hans forældre er der ikke.
Faktisk føler han sig temmelig alene i verden og anlægger sig derfor en meget hård og kold facade, der parerer alle forsøg på nærhed.

Liv gør det samme. Store skuffelser har givet hende et panser, som hun forsøger at opretholde, også overfor Ask, der i det hele taget er en kold skid.

Denne ungdomsbog blev læst på lige så kort tid som Så fandens forelsket af samme forfatter. Her er det nogle mere alvorlige problematikker, der bliver taget hul på. Forældres forventninger til børnene, skuffelser, alvorlig sygdom, fraværende forældre og også de svære forelskelser, der fylder så enormt meget.

Faktisk sad jeg med tårer i øjnene på et tidspunkt, så selv om jeg er aaalt for gammel til at læse den slags bøger, så kan de altså stadig ramme mig.

Camilla Wandahl skriver godt og nærværende, og jeg kan godt forstå at det unge publikum er vilde med hendes bøger. Flot arbejde.

Forlag: Høst & Søn
ISBN: 978-87-638-2952-6
Sider: 149
Biblioteksbog