Den 2. bog om Satan - En sand kunstner - Jakob Friis Andersen

Hvad hvis Satan af og til fører dagbog?

Hvad hvis Satan holder af at påtage sig en krop og færdes blandt mennesker?

Året er 1513. Vi er i renæssancens Firenze. Snart vil livet ændre sig for den skønne Isabella og for hendes to bejlere, Adalberto og Fortunato. En sand kunstner er kommet til byen.

Dette er Den 2. bog om Satan. En serie af kortromaner, som Forlaget Kandor er ved at udgive. Som jeg vist har fortalt nogle gange, så inviterede Forlaget Kandor danske forfattere om at skrive en fiktiv historie om netop deres bud på Satan. Der skulle komme ti bøger i serien og jeg var så heldig at min er udtaget til at være nummer 4 i rækken. Og den skulle efter sigende komme til august, hvis ikke der er klumper i produktionslinjen.

Jakob Friis Andersen har placeret sin Satan skikkelse i Firenze i renæssancen hvor han ... (Jakob Friis Andersens Satan er også en han. Min er også. Jeg er lidt spændt på om der kommer en kvindelig satan i alt det her :-) ... Nåh, det var et sidespring.

Andersens Satan har iført sig ganske klædelig mandlig skikkelse og har allerede udvalgt sig sine næste ofre. For det er det, han gør ... Satan ... lever for at skabe splid. Næres af de voldsomme følelser, der breder sig i hans kølvand.

Det her er en helt anden slags bog end Martin Schjönnings, som vel nærmest går over over i horror-genren, og som er virkelig, virkelig skræmmende. Også efter man har lagt den fra sig.
Andersens bog er meget mere malerisk. Både i tema, stemning og i sproget, som er smukt varieret og man kan næsten fornemme den italienske "smag". Men også Satans totale overlegenhed, han ved hvad han vil have, og han går målrettet efter det.

Satan-figuren er både skræmmende i sin hensynsløshed, men også tiltalende og dragende, lige præcis som Satan er blevet præsenteret igennem historien.

Uha, begge de første bidrag er rigtig gode ... de har også begge fået gode lektørudtalelser, så nu bliver jeg nervøs og håber at min lille historie kan være med i det fine selskab.

Forlag: Kandor
ISBN: 978-87-91589-27-0
Sider: 62
Købt trykt udgave

Den 1. bog om Satan - Deroute - Martin Schjönning

Livet i landsbyen er rytmisk og nemt. Størstedelen af indbyggerne ser ikke, hvad der bor iblandt dem. 

Men en lille dreng får gradvist åbnet sine øjne. I udkantsmørket er han pludselig den eneste med ægte nattesyn. Det han ser, er mageløst. Det vækker noget i ham, og han træffer et valg.

Deroute handler om valg og fravalg. Disse valg er ikke usædvanlige. Vi har alle stået overfor dem, og mødt en djævel, der har tilbudt os alverdens gaver.

Deroute er inspireret af virkelige hændelser, og handler om de valg, den lille dreng ikke tog.

Så er serien om Satan skudt i gang! Og sikke en åbning!

Sidste år inviterede Forlaget Kandor danske forfattere til at skrive en kortroman om Satan. Forlaget spurgte: Hvad er jeres definition af Satan?
Ud af alle de indsendte bidrag er der så blevet udvalgt 10 historier, som vil blive udgivet løbende. (Kan lige toote mit eget horn og nævne at min er planlagt til august 2015 ;-)).

Tilbage til Deroute, som ganske vist er en kortroman på kun 69 bogsider, men som har hjemsøgt mig i tankerne lige siden jeg læste den (på en eftermiddag).

Som bagsideteksten fortæller handler den om en dreng i en søvnig, lille landsby hvor de voksne er bedrøveligt usynlige. Drengen bliver udsat for en del mobning og psykisk terror men efterhånden som han vokser til, er det som om tingene ændrer sig. Som om at de hadske handlinger har hærdet drengen og måske gjort ham følelseskold?
Det kan jo ret sandsynligt være en konsekvens af mobning og psykisk terror, tryk avler modtryk og det er også det, der sker med drengen her.

Han tager de forkerte valg (i almindelige menneskers øjne), men man forstår ham jo godt. Hvilket valg havde han helt specifikt? Og det fører til hans deroute og undergang.

Som bagsiden rammende siger det ... "Deroute handler om valg og fravalg."
Og jeg er virkelig, virkelig glad for at langt de fleste mennesker trods alt vælger rigtigt, for ellers ville verden være et usandsynligt grum sted at leve i.

Jeg synes at Martin Schjönnings bud på Satan er intens og uhyggelig. Især skræmmende fordi den meget præcist og realistisk skildrer den "Satan" som vi kan møde i vores dagligdag.

Jeg glæder mig allerede til næste bidrag, og begynder at få en aaaanelse præstationsangst. :-)

Forlag: Kandor
ISBN-nr. 978-87-91589-31-7
Sider: Kortroman 70 sider
Købt trykt udgave

Illa Isabella - Per Lau Jensen

I et nedslidt kvarter i en københavnsk forstad, lige op ad kirkegården, ligger en forsømt og træt herskabsvilla. 'V''et er forsvundet for længst, så i folkemunde er det Illa Isabella eller bare Isabella. For en del år siden er villaen blevet solgt til en ældre forfatter, som sjældent lader sig se. Han har ført et omflakkende liv, en årrække med adresse på den spanske solkyst. Dengang havde han succes med en række kriminalromaner af internationalt tilsnit. 
Nu har han lagt sit liv om, har fundet 'Illa Isabella' (eller er det mon villaen, der har fundet ham?). Forfatteren har fået adgang til nogle interessante dagbøger, der åbenbart stammer fra husets første ejer, og nu skriver han på en bog, der foregår, da huset var nyt.

Romanen befinder sig i krydsfeltet, hvor tid og skæbne, virkelighed og fantasi mødes. Romanen er en slægtshistorie, men den handler også om hovedstaden, Christiansborgs brand i 1884, de brølende opgangstider fra århundredeskiftet, om cabaretter, dansepiger og de første biler, frem til krisen i 1930'erne, og den handler om herskabsvillaen, der blev rammen om en familie, der gik til grunde.
Men ikke mindst er det historien om pigen, der i 1913 blev begravet under en tarvelig sten på kirkegårdens fattigafsnit.
Hvem var hun? Og hvem er bogens hovedperson, forfatteren, i grunden?

Jeg havde faktisk ingen forventninger til denne bog. Jeg havde sagt ja til at anmelde den pga. det historiske tilsnit, som bogen lover ud fra bagsideteksten og ... ja, jeg indrømmer det ... jeg kan godt lide historier, der har forfattere i hovedrollerne.

Forfattere elsker at skrive om forfattere. :-) Og jeg elsker skam også at læse om dem, men gad vide hvordan almindelige læsere har det med dem? Vil deres handlinger give mening for folk, der ikke skriver?
Nåh, lige meget. Det var en strøtanke.

Bogen starter med at vi får præsenteret den gamle herskabsvilla, og selv om jeg i starten tænkte at det dog var en ret minutiøs gennemgang af kvarterets bygninger og beliggenhed, virkede det ikke nær så kedeligt, som det egentlig burde. Normalt bør man starte en bog op med et brag, men det er der slet ikke i denne. Tværtimod.
Og alligevel læste jeg videre. Jeg blev drevet videre af nysgerrighed og jeg tror faktisk at det er sprogets skyld. Jeg blev taget ved hånden og ført ind i bogen, meget stilsikkert og selvsikkert gennem en intro, som normalt ville have fået mig til at sukke og rulle med øjnene. Det gjorde jeg slet ikke her.
Lidt pudsigt egentlig.

Herefter møder vi forfatteren, og her begynder jeg så at blive interesseret. Hvad er han for en mand? Ham den gamle, smårunde, skæggede ældre herre som har skrevet krimier, men ved (som vel de fleste forfattere går og drømmer om) at stadig har 'den store samtidsroman' i sig.
Og han er sgu hyggelig, ham Ole Sanchez, som forfatteren kalder sig. Selv om han af og til er en mavesur, gammel mand, så er han så genkendelig. Igen ... måske er det kun for os andre forfattere, men det tror jeg nu ikke. :-)

Han tøffer rundt i sit hus, skriver en linje på sin bog af og til og tænker tilbage på sit liv og ikke mindst på sin nye historie.

"Han rejste sig med et suk så dybt som kun en forfatter, hvis historie er modvillig, kan udstøde, og gik hen til vinduet."

eller

"En ældre mand, hvis ordforråd lød som resultatet af en litteraturuddannelse, havde en teori om en af Oles bipersoner i en ældre bog, som Ole havde glemt handlingen i. Det brugte manden en del tid på at indvie Ole i ..."

I det hele taget er Ole Sanchez vel arketypen på en forfatter. En sær enspænder, som ikke gider tale med nogen uden forudgående aftale. Han holder sig for sig selv, drikker en del kaffe (og så ryger der også noget sprut ned af og til), og går og småmumler for sig selv omkring handlingen i sine bøger.
Han begynder at dykke ned i husets historie da nogle håndværkere finder et gammelt skilt med et guldhjerte med navnet "Isabella" bag væggene, og vil vide hvem hende Isabella egentlig her.

Han vil skrive om hende, og da han endelig støder på nogle dagbøger fra Isabellas far, begynder historien at tage fart i hans hoved.
Han bliver dog forstyrret af hans hushjælps afløser (dennes niece), der er ung, nysgerrig og meget talende i forhold til den normale hushjælp. Bedre bliver det ikke af at hun en dag står med en taske i hånden og spørger om hun må flytte ind et par dage, fordi hendes ekskæreste er af den voldelige slags. Det er ikke noget, der huer den gamle forfatter, men alligevel lader han hende gøre det, og ... uden at afsløre for meget, så bliver han alligevel en smule glad for selskabet.

Historien bevæger sig mellem forfatterens eget liv, den roman han er ved at skrive og dagbogsnotaterne der beskriver beboerne i 'Illa Isabella's historie og det bliver rigtig fint flettet sammen til et stort hele.
Personlighederne er også virkelig godt skildrede, både de nutidige, men også dem fra historisk tid. De er fint beskrevne med både gode, dårlige og overraskende sider.
Især den ene historiske person var godt beskrevet. I starten syntes jeg nok at han var temmelig hård, men efterhånden kunne jeg godt se at han var et produkt af sin tid og sin egen opvækst, så skiftede jeg igen og syntes at han var en virkelig usympatisk person, så blødte jeg op, og til sidst ... årh ... dumme svin!
Jeg kan godt lide historier, der får mig til at skifte mening om personerne, og det er rigtig godt skildret i denne her roman.

Så alt i alt var jeg meget positivt overrasket over romanen her. Den var på en måde slet ikke hvad jeg forventede og alligevel indeholdt den alt det, som den lovede. Men også meget mere ... Det er en af de romaner som længe efter man er færdig, vil dukke op i ens underbevidsthed af og til, og som jeg vil mindes som en hyggelig, god og også vigtig historie.

Tak til Forlaget Hovedland for anmeldereksemplar.

Forlag: Modtryk
ISBN-nr. 978-87-7070-474-8
Sider: 211
Anmeldereksemplar

Livets barske Lektie III - Helen Th Svolgart

Som modsætninger har lejesoldaten Mike og massemorderen overkommet adskillige udfordringer sammen.

Men Keelans fortid har indhentet ham, og selvom tillid har været et tvivlsspørgsmål mellem de to, befinder de sig nu i den situation, at de kan stole på andre end dem selv - et svært spørgsmål, når Mike nu jages på lige fod med Keelan, og datteren Misery ser ud til at have arvet mere end et par af sin fars mere tvivlsomme talenter.

Fem år skulle der gå fra jeg læste 2'eren i denne serie, til jeg nu fik adgang til 3'eren. Fem år ...

I de fem år har jeg læst mange bøger, ikke kun dem, som jeg anmelder her på siden, men også romaner af mine skrivebuddies, og jeg tør ikke engang tænke på hvor mange plotbeskrivelser, prøvekapitler og ideer jeg har hørt om. For ikke at tale om mit eget skriv og min egen inspiration.

Alligevel var det hele så genkendeligt, da jeg åbnede første side og så Mikes og senere også Keelans navn. Jeg havde ikke noget besvær med at falde ind i hele sci-fi universet, hvor Mike og Keelan slår deres folder, så det var et glædeligt gensyn.

Mike som er tidligere lejesoldat har slået sig sammen med morderen Keelan, et noget ulige venskab, der skabtes allerede tilbage i bog 1, hvor de begge sad i fængsel og skulle overleve det barske og rå miljø på bedste vis.

De flygter fra fængslet og har nu både lovhåndhævere og dusørjægere åndende i nakken uanset hvor de befinder sig.

Bog 3 starter med at de lige har bragt Keelans datter, Misery i sikkerhed, men faren er så langt fra overstået, og de får hjælp af vel nok bogens mest humoristiske indslag; den homoseksuelle Danny som har en overordentlig stor libido. Han er så morsom og kær og selvironisk at man ikke kan undgå at holde af ham.

Det siges at Livets Barske Lektie III er den sidste i serien, men at der kommer andre bøger i EVO-universet med andre hovedpersoner. Jeg håber dog at vi finder ud af hvad der sker med de kære personligheder fra Livets Barske Lektie for slutningen er noget åben, og jeg ville godt have vidst, hvad der blev af dem. Bare for at forsikre mig selv om at de har det godt, med alt det, de har gennemgået. :-)

Rent teknisk synes jeg at bogen er godt udformet. Der er fart over feltet det meste af tiden, så der er masser af små spændingskurver undervejs indtil den store til sidst. Derudover er personerne godt skildret med både styrker og svagheder, så de virker godt velfunderede. Det er altid dejligt at se hovedpersoner, der både er elskelige og nogle fjolser af og til.

Alt i alt må jeg sige at Helene Th. Svolgart holder stilen fra de to tidligere bøger i universet, og for alle danske sci-fi læsere må de her bøger absolut være et must.

Tak til Forlaget Balatana for anmeldereksemplar.

Hov, og den her gav mig faktisk endnu en afkrydsning på min bogbingoplade. :-)

Forlag: Balatana
ISBN: 978-87-992388-7-3
Sider: 341
Signeret anmeldereksemplar

Dragonfly in Amber - Diana Gabaldon

For twenty years Claire Randall has kept her secrets. But now she is returning with her grown daughter to Scotland's majestic mishrouded hills. Here Claire plans to reveal the truth as stunning as the events that gave it birth: about the mystery of an ancient circle of standing stones ... about a love that transcends the boundaries of time ... and about James Fraser, a Scottish warrior whose gallantry once drew a young Claire from the security of her century to the dangers of this.

Now a legacy of blood and desire will test her beautiful copperhaired daughter Brianna, as Claire's spellbinding journy of selfdiscovery continues in the intrigue-ridden Paris court of Charles Stuart ... in a race to thwart a doomed Highland uprising ... and in a desperate fight to save both the child and the man she loves.

Dette er den anden bog i serien "Outlander". I den første bog mødte vi Claire Fraser, en feltsygeplejerske fra 2. verdenskrig i 1945. Da hun er på sin anden bryllupsrejse med sin mand i 1945 for at genfinde forholdet, besøger de en hedensk stencirkel, og da hun vender alene tilbage til dem, bliver hun pludselig hvirvlet 200 år tilbage i tiden.
Se omtalen her.

I "Dragonfly i Amber" sker der et kæmpe tidsspring. Vi forlader Claire og James på vej til Paris for at stoppe Charles Stuart i sine planer om at gøre oprør mod den britiske overmagt i Skotland. Men dette skal naturligvis gøres med list for det er kun Claire der ved at den skotske oprørshær vil tabe og udradere højlændernes levevis.

Jeg må tilstå at jeg havde noget svært ved at komme igennem den del af bogen der foregik ved det franske hof. Af en eller anden årsag kan det franske hof virkelig, virkelig ikke fange mig (i modsætning til så mange andre hoffer), og jeg ville meget hellere høre om Claire og Jamie. Ikke fordi ... der var masser af Jamie & Claire scener (både af de alvorlige og de dampende), men det var starten af bogen og den sidste halvdel, hvori de vender tilbage til Skotland, der virkelig tænder mig.

Men da de så vender tilbage kunne jeg næsten heller ikke vende siderne hurtigt nok. Vi VED jo hvad der vil ske, for det har Claire fortalt os. Den skotske oprørshær vil tabe med kæmpemæssige tabstal og de skotske klaners levevis vil blive forbudt. Og selv om de forsøger at forpurre kongens planer, er der jo kun SÅ meget de kan gøre (uden i øvrigt at blive dømt for forræderi af både den ene og den anden side).

Til sidst må de erkende at de ikke kan afværge historiens gang, men blot sikre hinanden på bedste vis, også selv om det betyder endeløs sorg for dem begge.

I øvrigt har jeg lige hørt at Gyldendal har købt de danske rettigheder og at Outlander (den første bog i serien) kommer til efteråret. Godt nok med den gyselige titel: "Den engelske kvinde", men indholdet er forhåbentlig godt nok.
(Outlander eller Sassenach er skotske termer for en fremmed).

Hov, i øvrigt kan jeg sætte endnu et kryds af på min bogbingo-plade, da det her er den 2. bog i en serie.

Forlag: Random House Inc.
ISBN: 978-03-85302-319
Sider: 768 
Købt trykt eksemplar
Sprog: Engelsk

Kamelot - Haven

Det her er godt nok en bogblog, meeeen ... jeg bliver altså nødt til at skrive om det her også. :-)

Jeg er totalt skudt i det amerikanske metal-band Kamelot, og har været det i lang tid. Og nu inden at I himler med øjnene ved genren metal, så er metal altså mange forskellige genrer, selv om langt de fleste bare forbinder det med råben/skrigen uden melodi.
Det er det ikke.
Der findes et hav af subgenrer i metalmusikken og Kamelot her er en blanding mellem progressiv metal, power metal og symfonisk metal. Det er storladent, det er melodisk og vanvittigt smukt.
Okay, jeg er forudindtaget, for jeg var helt solgt i forvejen, også selv om de måtte ud og lede efter en ny forsanger for at erstatte den legendariske Roy Khan (han havde/har en fænomenal stemme).
De endte med svenske Tommy Karevik som var det eneste logiske valg, og han gør det fantastisk godt.

Deres sidste album; "Silverthorn" var det første med Tommy Karevik som forsanger. Det var et conceptalbum (altså en fortsat historie gennem hele pladen), der foregik i 1800 tallet, hvor to brødre er skyld i deres søsters død.
Det var et fantastisk album, så jeg var ret spændt på at høre deres nyeste udspil, der havde officiel release dato her den anden dag.
I dag fik jeg så endelig fingrene i mit eksemplar og jeg er helt solgt.
Jeg synes det er et mesterværk! :-) Kvalitet i højeste klasse.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på det tekniske i musik. Om harmonierne passer, om akkorderne er korrekte og hvad man nu kan finde af tekniske ting.
Alt det er jeg sådan set ligeglad med, for som musiknyder er det stemningen, følelserne, vokalen og selvfølgelig musikken som helhed, som betyder noget for mig.

Deres nye album "Haven" er ikke et concept-album, selv om ... de siger at det ikke er et concept-album, hvor man følger en kronologisk historie, men det kunne faktisk godt være. Alle sange har en følelse af apokalyptisk undergang over sig, om afmagt, om desperation, om revolution, om forbitrelse og om håb, tro, tilgivelse, kærlighed og nye begyndelser.
Der er et væld af følelsesmæssige nuancer i denne udgivelse, og som sagt ... jeg er helt solgt.

Da jeg lyttede den igennem og fulgte med i teksterne samtidig havde jeg vitterligt en film kørende inde i hovedet. Jeg kunne se historien for mig og jeg fik en enorm lyst til at skrive en apokalyptisk historie der var baseret på følelserne og stemningen i det her album.
Og hvis man sætter sangene i en anden rækkefølge, så VIL det faktisk give en kronologisk historie.

Selve musikken er enormt storladen, meget af det er klassisk inspireret (hvilket ikke er usædvanligt for metal musik generelt, men flere af medlemmerne af bandet er også klassisk uddannede). Man burde lave musicals ud af Kamelots albums! :-)

Og så glæder jeg mig enooormt meget til september 2015, hvor man kan opleve dem i Viften på Rødovre. Årh, det bliver godt!

De unge pirater - Jens Jørgen Hansen

Hvis den sekstenårige Will troede, livet i Londons slum var hårdt, så er det kun, fordi han endnu ikke har prøvet at leve ombord på et sørøverskib. Men det kommer han til. Før han ved af det, er han blevet kidnappet og tvunget til at stjæle og slås, hvis han vil have noget at spise.

Da Will og et par nye venner flygter fra skibet "Havets Håb", bliver det starten på en usædvanlig tilværelse og en livsfarlig jagt. De gemmer sig på den vestafrikanske ø, hvor Will møder den eventyrlystne Julia og den mystiske Tariq, men dermed er alt ikke endt godt.

De må stadig kæmpe for at overleve og piraterne har hverken tilgivet eller glemt at Will er stukket af fra dem. Og de vil have hævn.

Will er en handlekraftig og kløgtig ung fyr, der bor hos sin onkel og tante i London, da hans forældre måtte afhænde nogle børn for at være i stand til at brødføde familien. En nat bliver han dog slået ned og kidnappet af pirater og vågner op på et sørøverskib hvor han skal tjene som dæksdreng.

Det er et kummerligt liv for sørøver har ikke megen respekt overfor andre og da slet ikke dæksdrenge, og en dag hvor de har bordet et skib, lykkedes det Will og nogle andre at stikke af fra dem. Først efter mange dramatiske hændelser finder de land, hvor de forsøger at skabe sig en tilværelse på lovlig vis.

Men lykken varer kun kort, for besætningen på "Havets håb" ønsker hævn og har ingen intentioner om at lade dem slippe så let.

Jeg bliver mere og mere imponeret over Jens Jørgen Hansen. Jeg har jo tidligere læst flere af hans bøger i Legionær-serien, hvor han brillerede med en god og gedigen historisk bund. Alle researchmæssige facts blev i Legionær-serien serveret i passende afmålte doser, så man lærte en masse uden at man følte at det blev stoppet ned i svælget på én.
Men én ting er jo at være ekspert på en bestemt æra, som fx romertiden, en anden er jo at fortsætte i et andet univers.

Og det er så her, jeg bliver imponeret. Jens Jørgen Hansens udgivelse om "De unge Pirater" foregår jo i sagens natur hos piraterne, på havet og selvklart på skibe og både. Og er der noget der har indforståede fraser, så er det altså det maritime område. Alt hedder jo et eller andet specielt, og forfatteren formår at fortælle en meget dramatisk og medrivende historie (inclusiv meget specifikke termer) på en letfordøjelig og letlæst måde.

Der sker virkelig noget i den her bog. Fra ende til anden er den fyldt med action af både den gode, den spændende og grumme slags, så jeg kan forestille mig at den er rigtig god til de yngre historiske læsere.
Som jeg vist har nævnt i en af anmelderne til Legionær-serien, så mangler der noget dybde for at det kunne gå som en voksen historisk roman, men det er jo heller ikke denne bogs ærinde.
Men når det så er sagt, og netop med den yngre målgruppe in mente, så må jeg lige påpege at forfatteren skal være opmærksom på ikke at lade et gammeldags sprogbrug fylde for meget. Det gør det altså heller ikke, men sætninger som følgende bør nok undgås, netop når det er til unge:
Selv i halvmørket kunne han se, at kluden herved farvedes rød af blod.

Og hvis jeg lige skal komme med et opstød mere, så må det være at hvis man har læst både Legionær-serien og "De unge pirater" så minder Will og Marcus meget om hinanden. Det skal forfatteren nok være opmærksom på til kommende bøger.

Alt i alt synes jeg at Jens Jørgen Hansen har begået endnu en gedigen historisk ungdomsbog, som kan læses af unge drenge, der er vild med pirater og fart over feltet.

Nårhja, og så lykkedes det mig lige at få afkrydset endnu et felt på min bogbingoplade, nemlig en udgivelse fra i år. :-)

Tak til forfatter Jens Jørgen Hansen og Forlaget Mellemgård for anmeldereksemplar.

Forlag: Mellemgaard
ISBN: 978-87-9327-0510
Sider: 361
Anmeldereksemplar