Prinsesserne - Anne Marie Løn

Denne bog fik jeg også stukket i hænderne af en veninde. Jeg lånte også "Driver dug, falder regn" af hende, og det var et positivt bekendtskab. Denne var ...

Ja, jeg blev hverken klogere eller dummere af at læse den. Jeg kan se på nettet at den har fået strålende anmeldelser og kaldes en stor samtidsroman, men som det som oftest er tilfældet med mig, så går den slags bøger hen over hovedet på mig.

Jeg kan da nemt se at det er et kolossalt værk, en flot skildring af tiden for et par atypiske kvinder, som åbenbart har deres rod i virkeligheden, men på en eller anden måde så virker den blot ligegyldig på mig. Jeg formår ikke at leve mig ind i personerne, og de grumme hemmeligheder der er, kommer ikke nok til deres ret.

Den handler om de to piger Valborg og Violet, der kommer af god familie, og bliver forkælet i en sådan grad, at de kaldes "Prinsesserne" i lokalområdet. Da faderen dør, er hans sidste ord at de altid skal gøre som de selv vil, og det gør de så sandelig også. De tager sig ikke af hvad folk taler om, men driver gården som de selv vil. De bliver aldrig gift, og får aldrig arvinger, ud over skandale-ungen, som blev givet væk i de unge år.

Den giver dog et godt billede af sin samtid. Af livet på landet i Vendsyssel og af en ro og glæde ved hårdt manuelt arbejde, som bærer frugterne i sig selv.

Næste "anmeldelse": "Jeg drog med Hannibal" af Hans Baumann.

The Flood - Ian Rankin

Jeg har sat mig for, at jeg vil forbedre mit fiktive engelske. På mit civile arbejde skriver jeg forretningsengelsk hele tiden, men det er jo noget helt andet end det fiktive. Jeg har også læst masser af engelske fagbøger i min research på ptolemæertiden, men det er altså også noget andet.

Det forbavser mig alligevel lidt at jeg trods alt fanger så meget. Hvis der er ord man ikke lige forstår, så behøver man kun lige sige dem højt, og så har man jo hørt dem i film etc., og så er meningen der.
Det går så godt nok væsentligt langsommere end en almindelig dansk bog, men det er jo nok heller ingen skade til. :-)

"The Flood" handler om en lille døende mineby. Mary Miller er en ganske almindelig pige, der bor der sammen med sine forældre. En dag er der en ung fyr, der skubber hende i de giftige udledningsvand fra minerne, og chokket er så voldsomt for hende, at hun næste dag vågner op med kridhvidt hår. Ganske få dage efter dør den unge fyr i en mineulykke, men hans død redder samtidig Marys fars liv.

Beboerne i den lille gudsfrygtige by dømmer hende omgående til at være en heks. En mærkat som kommer til at følge hende. Endnu værre bliver det, da hun bliver gravid, og byen tror at hendes bror er faderen.

I anden del følger vi sønnen Sandy, som forelsker sig i en hjemløs sigøjnerpige, der dog ender med at påføre den godhjertede dreng nogle læsterlige slag.

Det er en udmærket bog, og god begynderlæsning til en "engelsk-studerende". :-)

Renselse - Sofi Oksanen

Hold da op!

Denne bog var med i den stime af bøger, som venner/kollegaer ønsker at jeg skal læse for tiden. Sjovt nok havde jeg ikke hørt noget om den før jeg fik den stukket i hånden, men nu hører jeg om Sofi Oksanen konstant.

Og jeg forstår hvorfor. Forfatteren er ung, hun har utrolig historisk og psykologisk indsigt, og der vil komme meget mere fra hendes hånd, det er jeg sikker på.

Den handler om to kvinder fra hhv. Rusland og Estland. Den ældste - Aliide - var ung under efterkrigstidens Estland, med sovjetisk herredømme. Den yngre - Zara - er en ung russisk kvinde, der bliver lokket af vestens velstand, og ender som offer for traficking.

Det lykkedes hende at stikke af fra sin alfons, og en morgen finder Aliide Zara liggende som livløs bylt under et træ på sin gårdsplads. De to kvinder vogter på hinanden - ofre som de er på hver sin måde - med mistroen stående ud af hver en pore i kroppen.

Det er barsk læsning, grumt, og det kommer bag på én, at der i vores nærmeste tid forefindes så grumme historiske begivenheder. Eller ... det ved vi godt, vi har bare ikke skænket esterne vanvittigt mange tanker.

Det var ikke en bog, som man bare kastede sig over, for på mange punkter havde man (læs jeg) slet ikke lyst til at læse videre. Alene ordet traficking er nok til at jeg helst vil vende det døve øre til, men de findes jo derude. Gør vi nok for disse stakkels kvinder?

Læs den! Man bliver klogere på mange ting!

Livsglæde - Margit Sandemo

Jeg har to store idoler. Den ene er Stephen King, der altid formår at fortælle en god historie med fantastiske personskildringer. Den anden er Margit Sandemo.

Som forfatter til de bøger jeg har læst allermest og har elsket allerhøjest, har hun en stor stjerne i min verden. Sagaen om Isfolket har jeg læst ikke mindre end 8 gange, og lysten er der såmænd allerede igen.

Den giver mig SÅ meget inspiration, så meget glæde og så meget skrivelyst. Det kan godt være at den klassificeres som husmoderporno, men den er genial, eventyrlig og fantastisk.

Jeg kan ikke rose den nok. :-)

I denne biografi fortæller Margit Sandemo hudløst ærligt omkring sit liv, som er ubarmhjertigt barskt. Som barn blev hun voldtaget flere gange, og hendes sind reagerede med at lukke ned via hukommelsestab. I meget af hendes liv vandrede hun på kanten af afgrunden uden at vide hvad der var galt med hende, men først som 40-årig fandt hun sin niche. Som forfatter, hvor hun kunne digte sine historier, få flettet sine synske evner ind og ellers slå sig til ro.

Det er en meget gribende selvbiografi, som jeg da vist bliver nødt til at købe.

Og så må jeg i gang med at overveje i hvilken af mine flyttekasser at mine Isfolke-bøger står i. c,")

Driver dug, falder regn - Margit Söderholm

Endnu en af de lånte bøger. Denne gang var det en veninde, der stak mig den i hånden, og jeg så noget tvivlende på de to bøger, hun smed i favnen på mig.

"Driver dug, falder regn", et mentalt suk fulgte, og jeg tænkte at jeg nok hellere måtte læse dem, bare for at gøre veninden glad.

Første del af den var også lidt ... men så skiftede synsvinklen til en langt mere interessant person, som forfatteren vist også bedre kunne lide, og så gik det ellers derudaf slag i slag. Jeg var helt fanget af den derefter.

Det er en gammel bog - fra 1943 - men historien holder, og sprogbruget falder naturligt.

Den handler om den unge Germund, som er trolovet med Gertrud fra nabogården. En smuk ung pige, der dog er en anelse kølig overfor ham til tider. Da en fremmed spillemand kommer til byen, render hun fra gårde (har altid ønsket at bruge netop det udtryk ;-)), og lader Germund sejle sin egen sø.
Germund klarer sig, og ender med at få en datter (Marit), som også er trolovet væk til det bedste parti i hele sognet. Indtil hun ser den omstrejfende spillemand, der er søn af Gertrud.

Selvfølgelig er der lidt pladderromantik i spil her, men det kan man altså godt tåle af og til. :-)

Bristepunktet - Birgitte Erhardtsen

Denne bog - lige som Stongehenge Kulten - har en af mine kollegaer lånt mig, fordi det (åbenbart) lige er noget for mig. I det hele taget er jeg vist inde i en stime af læsning af lånte bøger. :)

Nu denne bog Bristepunktet havde jeg aldrig fundet på at læse selv, hvis ikke det havde været for min kollega, der talte meget varmt om den.

Den ER faktisk også bedre end forventet. Måske fordi man selv som kontoransat i en regnskabsafdeling (og tidligere faktisk i en IT-virksomhed) kender alle de begreber som bliver nævnt i bogen.
ER man ikke bekendt med dem, så kunne jeg forestille mig, at det var en tung omgang at læse.

Den handler om IT-boblen. Alle kan vel huske æraen, hvor dot.com virksomhederne eksploderede i værdi til de nåede urealistiske værdier, som aldrig kunne hverken bevises eller realiseres. For mange selskaber var det fiktive tal, der blev jongleret, og i sidste ende brast boblen.

Denne roman handler bl.a. om Mark Johansen - indehaver at en IT-virksomhed - der bliver rådgivet til at omdanne firmaet til en rigtig dot.com virksomhed. Det går lynhurtigt opad med aktierne, men for at indfri målene må der fifles lidt med noget fremdateret fakturering. Da det kommer for en dag, må der findes en syndebuk, og valget falder på deres finansdirektør.

Og så går det ellers derudaf. Der bliver krydsklippet mellem mange forskellige personer, også synsvinkler på personer, der er overflødige, og der skabes både helte og skurke i det danske erhvervsliv.

Den har været sjov at læse. Og også spændende.

Stonehengekulten - Sam Christer

Gad vide hvad denne nye genre egentlig kaldes? Den som Dan Brown bragte frem til almenvellets kendskab og som der nu følger en hel masse bøger i kølvandet af?
Symbolik/Kode/Loge-litteratur?

Under alle omstændigheder ER det jo spændende læsning.

Denne bog handler så - som titlen nok har afsløret - om en ældgammel kult ifm. Stonehenge. En uge før solhverv foretages en menneskeofring, og kort efter begår den stenrige gravrøver Nathaniel Chase selvmord ved at skyde sig i hovedet.

Hans søn - Gideon Chase, der er en ung arkæolog - vender hjem til England, for at rydde op efter sin far, som han ikke har talt med i årevis. Her finder han så faderens dagbøger, som alle er skrevet i en oldgræsk kode, som Gidoen selvfølgelig har lært som barn. Heldigt nok. ;-)

Umiddelbart nok så er personerne dybere end i Browns bøger, hvor Robert Langdom er temmelig unuanceret følelsesmæssigt. I denne følger vi fx vicekommissæren (den enlige mor), Gideon Chase (den unge mand, der linker det hele sammen), skurken, den unge pige (der skal være det næste offer, men desværre er Amerikas vicepræsidents eneste datter), og nogle andre praktiske synsvinkler hen ad vejen.

Men ... det hele bygger op til noget vældigt og kæmpemæssigt, og jeg var også meget fængslet undervejs, men slutningen er noget af et antiklimaks.

Lidt synd, men man er fint underholdt hele vejen.