Denne bog var med i den stime af bøger, som venner/kollegaer ønsker at jeg skal læse for tiden. Sjovt nok havde jeg ikke hørt noget om den før jeg fik den stukket i hånden, men nu hører jeg om Sofi Oksanen konstant.
Og jeg forstår hvorfor. Forfatteren er ung, hun har utrolig historisk og psykologisk indsigt, og der vil komme meget mere fra hendes hånd, det er jeg sikker på.
Den handler om to kvinder fra hhv. Rusland og Estland. Den ældste - Aliide - var ung under efterkrigstidens Estland, med sovjetisk herredømme. Den yngre - Zara - er en ung russisk kvinde, der bliver lokket af vestens velstand, og ender som offer for traficking.
Det lykkedes hende at stikke af fra sin alfons, og en morgen finder Aliide Zara liggende som livløs bylt under et træ på sin gårdsplads. De to kvinder vogter på hinanden - ofre som de er på hver sin måde - med mistroen stående ud af hver en pore i kroppen.
Det er barsk læsning, grumt, og det kommer bag på én, at der i vores nærmeste tid forefindes så grumme historiske begivenheder. Eller ... det ved vi godt, vi har bare ikke skænket esterne vanvittigt mange tanker.
Det var ikke en bog, som man bare kastede sig over, for på mange punkter havde man (læs jeg) slet ikke lyst til at læse videre. Alene ordet traficking er nok til at jeg helst vil vende det døve øre til, men de findes jo derude. Gør vi nok for disse stakkels kvinder?
Læs den! Man bliver klogere på mange ting!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar