HVIS JEG OVERLEVER NATTEN er en samling af noveller, samlet i en antologi og udgivet af forlaget Enter Darkness.
Som det kan ses på bagsideteksten, er dette den første i en række novellesamlinger, hvilket jeg synes er ret godt, for horror fungerer rigtigt godt i novelleform.
Måske er det endda den bedste form for genren.
Jeg må dog sige at det er meget modigt at starte samlingen med A. Silvestris "In uteri". Det er en meget usympatisk hovedperson og med et meget stødende sprog, og selv om jeg normalt ikke er så nem at støde, så sad jeg med flagrende næsebor under hele læsningen.
Ikke dermed sagt at det er en dårlig novelle, men den er "in your face" og grænseoverskridende.
Men det er jo også lidt hans stil, jeg mindes i hvert fald at have set lidt af det samme i Kærlighedsfrugt. Han er i hvert fald en meget modig forfatter.
Så går vi videre til Savanna Linds "Hvis jeg overlever natten", som også har givet navn til antologien. En lidt abstrakt novelle, om en pige hvis kæreste forlader hende, som jeg nok ikke blev så voldsomt fanget af.
Derefter Lars Ahns "Hvor hesten ligger begravet", om fortidens synder der vender tilbage. Uhyggen sniger sig langsomt ind og ender i et tvist, som jeg godt nok havde set komme, men som stadig havde en god effekt.
Susanne Thrane har skrevet en skræmmende novelle ("Der er ingen bånd der binder mig") om skyggesider og sindssyge, og som kom på anden pladsen for mit vedkommende.
Kasper Grandetofts "Fobi" var den af novellerne, som jeg allerbedst kunne lide. Brrrr .... det kribler op ad rygraden bare ved tanken. Alle små hår rejste sig ved læsningen af denne.
Morten Carlsens "Babusjkaernes herre" var interessant og spændende, men fangede mig ikke helt så meget, måske pga. dens fortælleform, men ideen var rigtig god.
Og endeligt var der Flemming Johansens "Den tavse zone", som desværre slet ikke gjorde noget for mig. Jeg bryder mig meget lidt om science fiction og kan derfor ikke rigtigt blive rørt af det. Måske fordi jeg bare ikke kan forholde mig til rummet på den måde.
Alt i alt synes jeg at det her er en velredigeret og spændende antologi med gode kvalitetsnoveller, og jeg håber virkelig at forlaget får mulighed for at udgive flere i serien.
Tak til forlaget Enter Darkness for anmeldereksemplar.
Forlag: Enter Darkness
Sider: 230
Trykt anmeldereksemplar
Bagside:
En afrikansk dæmon, en helhest, Satans yngel, syge sind med skæbnesvangre følger, udenjordisk liv og en lind strøm af edderkopper er hvad de syv noveller i HVIS JEG OVERLEVER NATTEN udsætter sine læsere for.
HVIS JEG OVERLEVER NATTEN er første bind i serien FORTÆLLINGER FRA MØRKET hvor du stifter bekendtskab med en god blanding af nyere såvel som mere erfarne forfattere, primært i genrer der relaterer sig til horror og science fiction.
Disse forfattere har bidraget til antologien:
Lars Ahn (altid leveringsdygtig i noveller inden for horror og science fiction), Morten Carlsen, Kasper Grandetoft, Flemming Johansen (deltager med sin første novelle til voksne), Savanna Lind (debutant), A. Silvestri (bl.a. kendt for murstensromanen PANDEMONIUM) og Susanne Thrane.
For helt at afslutte universet, faldt jeg lige over to yderligere Harry Potter bøger på Storytel.
To facts-bøger om Harry Potter universet samt en masse fun facts omkring skuespillere, film, bøger og universet.
Bøger som jeg nok godt kunne have levet foruden, men som alligevel var meget hyggelige at læse, selv om de var ganske korte.
Og her burde jeg måske nok skrive nogle af disse fun facts, men det eneste jeg faktisk kan huske var at Daniel Radcliffes stuntdouble kom ud for så voldsomt et uheld i den sidste bog, så han sidder i rullestol i dag, og det er der ikke meget "fun" ved.
101 Amazing Harry Potter Facts
Forlag: Andrews UK
Sider i trykt form: 25
Hørt som engelsk lydbog: 17 minutter - Oplæst af Jack Goldstein
101 More Amazing Harry Potter Facts
Forlag: Andrews UK
Sider i trykt form: 30
Hørt som engelsk lydbog: 37 minutter - Oplæst af Jack Goldstein
Denne måned har i den grad stået i Harry Potters tegn.
Min balance er tippet og stresset fra mit brødjob har gjort at jeg intet har fået skrevet. Overhovedet! (Suk)
Så jeg har forsøgt at få hjernen på rette køl igen ved at lytte til lydbøger og male i malebøger.
Men Harry Potter er ikke det værste tidsfordriv jeg har lavet i tidens løb, vil jeg sige. ;-)
I stedet for at tage bøgerne enkeltvis vil jeg i dette blogindlæg fortælle om at jeg har fået læst:
- Harry Potter and the Prisoner of Azkaban #3
- Harry Potter and the Goblet of Fire #4
- Harry Potter and the Order of the Phoenix #5
- Harry Potter and the Halfblood Prince #6
- Harry Potter and the Deathly Hallows #7
Og det er altså bare historier der holder. Der er ikke mange plotfejl (den eneste store der virkelig irriterede mig var at Harry ikke kunne se thestralerne allerede fra starten af (han havde jo set i hvert fald sin mor dø), men især i slutningen af bog nr. 4, hvor han havde overværet Cedrics død. Her nævnes endda specifikt at han blev kørt i de førerløse hestevogne, og her burde han have set dem.
Der er sikkert andre plothuller, men ikke nogen der lige faldt mig i øjnene.
Jeg gider slet ikke snakke om hvor fantastiske bøgerne er, og hvilket uendeligt smukt univers JK Rowling har skabt med disse bøger. Ej heller om hvor mange ligheder der er med historiske begivenheder, såsom visse troldmænds antipati mod mudderblods-troldmænd/hekse (folk født af ikke magikere) og racehygiejnen i Tyskland i 30'erne. Dette er bare et af mange eksempler.
Men det der fascinerer mig vel allermest er kompleksiteten af universet og det faktum at hun skrev bøgerne løbende i takt med at læserne gik fra tusinder til millioner, der bare sad og ventede på næste bog.
Det massive pres der må have ligget på hende er ufatteligt. Og at hun husker at binde bøgerne sammen i hver slutning er ganske enkelt fabelagtigt.
Lige som sidst får alle bøgerne 6 hjerter. :-)
Forlag: Pottermore
#3 - 480 sider - 12 timer og 2 minutter - Oplæst af Stephen Fry
#4 - 640 sider - 20 timer og 54 minutter - Oplæst af Stephen Fry
#5 - 816 sider - 29 timer og 1 minut - Oplæst af Stephen Fry
#6 - 560 sider - 20 timer og 30 minutter - Oplæst af Stephen Fry
#7 - 640 sider - 23 timer og 58 minutter - Oplæst af Stephen Fry
Når man forsøger at gemme sig væk fra virkeligheden, hvad er så bedre end at fordybe sig i Harry Potters forunderlige univers?
Jeg har været meget stresset på mit brødjob på det seneste, og har virkelig haft brug for at slå hjernen fra. Og jeg har fundet ud af at den bedste måde jeg kan gøre det på, er at sætte et par earplugs i og sidde og male i Joanna Basfords fantastiske malebøger.
Når lydbogen går direkte ind i øregangen på den måde, blokerer det for at min hjerne tænker tanker, og det har jeg virkelig haft brug for.
Og som sagt ... Harry Potter er ikke et dårligt valg, når man skal flygte fra virkeligheden. :-)
Gider jeg overhovedet at fortælle hvad bog nr. 2 handler om? Om at døren til "Hemmelighedernes Kammer" er blevet åbnet igen, og at elever findes forstenede rundt omkring i gangene?
Naah, det tror jeg ikke. For selvfølgelig klarer Harry, Ron og Hermione ærterne og redder dagen.
Sjovt, var det i hvilke som helst andre historier, hvor heltene altid fik hjælp i sidste øjeblik og altid klarede sagerne, ville man brokke sig over den mængde af tilfældigheder der får det hele til at gå op i en højere enhed.
Men det gør ikke noget, når det er JK Rowling. Hun kan jo på det nærmeste gå på vandet. :-)
Hvorfor er det så at vi (størstedelen af alle boglæsere) elsker historierne om Harry Potter så højt? Jeg mener ... der er jo nogle forfattergreb i bøgerne (tilsvarende findes i Tolkiens bøger, og der irriterede de mig virkelig), hvori Rowling siger, "senere da Harry ..." og dermed egentlig punkterer al spænding. Men det tilgiver vi hende.
Er det personerne? Altså Harry opfører sig virkelig tåbeligt af og til. Hermione kan virkelig være irriterende, og Ron er altså et fjog af og til.
Men stadig ... vi elsker dem alle tre, og de er så godt et team, at man igen ... bare tilgiver Rowling for hvad der måtte være af fejl.
Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad der er så fantastisk ved disse bøger, men det er der. Det er så dragende at man bare ønsker at dykke ned i universet, man ville endda bo der, hvis det var muligt, og det er derfor Rowling ramte en guldåre med sine bøger.
De er bare ... elskelige!
Så jo, jeg synes stadig de er fantastiske!
Forlag: Pottermore
Antal sider i trykt form: 384
Hørt som engelsk lydbog - 9 timer og 42 min - Oplæser: Stephen Fry
Omtale:
'There is a plot, Harry Potter. A plot to make most terrible things happen at Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry this year.' Harry Potter's summer has included the worst birthday ever, doomy warnings from a house-elf called Dobby, and rescue from the Dursleys by his friend Ron Weasley in a magical flying car! Back at Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry for his second year, Harry hears strange whispers echo through empty corridors - and then the attacks start. Students are found as though turned to stone ... Dobby's sinister predictions seem to be coming true.
Er det ude af proportioner at sammenligne Harry Potter og 9/11?
Jeg kan huske hvor jeg var 9/11, og jeg kan faktisk også huske hvor jeg var, da jeg hørte om Harry Potter første gang. Sært, ikke? :-)
Er de to ting sammenlignelige?
Harry Potter var jo også en skelsættende begivenhed på sin vis. Man har måske glemt det nu, men på det tidspunkt var fantasy forbeholdt "nørder", og "almindelige" læsere ville hellere dø end at indrømme at de nød en fantasy i ny og næ. I øvrigt var der heller ikke så meget af det.
Jeg kan huske at jeg var på besøg hos min mor, og over en kop te sad vi og talte om bøger. Hun nævnte en bog, som hun havde fået anbefalet af min moster, om en elleve årig dreng der var magiker og boede under trappen i et kosteskab indtil han blev indkaldt til en magisk skole og lærte at trylle.
Hun købte bogen og da hun havde læst den og stadig ævlede om den, lånte jeg den og læste den.
Og så var jeg solgt.
Pudsigt nok har jeg set filmene mange (!!) gange, men aldrig genlæst bøgerne, men da de nu er dukket op som lydbøger både på dansk og engelsk, blev jeg simpelthen nødt til at gå i gang med dem.
Jeg har valgt den engelske version (indtalt af Stephen Fry), for at høre den på originalsproget, og den er absolut mageløs.
Det irriterer mig lidt at han siger MalfOy i stedet for MAlfoy, og at Voldemorts stemme er lige pibende nok, men bortset fra det er han en fremragende indlæser.
Og jeg elsker stadig historien. Det giver ikke mening at genfortælle det her, for alle kender jo historien (og hvis I ikke gør, så bør I virkelig læse den!).
Det er en af de bøger, hvor man virkelig ønsker at være med inde i den. Man har den allerstørste lyst til at hoppe ind i den og bare være der.
Denne første del i serien er ofte blevet beskyldt for at være barnlig, og ja, der er nogle litterære greb, som man som oftest ser i børnebøger, men gør det noget? Drengen er 11 år, og det smukke ved denne serie er at både Harry, forfatteren og læseren vokser sammen.
Jeg havde egentlig bare tænkt mig at læse første del her for at sætte er mærke i min Reading Challenge (genlæs en bog, der fik dig til at smile), men øhh ... i skrivende stund er jeg nået til nr. 3 og jeg er ikke sikker på at jeg kan stoppe før jeg er helt færdig. :-)
Harry Potter holder stadig, og vil gøre det længe endnu.
Forlag: Pottermore
Sider: 384
Hørt som engelsk lydbog - 8 timer og 25 minutter - Oplæser: Stephen Fry
Omtale:
'Turning the envelope over, his hand trembling, Harry saw a purple wax seal bearing a coat of arms; a lion, an eagle, a badger and a snake surrounding a large letter 'H'.' Harry Potter has never even heard of Hogwarts when the letters start dropping on the doormat at number four, Privet Drive. Addressed in green ink on yellowish parchment with a purple seal, they are swiftly confiscated by his grisly aunt and uncle. Then, on Harry's eleventh birthday, a great beetle-eyed giant of a man called Rubeus Hagrid bursts in with some astonishing news: Harry Potter is a wizard, and he has a place at Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry. An incredible adventure is about to begin!
Der ligger virkelig mange gode historier gemt i en zombie-apokalypse!
Det kan godt være at mange af de mere "lødige" læsere og anmeldere ser ned på denne genre, men dystopier er et fabelagtigt grundlag for at have både spænding og menneskelige relationer sat på spidsen i samme bog.
Faktisk kom jeg selv ret sent til zombie-hypen, (hvis højdepunkt vi er nået forbi, selvom jeg ikke tror at denne genre dør ud (for nu at bruge det udtryk ;-))) og jeg må tilstå at jeg blev grebet af den.
Ganske vist skulle der gå 3 sæsoner af The Walking Dead før jeg holdt op med at have mareridt om dem om natten, men da det skete, blev jeg ret forelsket i denne genre.
Som sagt er der et fantastisk grundlag for gode historier i denne genre. Der er det basale med kampen mellem det gode og onde. Ikke bare mellem zombierne og de overlevende, men også (og måske især) de mennesker der overlever. Magt korrumperer og når den lille mand får magt i kraft af at der er skydevåben til overs, så kan det hurtigt udvikle sig til endnu en facet af det gode/onde.
Og så er der hele studiet omkring hvordan mennesket vil reagere i en uventet situation hvor hele samfundsstrukturen og det regelsæt vi lever efter, bliver revet væk i løbet af et splitsekund. Vil man som menneske stadig forsøge at følge de "gamle" regler, og er man i overhovedet i stand til at adaptere en ny verdensorden der kommer så brat?
Meget spændende, synes jeg. :-) Men nu er det Necropolis af Patrick Leis vi skal tale om her.
Som det fremgår af forordet, og også det jeg har hørt om bogen (bøgerne), så har Patrick Leis skrevet en del noveller omkring en zombieapokalypse. Novellerne er blevet udgivet i forskellige antologier, og det der er sket i denne bog; er at det hele nu er blevet samlet i kronologisk orden.
Det starter med videnskabsmanden der var med til at udvikle den vaccine, der fik det hele til at bryde ud, så hopper vi videre til rygterne om de første udbrud og så fremdeles gennem de første alvorlige sammenstød, ledernes magtesløshed og hvordan de prioriterer politik frem for at tage det hele alvorligt og senere til hvordan man overlever en apokalypse af denne art.
Man skulle tro at en række kronologiske noveller ville virke irriterende frem for at have en almindelig romanform, men det virker faktisk rigtig godt.
På denne måde har man som forfatter lov til at springe mellem forskellige mennesketyper, samfundslag og ikke mindst tid, hvilket giver nogle kunsteriske friheder.
Og det er ikke det eneste. Hver novelle indledes til et semiofficielt dokument af en slags, som bliver efterfulgt af selve novellerne. En af novellerne er endda en graphic novel, som jeg først blev noget overrasket over, men efterfølgende ret vild med.
NECROPOLIS er en meget spændende og forfriskende zombieapokalypsebog, som hænger helt utroligt godt sammen på trods af at novellerne er udgivet usammenhængende til at begynde med.
Det eneste pip jeg vil komme med er at der desværre stadig er nogle stavefejl i bogen hist og her, selv efter denne gennemredigering.
Men det betyder ikke at man ikke kan læse bogen med stor fornøjelse.
Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar.
Forlag: Valeta
Sider: 238
Trykt anmeldereksemplar
Bagsidetekst:
"- Vi har afspærret de hårdest ramte zoner og kæmper fra hus til hus. Det skal retfærdighedsvis nævnes, at bykrig er den sværeste og mest ressourcekrævende form for kamp, men ...
- Men vinder vi? afbrød samfundsministeren utålmodigt.
- Hvordan ser situationen ud?
- Naturligvis får vi nedkæmpet modstanden, svarede generalen uden at kigge ministeren i øjnene. - De må bare forstå, at ... Ja, der er jo åbenbart rigtig mange fjender ..."
Dette er afslutningen, dette er begyndelsen.
Kuren, der skulle have hjulpet så mange, blev et mareridt. De døde rejste sig og drog hærgende over kloden. Men hvordan kunne det gå så galt, hvorfor blev de rigtige beslutninger ikke truffet før Smitte nåede at sprede sig og alle systemer brød sammen?
Spændende ungdomsbog fra Steffen Nohr.
Det er absolut ikke første gang jeg læser en bog af Steffen Nohr, og garanteret heller ikke den sidste.
Jeg synes at han er en af de få danske forfattere, der mestrer hele den der Dan-Brown-genre (som jeg stadig ikke kender betegnelsen på.
(Nåh, nu blev jeg altså lige nødt til at google og det viser sig at der nok er flere kategorier her: Religious Thriller, Action adventure thriller og Historical thriller.)
RADIOSIGNALET vil jeg kategorisere under Action adventure thriller, og som sagt er det den genre at Steffen Nohr har befundet sig indtil videre. Jeg har læst DET FORSVUNDNE BIBLIOTEK, DOBBELTLIV og DEN GEMTE HEMMELIGHED. Klik på linkene for anmeldelser.
RADIOSIGNALET handler om Peter, der bor i Danmark anno 1958. Han arbejder som håndværker, men under en hård efterårsstorm bliver han nødt til at søge tilflugt på en havneknejpe. Her ender han i håndgemæng og bliver nødt til at tage flugten på et containerskib, der er ved at stævne ud.
Da han 9 måneder senere sejler i det Indiske Ocean på selvsamme skib, modtager de pludselig en mystisk radiomeddelse efter at en storm har sendt dem ud af kurs og længere sydpå.
Med forbløffelse konstaterer de at radiosignalet er fra 1944 og kommer fra en lille ø, som de snart får i syne. Men er der stadig nogen på øen?
Historien er spændende helt fra starten af, og Peter er en hovedperson som man hurtigt fatter sympati for.
På et tidspunkt blev jeg en smule irriteret på bogens opbygning. Den består af nogle flashbacks (hvad jeg også for nyligt harcelerede over ifm. en anden bog), men efterhånden som bogen skred frem, gav det mening at bogen var bygget således op, og til sidst måtte jeg så sande at der var fornuft i det. Det er nok meget godt, at man venter med anmeldelsen til helt til sidst. ;-)
Jeg kan godt lide historien om Peter, og mændenes ekspedition ind på øen, jeg kan lide hvad de finder der og slutningen (hvilket jeg selvfølgelig ikke vil afsløre - så må I bare læse den selv :-)), men jeg har et enkelt ankepunkt.
Som jeg åbenbart også bitchede over ved en af den andre af Nohrs bøger, så synes jeg ikke sproget og målgruppen passer helt sammen. Misforstå mig ikke, jeg er ret vild med Nohrs sprog, der meget præcist og stadigt meget billedskabende danner en god grobund for historien, men jeg syntes at der var for mange gammeldags ord i, hvis man tager in mente at denne er rettet til unge.
Igen ... jeg vil nødig misforstås. Jeg er slet ikke fortaler for at man "taler ned" til børn og unge i litteraturen, men mange af udtrykkene er lidt gammeldags. Hvilket kolliderer med at det er en ungdomsbog.
Men bortset fra det. Jeg syntes Steffen Nohr igen har begået en spændende og medrivende Action Adventure Thriller, som kan læses både af unge og gamle.
Fem hjerter herfra.
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider i trykt form: 184
Hørt som dansk lydbog: 4 timer og 32 minutter - Oplæser: Jesper Dupont
Omtale:
Under en rasende efterårsstorm i 1958 bliver en ung mand involveret i et slagsmål på en bodega, hvor han har søgt læ for regnen. Beværtningen er fuld af berusede søfolk, og i selvforsvar gør han det værst tænkelige - han tager et andet menneskes liv. I et anfald af panik flygter han ud i natten, og næste morgen kommer han mod alle odds med på et fragtskib, der har kurs langt væk fra Danmark. Dage bliver til måneder. Alt er godt. Næsten. Ni måneder senere opfanger skibet pludselig et mystisk radiosignal, der leder besætningen mod en afsides ø, som ikke er opført på noget søkort. Usikker på hele situationen indvilger kaptajnen til sidst i at gå i land på øen med ønske om at finde ud af, hvorfor tyske soldater udsendte et nødsignal herfra i 1944 ... Tag med på en mørk rejse i Det Indiske Ocean, hvor bølgerne gemmer på gamle mysterier. Hvad er sandt, og hvad er falsk? Langsomt bliver linjerne visket ud ...
Det blev alligevel til en del bøger i marts, selv om jeg syntes at jeg stod lidt stille i læsningen.
10 lydbøger og en enkelt fysisk bog (anmeldereksemplar).
Og jeg er kommet godt omkring i genrerne denne gang.
Jeg startede med Anna og det franske kys, som er en sødsuppe-kærlighedsroman om ung pige, som man godt kan blive en lille smule træt af undervejs. Men jeg var dog godt underholdt.
Månedens eneste fysiske bog var også en anmelderbog. Ord der $ælger af Siff Frederiksen. En meget anderledes, men forfriskende samling af synonymer og buzzord, og endda forklaret med marketing øjne. Den kan anbefales.
Jeg er stadig meget obs på min readingchallenge og sprang videre til The Hounds of the Baskervilles. Den var blevet nævnt i en anden bog jeg havde læst, hvilket var udfordringen. Jeg har læst denne bog før, men det er lang tid siden og hvem elsker ikke Sherlock Holmes? :-)
Den næste var også fra min Reading Challenge, nemlig: The Boy in the Striped Pyjamas. Jeg har set rigtig mange rose denne bog, og derfor var jeg også ked af at den virkelig, virkelig irriterede mig på mange punkter.
Så blev jeg udfordret til at læse en bestseller fra en genre jeg sjældent læser, hvilket passende kunne være scif-fi. Det læser jeg virkelig ikke meget af. Og hvad kunne så være bedre end "A hitchhikers Guide to the Galaxy".
Ja, den var underholdende, men den bliver trættede. Jeg tænker godt nok på at tage en del mere, for der er 5 i det hele, og de er jo heldigvis små, men ... Aaaarh ... måske senere.
Efter det havde jeg brug for lidt let og uforpligtende, så jeg valgte denne lille sødsuppebog: "Skrøbelige skønhed" (grim ælling bliver til smuk svane). Den havde jeg virkelig meget at udsætte på, men sjovt nok kunne jeg stadig godt lide den.
Endnu en Reading challenge og endnu en genlæsning. The Long Walk (Den lange vandring) af Stephen King (aka Richard Bachman) er en af mine all-time yndlingsbøger. Jeg havde dog aldrig hørt den på engelsk, og da udfordringen var at læse en bog af et pseudonym, var dette jo oplagt. Og ja, jeg elsker den stadig.
Den næste var det allersværeste punkt på min Reading Challenge, og jeg besluttede mig at få den overstået. En espionage-thriller. Jeg har aldrig været vild med agentfilm eller ditto bøger, og jeg kan ikke fordrage James Bond (jeg forsøgte mig ellers med noget Ian Fleming, men det forkastede jeg), og derfor valgte jeg denne bog; "The 39 steps".
Den er skrevet for over hundrede år siden og er faktisk frontløber for hele agent/mand på jagt genren, og hvad der var allerbedst, så var den ikke ret lang. Jeg nåede dog at kede mig alligevel.
For at det ikke skulle gå i Reading Challenges det hele, sprang jeg umotiveret over i denne bog: "30 kilometer i sekundet". Jeg har set den meget i bogbloggerland, men jeg ved ærligt talt ikke helt hvad jeg selv skal mene. På en måde kunne jeg lide den, på den anden side kedede den mig.
Måske den bare var uinteressant for mig.
Og endnu en Reading Challenge (hold da op, jeg har da været effektiv i denne måned). Nemlig skulle jeg læse en bog med en kat på forsiden, så jeg valgte Richard Mathesons: "The incredible Shrinking Man".
Jeg kunne godt lide selve historien og ideen, men jeg var ikke vild med hovedpersonen og heller ikke slutningen, så det var noget af en meh-oplevelse.
Og så sluttede jeg måneden af med at læse "Roses and rot". Egentlig bare fordi jeg blev tvunget over på ereolen.global af min datter, da hun skulle høre Percy Jackson, men så endte jeg med denne bog. Den er da meget okay, og sød og ... nah ... det er nok ikke en jeg vil huske ret længe.
Så det var månedens bøger. Jeg syntes faktisk jeg er kommet godt omkring genrerne.
Månedens bedste var var ikke uventet "The Long Walk". Jeg elsker den bog.
Fik I læst nogle gode bøger i marts?
Jeg er ret begejstret for "The Walking Dead". De første sæsoner har jeg set et utal af gange, og selv om jeg ikke er superbegejstret for den nuværende sæson, så er jeg stadig vild med det univers, Robert Kirkman har skabt med sine tegneserier.
Dem har jeg så godt nok ikke læst, må jeg tilstå.
Dette er en spin-off af disse tegneserier, hvori Rick Grimes er den egentlige hovedperson. En sherif fra en lille søvnig by uden for Atlanta, Georgia, der sammen med en vekslende gruppe bliver udsat for lidt af hvert.
Blandt andet "The Governor", som er skurken i sæson 3.
Spinoff-romanen her følger The Governor eller Philip Blake, som han rigtigt hedder, fra hans begyndelse da "verden gik af lave" og zombierne overtog verdenen.
Philip undslipper Atlanta med sin lille datter Penny, sin bror Brian og 2 venner, og kæmper sig vej gennem en verden som de skal lære at forstå og beherske.
Det sjove ved zombieromaner/serier er faktisk at det er allersjovest i starten. Der hvor alting går ad helvede til, og hvor de forsøger at finde sig selv i den nye verden. Når det hele bliver for organiseret, bliver det sjovt nok bare kedeligt igen.
Jeg er ret begejstret for historien, for den viser virkelig hvordan Philip blev som han gjorde. Fra TV-serien ved vi at han holder sin døde datter Penny som "kæle-zombie" fordi han ikke kan få sig selv til at slå hende endeligt ihjel, og man sidder hele tiden og venter på at den stakkels lille pige skal dø, for det skal hun, det ved vi jo.
Der er et plottvist, som jeg dog havde mistanke om allerede fra starten af, som vil overraske nogen, så det vil jeg undlade at komme ind på her.
Men er man vild med zombier og specielt "The Walking Dead", så er det her et must-read. Iflg. Storytel skulle dette så endda være starten af en trilogi, så jeg håber da virkelig at resten også kommer.
Forlag: Pan Macmillan
Sider i trykt form: 308 sider
Hørt som engelsk lydbog - 10 timer og 47 minutter - Oplæser: Fred Berman
Omtale:
Following in the footsteps of the New York Times best-selling graphic novels and the record-breaking new television show, this debut novel in a trilogy of original Walking Dead books chronicles the back story of the comic book series' greatest villain, The Governor. In the Walking Dead universe, there is no greater villain than The Governor. The despot who runs the walled-off town of Woodbury, he has his own sick sense of justice: whether it’s forcing prisoners to battle zombies in an arena for the townspeople’s amusement, or chopping off the appendages of those who cross him. The Governor was voted “Villain of the Year” by Wizard magazine the year he debuted, and his story arc was the most controversial arc in the history of The Walking Dead comic book series. Now, for the first time, fans of The Walking Dead will discover how The Governor became the man he is, and what drove him to such extremes.
