A mysterious island?
An abandoned orphanage?
A strange collection of very curious photographs?
It all waits to be discovered in Miss Peregrine's Home for Peculiar Children, an unforgettale novel that mixes fiction and photography in a thrilling reading experience.
As our story opens, a horrific family tragedy sets sixteen-year-old Jacob journeying to a remote island off the coast of Wales, where he discoveres the crumbling ruins of Miss Peregrine's Home for Peculiar Children.
As Jacob explores its abandoned bedrooms and hallways, it becomes clear that the children were more than just peculiar. They may have been dangerous.
They may have been quarantined on a deserted island for a good reason.
And somehow - impossible though it seems - they may still be alive.
Denne bog har længe flakket rundt i periferien af min læseliste. Jeg har hørt gode ting om den, men havde egentlig ikke rigtig nogen forventninger til den, andet end at det måske nok bare var endnu en (god) YA-historie.
På min læseudfordring for 2016 er et punkt der hedder at læse en bog, der bliver releaset som film i løbet af året, og da jeg så denne på listen, tænkte jeg at NU måtte jeg så få den læst.
Endnu et skub var så faktisk at bogbloggerne flyvmedmig og boghjørnet har gang i en læseudfordring ved navn #flyvehjoernet og nr. 5 for februar var netop samme emne: Læs en bog, der bliver filmatiseret og frigivet i 2016.
Så hey, to fluer med et smæk. :-)
Og hold da op. Jeg er glad for at jeg gjorde det. Miss Peregrine's home for peculiar children er en af de bedste bøger jeg har læst inden for YA-genren.
Nu hørte jeg den som engelsk lydbog, og jeg kan forstå at de trykte udgivelser er fyldt med billeder som giver bogen endnu mere sjæl og dybde, så det gik jeg glip af.
Omvendt så var det en virkelig god oplæsning, hvor der blev råbt og hvisket og accenter blev ændret alt efter om det var amerikanere eller walisere der talte. Det var virkelig fedt.
Jeg har selvfølgelig fluks kastet mig over toeren, der dog desværre har skiftet oplæser, og han er ikke nær så god som den første, men stadig ret okay.
Nåh, tilbage til bogen.
Jacob Portman har gennem hele sin barndom fået fortalt fantastiske historier af sin bedstefar. Historier om børn, der var anderledes og kunne alskens mærkelige og utrolige ting.
Da Jacob er 16 år, dør hans bedstefar under mystiske omstændigheder. Jacob er der, men ser noget, som ikke giver mening og bliver dybt traumatiseret. Så traumatiseret at han må gå til psykolog, der til sidst råder ham til at drage hen til den ø, hvor bedstefar Portman tilbragte sin barndom, så Jacob en gang for alle kan få bugt med sine dæmoner.
Men da han og hans far når frem, er der dog ingen der kender noget til det børnehjem, hvor bedstefar Portman boede under 2. verdenskrig. Det eneste der er, er en udbrændt ruin, der blev bombet i 1940.
Men hvordan kunne hans bedstefar så modtaget et brev derfra? Et brev, der var dateret flere år efter?
Nu vil jeg ikke afsløre mere, men bare sige at den her historie forbavsede mig meget, og den trak mig ind til sig uden at ville give slip igen.
Jeg er vild med den!
Nu kan jeg så bare vente på filmen, som kommer til december 2016 (!!!) og så er det endda en Tim Burton-produktion, så den bliver med garanti fantastisk!
Forlag: Quirk Books
Sider: 382
Engelsk lydbog: 9 timer og 41 minutter
Uh, nu glæder jeg mig bare endnu mere til at læse den! :)
SvarSletDet kan du roligt gøre. Jeg var positivt overrasket. 😊
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
Slet