onsdag den 24. februar 2016

Hollow City - Mrs. Peregrines home for peculiar children #2 - Ransom Riggs


September 3, 1940.
Ten peculiar children flee an army of deadly monsters. And only one person can help them - but she's trapped in the body of a bird.

The extraordinary journey that began in Miss Peregrine's Home for Peculiar Children continues as Jacob Portman and his newfound friends journey to London, the peculiar capital of the world.

There they hope to find a cure for their beloved headmistress, Miss Peregrine. 
But in this war-torn city, hideous surprises lurk around every corner. And before Jacob can deliver the peculiar children to safety, he must make an important decision about his love for Emma Bloom.

Like its predecessor, this second novel in the Peculiar Children series blends thrilling fantasy with vintage photography to create a one-of-a-kind reading experience.


Wow ... efter at have lyttet til de sidste minutter af fortsættelsen til Miss Peregrine's Home for Peculiar Children er jeg helt overvældet. Den er så rig på detaljer, så fyldig, så spændende og skøn, at jeg er helt "flabbergasted" (mit yndlingsord på engelsk :-)).

Som jeg skrev i indlægget om den første bog, havde jeg længe cirklet lidt omkring disse bøger. Jeg havde set dem nævnt, og de blev ved med at gøre sig bemærkede. Da det så var en del af #flyvehjoernets læseudfordring, der bestod i at læse en bog, der kom som film senere i 2016, kunne jeg så lige så godt kaste mig over denne.
Og hold da op, hvor er jeg glad for at jeg gjorde det.

Ransom Riggs er en fantastisk forfatter og har skabt en vidunderlig og spændende historie.

Den kun 16 årige Jacob Portman ser i bog nr. 1 sin bedstefar dø og da han ved åstedet - som den eneste - ser et mystisk væsen, tror han længe at han er ved at blive sindssyg. Hans psykolog sender ham til Wales, en lille ø, hvor Jacobs bedstefar levede som ung, og som var rammen om mange fantastiske fortællinger, i håb om at Jacob kan komme psykoserne til livs.

Men på den lille ø ved Wales kyster, bliver Jacobs liv totalt forandret. Han møder de "peculiar = ejendommelige" børn og bliver kastet ind i en verden, som han aldrig havde troet eksisterede.
Men det er ikke en ufarlig verden og gennem hele bog to oplever vi en hæsblæsende jagt, hvor de ejendommelige børn må flygte for deres liv og deres eneste håb er at deres forstanderinde Miss Peregrine kan blive reddet.

Bog nr. 3 er først sat til at udkomme på engelsk til september, så der er læææænge til, men til den tid, skal jeg helt sikkert læse den.
Filmen over bog nr. 1 er sat til at komme i december 2016, og den fantastiske historie samtidig med at det er en Tim Burton film, skal nok gøre det til en vidunderlig film. Det er lige hans stil.

Også bog 2 er efter sigende fyldt med fotografier (jeg kan se på forfatterens hjemmeside at han også er ivrig fotograf, så det giver vel ret godt mening), og dem er jeg så gået glip af, fordi jeg har hørt begge bøger som engelske lydbøger på ereolen.global.
Jeg kan dog kun anbefale folk at gøre det samme, for de engelske oplæsere er altså bare en tand bedre end de danske. De taler med accent, laver lydeffekter, råber, hvisker, gurgler og hvæser. Alt efter hvad der er nødvendigt, og det giver altså en temmelig god oplevelse.
Jeg har sagt det før, men det danske lydbogsmarked kunne helt klart lære noget her.

De bøger kan helt klart anbefales.

Forlag: Quirk Books
Sider 416
Engelsk lydbog 11 timer og 39 minutter




Ingen kommentarer:

Send en kommentar