Den gemte hemmelighed - Steffen Nohr

I 1956 bryder tre teenagedrenge ind hos en gammel tysk SS-officer - overbeviste om at finde skjult naziguld.
Men tyskeren overrasker dem, og de kommer til at slå ham ihjel.

Drengen finder en række hemmelige dokumenter og fire sære mønter, som leder dem på sporet af en gammel gåde. En gåde, der trækker tråde ned gennem Tyskland og videre til Frankrig og Skotland. 

Langsomt går det op for dem, at mønterne har tilhørt selveste Pontius Pilatus, som korsfæstede Jesus, og de dækker over en overraskende hemmelighed. Men i skyggerne rører gamle nazikræfter på sig.

Jagten på Pilatus' hemmelighed bliver et kapløb med tiden, der efterlader død og ondskab overalt.

Dette er nu den 3. bog jeg læser af Steffen Nohr. Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med Det forsvundne bibliotek og Dobbeltliv, som jeg har været meget begejstret for. Både de to nævnte og nærværende Den gemte hemmelighed er i genren som forlag kalder "Da Vinci-stilen". 
Det slår mig stadig med undren at den genre ikke har fået sit eget navn. :-)

Den gemte hemmelighed handler om drengen Mads og hans venner Carl og Tooms. En gammel tysker bor i byen, og drengene er overbeviste om at han er nazist og garanteret ligger inde med en masse naziguld.
De beslutter sig for at bryde ind og snuse rundt, men det besøg går helt galt, og de bliver nødt til at flygte.
Med sig får de dog nogle gamle mønter som Carls bror - der studerer på universitetet - får identificeret og så går den vilde skattejagt ellers. Deres natlige besøg hos tyskeren er dog ikke gået ubemærket hen og nogen ved at de har mønterne. Og disse vedkommende vil meget gerne have fat i dem.

Sporet leder dem ned gennem Tyskland, videre til Frankrig og ender til sidst i Skotland, hele tiden med den ukendte fjende i hælene.

Jeg må indrømme at Den Glemte Hemmelighed ikke begejstrer mig i samme grad som Nohrs tidligere bøger, og jeg tror måske at det er fordi bogen her falder lidt ned mellem to stole.
På bogen står "Spænding for unge", og der er også visse ting ved bogen som fx tilfældighederne, der fører dem videre til næste spor eller de af og til overfladiske reaktioner på voldsomme hændelser, der gør at den gør sig fint til unge.

Men så kolliderer det med sproget, der er lige rigeligt malerisk og til tider gammeldags for de unge.

Som fx:
Han knælede ned og pustede lidt støv væk fra flisen. "Jeg tror han hviler herunder."
Den måtte jeg læse flere gange. Jeg kan gå med til at man i 50'erne talte tungere, men alligevel.

Når alt mit brok så er overstået, må jeg jo indrømme at jeg stadig er vild med Nohrs sprog og forfatterstemme.
Passager som:

"Max slog armene ud og bød os velkommen til 'Den gyldne Dame', der, snarere end et værtshus, lignede et sted, som havde specialiseret sig i kønssygdomme med åbningsstider helt til daggry."

eller

"Piben klistrede sig til professorens læber, mens røgspiraler steg op i loftspærernes skær som et gråt og gennemsigtigt forhæng, bag hvilket hans begejstring bølgede."

Der er masser af den slags passager, hvor Nohr brillerer med sit sprog. Jeg elsker det men som sagt er jeg ikke helt sikkert på at det holder i en ungdomsbog.

Men overordnet set så er det her en drengebog, hvor der er fart over feltet fra først til sidst, og handlingen som sagtens kan fange de unge læsere.

Tak til forlaget Rosenkilde for anmeldereksemplar.

Forlag: Rosenkilde
ISBN: 978-87-7128912-1
Sider: 321