Alma-Virgen nægter at leve i uvished. Hun insisterer på at kende sit ophav.
Mennesket har jo en fri vilje.
Og så kan man vel også vælge en far?
YYYYYY
Det her er en barsk roman. Så barsk at jeg undervejs overvejede om jeg ikke havde udfordret mit nok så velkendte blødsødne moderhjerte lige rigeligt, men jeg er glad for at have læst den til ende, for selv om bogen er grusom på mange måder, er det også en meget, meget smuk beretning.
Vi følger flere forskellige mennesker, også mennesker, som umiddelbart ikke virkede relevante for fremdriften af historien, men som viste sig at være det alligevel.
De vigtigste personer er:
Laura, der vokser op i København hos en alkoholiseret og ondsindet far og en mor, der lader sig mishandle og misbruge for øjnene af barnet. Dermed får Laura et forkrampet og anstrengt forhold til mennesker generelt og mænd i særdeleshed, så hun distancerer sig fra alle og begraver sig i bøgernes verden.
"Det eneste sted, hun følte sig fri, var i bøgernes verden. Der, hvor tanker var noget, der blev fortalt, og hvor folks handlinger blev forklaret med ord."
Sameer, der som ganske ung må forlade sin familie i Yemen, da han bliver forelsket i en bortlovet ung pige og dermed kaster skam over familien. Han slutter sig til nogle handelsrejsende, der dog finder ud af at Sameer kan bruges i en modbydelig branche og han henslæber sine dage i slavehandlerbranchen med at bekæmpe sin samvittighed.
"Arbejdet var grunden til, at han drak jævnt hver dag, og arbejdet var grunden til, at han ikke drak mere. Et besynderligt paradoks, men et paradoks, der sørgede for at holde ham i live og gøre hans hverdag nogenlunde tålelig. Han var for længst holdt op med at håbe på lykke, han forventede bare, at dagene gik."
Og så er der Wanjohi, der som otteårig bliver manden i familien, da hans far pludselig dør. Sønderknust går han ud for at lave en dukke, som hans far skal have med i graven, men bliver her samlet op af menneskehandlere, og bliver solgt som slave til en khatplantage.
"Det var anden gang i Wanjohis korte liv, at han forlod sin hjemegn, og Sameer gjorde sig ingen forestillinger om, at han kunne gætte, hvilke tanker, der rumlede i barnets hoved.
- Hvor er din dukke? spurgte han, efter at de havde kørt et stykke tid.
- Sammen med min far, lød svaret, og noget inden i Sameer gik i stykker."
(Jeg må indrømme at sidstnævnte citat her, bragte noget væde frem i øjenkrogene)
Alle disse grusomme skæbner bliver i sidste ende flettet smukt sammen i Alma-Virgens søgen efter sin egen far, for selv om hendes mor har kaldt hende Virgen (jomfru på spansk), må der nødvendigvis være en far et eller andet sted, så det sætter hun sig for at finde ud af.
Som sagt er det her en utrolig barsk roman. Jeg blev rørt af disse børns skæbner og ærligt talt var jeg ved at smide bogen fra mig på et tidspunkt, for - som jeg har nævnt før - mit moderhjerte kan altså bare ikke bære den slags. Men jeg blev alligevel grebet af fortællingen, der på trods af de mange forvirrende synsvinkelskift, flettes smukt sammen i sidste ende.
Bogen viser sig at være langt mere end bare en ubarmhjertig fortælling om visse børns skæbne, men handler dybest set om kærlighed og at den kan findes hvor man mindst venter det. Også selv om man for længst havde opgivet håbet.
Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar.
Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-7157-028-1
Sider: 220
Anmeldereksemplar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar