lørdag den 16. august 2014

Horn - Joe Hill

Ignatius Martin Perrish vågner en morgen med gevaldige tømmermænd og opdager at han har fået horn i panden. Han tror først det bare er indbildning - et udtryk for det helvede han har befundet sig i, siden hans kæreste blev brutalt myrdet for et år siden.

Ig selv har været den eneste mistænkte, og alle tror han kun er sluppet for tiltale fordi hans rige forældre holdt hånden over ham. Alle, selv Gud, synes at have vendt ham ryggen.
For hornene er virkelige nok. Folk omkring ham får en sær trang til at betro ham deres mest forbudte tanker, og Igs nye, makabre talent viser sig hurtigt brugbart i jagten på morderen, der ødelagde hans liv.

Troen på det gode i mennesket har kun bragt sorg og udstødelse, så nu skal ret være ret og Djævlen have, hvad der tilkommer ham.
YYYYYY

Jeg er ret vild med måden Joe Hill skriver på. Han er enkel i sin udtryksform, men alligevel fylder hans beskrivelser enormt meget.

Igs kæreste blev offer for en brutal sexforbrydelse, og da alle tror det er ham, lever han som udstødt i sin egen lille verden af alkohol. Han har taget afstand fra alle, bortset fra Glenna, hvis lejlighed han bor i, men han ænser hende ikke rigtigt.
Da han den morgen vågner med afsindige tømmermænd og horn i panden, aner han ikke hvad han har lavet aftenen forinden, og i det hele taget aner vi langt hen ad vejen i bogen hvorvidt det vitterligt er ham, der har myrdet sin kæreste.

Da det først går op for ham at han ikke er ved at blive sindssyg og at hornene er virkelige nok, og lærer at udnytte sine medmenneskers trang til at fortælle deres grimmeste tanker, beslutter han sig for at skabe noget retfærdighed, for det, der skete dengang.

Det er lidt pudsigt. Bogen her er faktisk rigtig god, den går virkelig i dybden og man føler virkelig med Ig, da han sammen med sin mor og far lærer deres inderste tanker om ham selv at kende, men det er bestemt ikke en bog, der vil blive hængende i hukommelsen længe.
Præmissen vil nok, altså det at Ig vågner med horn, men selve handlingen virker lidt ligegyldig. Lidt som en god idé, som bliver lige vel abstrakt nok til sidst.

Men Joe Hill skal vi helt klart holde øje med fremover. Jeg tror kun han bliver bedre og bedre.

Forlag: People's Press
ISBN: 978-87-7108-011-7
Sider: 407
Eget eksemplar


Ingen kommentarer:

Send en kommentar