En række, som man i den forbindelse, helst ikke vil befinde sig på.
Normalt kan jeg ikke fordrage sorgbøger. De er gerne tunge at læse, og det er endnu værre at skrive skidtet. Når jeg selv beskriver et følelsesmæssigt tab, håber jeg altid på et passende tidsspring, så jeg kan komme let og elegant over det. :-)
Men i det virkelige liv, er det ikke muligt at komme let og elegant over det. Man MÅ igennem det, på den ene eller den anden måde. Sådan er det jo bare.
Bogen her handler om Lena, der skal komme sig over sin brors selvmord, og som sagt er jeg ikke meget for sorg-bøger, men denne gled sgu hurtigt ned. Moe her forstår at gøre det på en måde, så sorgprocessen bliver beskrevet på en smuk og samtidig humoristisk måde. Hendes betragtninger er knivskarpe og meget billeddannende.
Den kan kun anbefales.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar