Samlede noveller - Tove Ditlevsen

Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg ikke har læst Tove Ditlevsen siden den obligatoriske omgang i skolen med Barndommens Gade.

Og nu skulle der lige googles. Det passer fint, for selve filmen Barndommens Gade havde premiere i 1986, hvor jeg gik i 7./8. klasse.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg har holdt mig væk fra hendes forfatterskab. Måske fordi mange hendes tekster har noget virkelig trist og deprimerende over sig. Det der trøstesløse liv på stenbroen, er næsten ikke til at holde ud at læse om.

Anyway .... jeg er ikke den store novelle-læser. Jeg vil hellere fordybe mig i en lang historie frem for at læse en masse små, så det farver egentlig også mit billede. Jeg følte at jeg gik fra den ene sørgelige skæbne til den anden.

Ikke fordi ... Tove Ditlevsen skriver jo ufattelig godt. Hun formår meget minimalistisk at skildre alle forskellige personligheder, så man fanger dem lige med det samme.

Jeg tænker at jeg skal have genlæst "Barndommens Gade", eller måske "Man gjorde et barn fortræd". Men jeg behøver ikke flere af hendes noveller.