torsdag den 5. maj 2011

Forelsket i en morder - Joy Fielding

Jeg har tidligere læst noget med Joy Fielding, som jeg mindes at være ret begejstret for.

Forelsket i en morder er også en ret god bog. Jeg var meget fanget af den. Den handler om en kvinde, der altid vælger de forkerte mænd, og bliver forelsket i en seriemorder, der er ved at blive dømt for 13 mord. Hovedpersonen er dog søsteren. Godt gift, to børn - hvoraf den ene virkelig er nået til puberteten og gør oprør - på nippet til at have en affære og bliver revet i fra alle sider af sine børn, sin mand, sin søster og sin mor, der er ved at forsvinde ind i Alzheimers.

Romanen er nærværende og mon ikke vi alle kan genkende et og andet i den?

Jeg skal have læst noget mere af Fielding.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar