torsdag den 5. maj 2011

Blodtåge - Nicole Boyle Rødtnes

Her er anden del i serien "Skeletter i Skabet", og jeg er glædeligt overrasket. Hvor første bog led lidt under manglende korrekturlæsning, som skæmmende den gode historie, har forlaget i toeren fået det problem ud af verden, hvilket giver en fremragende fortsættelse.

Nicole fortæller her en fængende historie i en fascinerende og meget original verden, og jeg skal helt klart læse 3'eren også, når den engang kommer.

Sproget er godt, ideen er god, hovedpersonen troværdig, og godt nok havde jeg samme lyst som i 1'eren til at dunke Davie oven i hovedet for at få ham til at bede om hjælp, men det er kun godt. Det vidner om indlevelse.

Det her er en forfatter vi kommer til at høre mere om i fremtiden.

Forlaget Facet 2011 - Læst Februar 2011


Ingen kommentarer:

Send en kommentar