Og så siger de at januar er en lang og dræbende måned. Jeg synes den er fløjet af sted, men det skyldes jo nok også årsregnskab på brødjob og generel travlhed.
Jeg har dog grund til at være stolt af mig selv, for jeg plejer at få kraftige stress-symptomer til årsregnskabet, men i år (for andet år i træk), har jeg ikke haft nogen. Jeg er dygtig, hvis jeg selv skal sige det. :-)
Men til bøgerne. Det er jo det, den her blog handler om. :-)
I januar måned har jeg læst 12 bøger, hvilket er ret godt, selv om flere af dem er ret små.
I denne måned var der 4 anmelderbøger:
Kærlighedens lænker af An-Magritt Wibell Nygaard-Ech. En virkelig trist og hjerteskærende historie om en kvinde, der hænger fast i et ægteskab, hvor hun bliver terroriseret både fysisk og psykisk.
Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen. En hæsblæsende steampunk-historie, hvor jeg dog manglede lidt føling på personerne.
Sille og Hyggenisserne af Laila Lildballe Nebel. En hyggelig og skøn julebog, der dog burde have set en redaktørs erfarne kniv.
Den gule gift af Lise Qvistgaard. En serie af børnebøger, som min datter egentlig skulle have anmeldt, men som hun sprang fra. Underholdende og gode for de små.
Så det var "pligtlæsningen". Alle de andre har jeg valgt ud fra ren og skær lyst. :-)
Jeg startede året med Apocalypse Cow, for hvem kan stå for en ko med bloddryppende mule. ;-) Jeg blev behageligt overrasket og syntes faktisk den var ret underholdende.
Fra bloddryppende køer til en ret fantastisk historie om en PTSD-ramt pige (The problem with forever), der er vant til at være stille som en mus. Da hun mange år efter møder sin barndomsven og beskytter, forelsker hun sig, men det er svært at lade være med at falde ind i sin gamle rolle.
En virkelig smuk og god bog.
På grund af min Reading Challenge har jeg valgt at målrette min læsning lidt, og jeg kastede mig derfor over Rebecca, som udfordringen "en bog der har stået længe på min TBR-liste". En smuk og stemningsfuld klassiker, der som klassikerne ofte gør - kedede mig en smule og bare efterlod mig med en let frustration.
En anden udfordring var at få en bibliotekar til at anbefale en bog, og det endte med Linda Castillos Tvunget til tavshed. En krimi, som jeg faktisk ret godt kunne lide, selv om jeg normalt ikke læser krimier.
Så kastede jeg mig over audio-dramaet Magic Time af Marc Scott Zicree. En lidt tynd historie, men meget effektfuld, fordi den var et audio drama eller som et gammeldags radio-høre-spil med lydeffekter, forskellige skuespillere mm. Ret godt.
Som eneste trykt bog ud over anmelderbøgerne læste jeg også i denne måned 2'eren af Jesper Lindbergs Myter og Mysterier serie. Denne gang handlede den om Bigfoot og Yetien, og jeg var lige så begejstret, som da jeg læste 1'eren i serien. Og jeg vil glæde mig vildt til 3'eren.
Så havde jeg brug for lidt sødt, og kastede mig over Som sendt fra himlen af Cora Carmack. Det er ikke en bog jeg vil huske længe, men de var sød og rar og morsom og underholdende. :-)
Så var det igen tid til en læseudfordring og det skulle være en bog, der bestod af breve. Her endte jeg med The Curious Incident of the Dog in the Night-Time. En bog som handler om den autistiske Christopher, der vil opklare mordet på en hund. Den bog rørte mig vildt og gik under huden. Meget imponerende.
Og så sluttede jeg måneden med Stephen Kings On Writing (Om at skrive), som jeg genlæser med jævne mellemrum. Det er min bibel. Intet mindre. :-)
Det er svært at kåre månedens bog, da jeg jo storelsker On Writing, men ellers er det tæt løb mellem The Problem with Forever og The Curious Incidient with the Dog in the Night-Time.
Begge bøger gjorde stort indtryk på mig!
Hvad har I læst i januar?
Read a book by someone you admire ...
Sådan lød udfordringen fra PopSugars ReadingChallenge for 2017, og min helt er helt klart Stephen King.
Det har det altid været.
Han kan skrive så levende og fantastisk, og jeg elsker at hans sprog er så let og ligetil. Det historien der er grundpillen i alle hans bøger, ikke sproget, og det er netop det jeg elsker ham for.
Givet ... han har skrevet dårlige bøger, men også nogle absolut fantastiske, og selv når jeg læser hans dårlige bøger, er der ting, som jeg kan imponeres over.
Typisk hans personkarakteristikker, som er ganske formidable.
Så var det jeg opdagede at Storytel havde fået "On Writing" ("Om at skrive" på dansk) på lydbog PLUS at det var ham selv der havde indlæst den, og så var der ingen tvivl i mit hjerte om at jeg skulle høre den. :-)
Og jeg elsker den!
Den giver mig SÅ meget lyst til at skrive. Han kvæler ikke glæden ved skrivningen med grammatiske regler og løftede pegefingre.
Hans gyldne regel er: Læs meget og skriv meget.
Lad være med at forøge dit ordforråd ved kunstigt at læse fremmedordbøger. Det kommer af sig selv, hvis du læser meget.
Hans råd: "If you don't have the time to read, you don't have the time or the tools to write." kunne jeg ikke være mere enig i. Hvordan kan man skrive bøger uden at læse andres? Det har jeg aldrig forstået.
Han skriver også: Følg dit hjerte og rediger så, hvis der er noget der ikke fungerer. Lad historien bære bogen.
Der er SÅ mange af hans råd jeg kan sætte mig ind i, fordi det fungerer for mig.
Derfor er der også mange skrivespirer, der virkelig ikke kan udstå hans skrivebog, for hvis du er typen der plotter, og nørkler, og finpudser og og og ... så er hans "løse" måde at håndtere det på, slet ikke til at bære.
Jeg kan ikke anbefale den her bog nok. Selvfølgelig ISÆR til forfatterspirer (eller den garvede forfatter, der lige har brug for at genfinde glæden ved at skrive), men også til folk der gerne vil have et indblik i en legendarisk forfatters liv og tanker.
Som sædvanlig (og som givet ved de tidligere 8-10 genlæsninger): 6 hjerter herfra.
Forlag: Simon & Shuster Audio
Sider i trykt form: 384
Hørt som engelsk lydbog - 8 timer - Oplæst af Stephen King
Omtale:
If you don't have the time to read, you don't have the time or the tools to write. Here is Stephen King's master class on his craft. On Writing begins with a mesmerizing account of King's childhood and his early focus on writing to tell a story. A series of vivid memories from adolescence, college, and the struggling years that led up to his first novel, Carrie, offer a fresh and often funny perspective on the formation of a writer. King then turns to the tools of his trade, examining crucial aspects of the wriiter's art and life, offering practical and inspiring advice on everything from plot and character development to work habits and rejection. King was in the middle of writing this book when he was nearly killed in a widely reported accident. On Writing culminates with a profoundly moving account of how his need to write spurred him toward recovery, and brought him back to his life.
Min datter har svigtet mig ...
Nu ved jeg så ikke om jeg skal smide hende på gaden (hun er 9, så hun er vel stor nok til at gebærde sig), eller om jeg bare skal lade være med at tvinge læsning ned over hende.
Jeg vælger nok det sidste, for jeg er stadig en stor softy. :-)
Det var planen at hun og jeg skulle læse disse bøger sammen, men her på det sidste har hun ikke haft lyst til at læse, så jeg tænkte at jeg ikke ville lade forlaget/forfatteren vente længe.
DEN GULE GIFT er en serie på tre bøger med undertitlerne: HYLLAS HÆVN, PÅ JAGT EFTER HYLLA og HÆVN OVER HYLLA.
Bøgerne er en selvstændig fortsættelse til serien DEN GRÅ SAFIR, tidligere udgivet på samme forlag.
Som voksen læser er det selvfølgelig svært at anmelde letlæsningsbøger med Lix 8. Man kan ikke på samme måde leve sig ind i historien, som man gør med "almindelige" bøger, fordi der ikke er så meget udenomssnak.
Men fordi der er få ord, skal man ikke tro det er nemt at skrive en letlæsningsbog. Ikke at jeg selv har prøvet, men jeg har to kollegaer, der skrev en bogserie sammen, og selv om de hyggede sig, var det også svært.
Det der er den store udfordring er at have så lavt et lixtal, og stadig kreere en historie, der ikke handler om en ko i en sø der spiser en is.
Og det synes jeg faktisk forfatteren klarer rigtigt godt her i historien om Hylla. Det er en god afrundet historie med en dramatisk begyndelse, en spændende midte og den store kulmination til sidst.
Smukt og professionelt opbygget.
Bøgerne handler om Lana, en pige der lever i et middelalderagtigt fantasiunivers med sine forældre. Lana kan tale med dyr fordi hun har en ring som hun har fået i serien DEN GRÅ SAFIR, og en morgen finder hun ud af at alle dyreunger er væk.
(Win, unger elsker dyreunger).
Netop som de finder ud af at det er heksen Hylla der står bag, forsvinder hendes forældre, og Lana står alene tilbage.
Jeg synes det er en god og spændende historie for de nystartede læsere.
Indbindingen er ikke helt så lækker som forlagets øvrige udgivelser, som er smukke hardbacks, så jeg tror ikke de holder til mange barnehænder.
Tak til forlaget Elysion for anmeldereksemplarer.
Forlag: Elysion
Sider 3 x 40 sider, illustreret i farver
Trykte eksemplarer
Bagsidetekst:
Dyrene i skoven mister deres unger, der forsvinder sporløst.
Pigen Lana vil hjælpe dem med at opklare, hvor ungerne er blevet af.
Det eneste spor hun har at gå efter, er et gult pulver på jorden.
Også Lanas forældre forsvinder en dag sporløst.
Alt peger mod den onde heks, Hylla.
Kan Lana finde hende og redde forældrene og skovenes dyr fra udslettelse?
Det var egentlig meningen at det var min datter, der skulle anmelde denne bog.
Og vi var skam også i gang med at læse i november måned, men så fik hun den fikse idé at vi skulle læse den i december, og så kom julekalenderne frem og og og og ...
Nu lå den så der - lige så ensom og ulæst - så jeg tænkte at jeg hellere måtte få den læst færdig selv. :-)
Min datter var ellers meget begejstret for historien om nisserne Tylle og Sokkesand, som bor i et stort egetræ uden for Silles hus.
Sille bor sammen med sin mor (forfatteren) og sin far (skolelærer) i et landligt og hyggeligt miljø.
Alt er fryd og gammen, men pludselig begynder der at ske mystiske ting i det lille hjem, og nogle af familiens medlemmer synes endda at de ser nisser! Og det kan jo ikke passe.
SILLE OG HYGGENISSERNE er en hyggelig bog. En rigtig julebog, som min datter som sagt var meget begejstret for, og som hun faktisk forbød mig at læse færdig selv (jeg håber hun har tilgivet mig på det tidspunkt hvor hun kan finde min blog på nettet :-)).
Men jeg - som voksen læser - har altså nogle problemer med den.
Det første der slog mig var, at hvis det er meningen at den skal bruges som højtlæsningsbog i december - hvilket den i øvrigt ville være fremragende til - så er kapitlerne alt, alt for lange.
Det tager ca. tre kvarter/time at læse den højt, og det er de færreste der har den tid hver aften.
MEN ... det problem kunne faktisk sagtens have været løst hvis en dygtig redaktør havde været godt og grundig over den. Bogen er på 255 sider, men den kunne sagtens tåle at blive barberet 50-75 sider ned, uden miste betydning.
Forklaringen er ganske enkelt at forfatteren begår en rookie-mistake. Det er ikke nødvendigt at fortælle om alle detaljer og personens færden fra a til b. Hvis personen går fra værelset til stuen, er det ikke nødvendigt at fortælle at vedkommende går igennem en gang. Det samme med borddækning, madlavning, ture til og fra skole etc.
Det andet er gentagelserne, som en dygtig redaktør burde have fået øje på og med hård hånd have luget ud i. Fx sådan noget som ordet uregerligt. Der er ikke en nissehue eller et hår der beskrives uden at ordet uregerligt er sat foran.
Og så er der klicheerne. Her kunne en erfaren redaktør også have gjort underværker.
Jeg føler at jeg er meget hård, og det kan også være at det er ligegyldigt for børn (min datter synes i hvert fald ikke at have noget imod det), men den voksne læser vånder sig. Og det er ærligt talt fejl, som burde have været redigeret væk.
Det er virkelig synd, for hele historien emmer af forfatterens fortælleglæde, det er en bog der virkelig giver julestemning og hyggefølelse, men den bliver skæmmet af ovenstående fejl.
Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplar.
Forlag: Mellemgaard
Sider: 255
Trykt anmeldereksemplar
Bagsidetekst:
Hyggenisserne Sokkesand og Tylle bor i det gamle egetræ i Silles families have og skal helst ikke ses af menneskerne, men det bliver de selvfølgelig alligevel.
Det kniber dog for Sille at få hendes forældre til at tro på, at hun virkelig har set nisserne, og det gør indimellem Sille rasende.
Der bliver julehygget for alle pengene i Silles hjem - men så begynder tingene at gå galt!
Julesneen smelter, Sokkesand bliver lukket ind i en papkasse, Sille får lungebetændelse, nissernes mad forsvinder på mystik vis, Tylle bliver bortført og en fremmed hankat forsøger at æde Sokkesand!
Silles bedste ven, Erik, hvis mor døde tidligere på året, må vist helt undvære julen i år, for hans far synes ikke, der er noget at fejre. Og hvad er der lige med Jokumsens Alt-Handel? Hvad skal det dog ende med? Bliver det overhovedet jul i år?
Jeg har lige læst (lyttet til) en fantastisk bog. Den var original, den var fængende, den var tragisk og alligevel opløftende.
Jeg havde faktisk set den før i bogbloggerland, men det var først på grund af min Reading Challenge at jeg fik den tilføjet til min læseliste og nu fik taget hul på den. Og det er jeg taknemlig for.
Den handler om Christopher. En femtenårig autistisk (Asperger) dreng, der en nat opdager genboens hund liggende på plænen. Den er blevet myrdet med en havegreb (hvilket åndssvagt ord når man først skal til at skrive det, der er jo ingen der siger greB, vel?).
Christopher elsker hunde og sætter sig derfor for at finde ud af hvem der har myrdet hunden.
Og her begynder rejsen så med Christopher, der er svært ramt af autisme. Han kan ikke lide når nogen rører ved ham, så slår han. Han kan ikke lide gult eller brunt, og derfor spiser han intet der har de farver. Han kan heller ikke lide at maden rører ved hinanden, så spiser han det ikke. Når han har brug for at tænke, sidder han og jamrer indtil hans tanker falder på plads.
Han kan heller ikke lide at komme fremmede steder hen for hans hjerne opsuger alle informationer, lige fra vejskilte til ubundne snørebånd eller mærket på det affald der ligger i vejkanten.
Historien gav et imponerende indblik i en autists liv og hvordan deres hjerner fungerer, og jeg må sige at jeg både blev trist over den måde folk behandlede ham på, for ingen forstår ham. Hvor vigtigt simple ting kunne være for ham.
Men det var ikke det værste ... det værste var hans forældre, der hver især prøvede på deres måde at gøre det så godt de kunne. Deres frustrationer, når der var ting, der ikke kunne lade sig gøre og Christopher ikke forstod dem.
Og jeg blev forundret over den mangel på empati og forståelse der er i en svær autists hjerne. Ting som vi andre tager for givet når vi kan sætte os ind i andre menneskers kvaler eller bare forklaringer, kan Christopher slet ikke forstå.
Men på en eller anden måde er det forståeligt når han opsuger al anden (for andre end ham) ligegyldige informationer.
Det var en imponerende bog, og en bog, der vil være hos mig længe. Den er fantastisk godt skrevet af et menneske, der virkelig må have oplevet en autist på første hånd. Og jeg er glad for at min Reading Challenge sendte mig denne vej.
Det eneste som måske ikke virkede så godt var selve lydbogsoplæseren. Han lød nærmere som en dreng på 10, hvilket måske udviklingsmæssigt passer meget godt, men som fordrejer historien, da knægten faktisk er 15, og man derfor forventer så meget mere af ham. Hvilket jo kun tilføjer endnu et twist til historien.
Den får toppoint her hos mig, selv om jeg kan se at den deler vandene noget.
Forlag: Random House
Sider i trykt form: 226 sider
Hørt som engelsk lydbog - 5 timer og 59 min. Oplæser: Ben Tibber
Omtale:
The Curious Incident of the Dog in the Night Time is a murder mystery novel like no other. The detective, and narrator, is Christopher Boone. Christopher is fifteen and has Asperger's, a form of autism. He knows a very great deal about maths and very little about human beings. He loves lists, patterns and the truth. He hates the colours yellow and brown and being touched. He has never gone further than the end of the road on his own, but when he finds a neighbour's dog murdered he sets out on a terrifying journey which will turn his whole world upside down.
Det er ikke meget dansk steampunk der udgives og det er egentlig synd for det er en sjov genre med ufatteligt mange muligheder.
Derfor var jeg heller ikke længe om at sige ja, da jeg blev bedt om at anmelde TRANSFORMATIONSMASKINEN af Nikolaj Johansen.
Forfatteren er jeg også tidligere stødt på i en udgivelse fra Valeta, en apokalyptisk antologi, og som jeg mindes positivt.
Argone de Bellegarde er oprøreren i en verden, hvis tidsreference ikke lige lader sig bestemme. En dag bliver hans by overfaldet af morderiske dampmonstre, der myrder alt de kan sanse, og han er sikker på at soldaterne fra Eire står bag udslettelsen af byen.
Han drager ud sammen med en lille gruppe venner, og forsøger at finde ophavsmanden (eller -mændene) til massakren. Og selvfølgelig at få det standset.
Det bliver en farlig færd, hvor de kun med nød og næppe undslipper de grusomme maskiner der næsten ikke er til at knuse. Og det er ikke alle der overlever.
TRANSFORMATIONSMASKINEN er en bog for det yngre publikum, og der er bare fart over feltet. Lige fra allerførste side af hvor vi står midt i miseren og og bliver angrebet af en dødbringende dampmaskine. Og det hele sker på en og samme dag! Imponerende.
Sproget er godt, varierende og flydende, men jeg må tilstå at den aldrig fangede mig helt. Jeg synes ikke at jeg nogensinde kom til at føle noget hverken for Argone, Eamon (præsten) eller fighterkvinden (hvis navn jeg ikke vil forsøge at stave mig til, da jeg hørte bogen som lydbog). Ej heller ved det dødsfald, som vel burde have rørt mig en smule.
Der bliver ikke svælget i følelser, og det er givetvis godt for det yngre publikum (især drengene) der bare vil ud over stepperne, men for denne voksne læser manglede det.
Tak til forlaget Calibat for anmeldereksemplar.
Forlag: Calibat
Sider: 216
Hørt som dansk lydbog - Oplæst af forfatteren selv.
Omtale:
Transformationsmaskinen ”Argone hørte dragens tænder knage, før de smækkede sammen foran ham, og de sidste rester af sollys forsvandt. Det mekaniske uhyre havde slugt ham.” Sammen med en præst, en kriger, en opfinder og en listetyv tager oprøreren Argone de Bellegarde kampen op mod de morderiske robotter, som pludselig angriber hans by. Jagten fører dem både gennem mørke gyder og storslåede luftskibe. Argone er overbevist om, at soldaterne fra Eire står bag, men sandheden kan vise sig at være endnu mere rædselsvækkende … Transformationsmaskinen er et forrygende steam-punk-eventyr om mod og maskiner.
Jeg trængte til noget sødt, og det fik jeg! :-)
Jeg havde lige taget nogle Reading Challenges i rap, og havde brug for lidt lystlæsning. Valget faldt på SOM SENDT FRA HIMLEN af Cora Carmack, fordi den længe har stået på min fiktive boghylde hos Storytel.
Jeg vidste så faktisk ikke at det var nr. 2 i en serie, men denne her kan sagtens læses uden at have læst den første (håber jeg, men jeg føler da ikke jeg gik glip af noget).
Bogen handler om skuespilleren og dramastuderende Cade, som er nede efter at hans store kærlighed Bliss har forelsket sig i en anden.
Og om Max (aka Mackenzie) som er forsanger i et band og kæreste med sin trommeslager, Maze. Ikke lige hendes forældres førstevalg af en kommende svigersøn.
Så derfor - da hendes forældre pludeligt ringer og fortæller at de er i byen og ønsker at fejre Thanksgiving med hende og hendes kæreste - går Max i panik. De meddeler hende at de er omkring 10 min fra hendes stamcafe.
Hun sender Maze væk, og vil egentlig fortælle at han blev syg, da hun får øje på Cade, der sidder alene ved et firmandsbord.
Hun overtaler ham til at spille sin kæreste, bare for en dag, for han er lige typen der ville kunne begejstre hendes forældre.
Til hendes overraskelse siger han ja.
Det her var en skøn historie, og den havde en virkelig god humoristisk undertone undervejs. Flere gange måtte jeg tage mig selv i - mens jeg handlede og lyttede til lydbogen i Fakta - at smile fjoget, for der var altså nogle ret herlige scener i bogen.
Jeg kendte ikke tidligere til Cora Carmacks skrivestil, men det er helt klart ikke den sidste jeg har læst af hende.
Det er selvfølgelig ikke en bog der revolutionerede mit liv, men den er sød, den er hurtigt læst, og man sidder med sådan en nuuuurgh-fornemmelse i sig efter endt læsning.
Og det i sig selv er jo også dejligt. :-)
Jeg læste den her som afveksling til min Reading Challenge, men det viste sig faktisk at den kunne passe på et af punkterne alligevel. Det punkt med at læse en bog med en rød ryg.
Forlag: Lindhardt & Ringhoff
Sider i trykt form: 354
Hørt som dansk lydbog - 7 timer og 56 min - Oplæsere: Randi Winther & Jakob Sveistrup
Omtale:
"Kys, grin, drama og en kemi, der slår gnister og får dit hjerte til at galoppere. 'Som stjernerne står' har det hele!" - GOODREADS.COM 22 år og stadig jomfru. Kontrolfreaken Bliss Edwards er snart færdig på college. Hun er glad for sit liv, hun er omgivet af gode venner, og hun har tjek på tingene. Der er bare én lille detalje: Hun har aldrig været i seng med en fyr. Derfor beslutter hun en aften at få det overstået med et one-night-stand, men i sidste øjeblik får hun kolde fødder og efterlader en flot fremmed alene i sin seng. Og som om det ikke var pinligt nok i sig selv, opdager hun dagen efter, at hendes nye dramalærer er manden, hun efterlod nøgen i sin seng for mindre end otte timer siden ... Som stjernerne står er en vidunderligt sjov og romantisk historie om at turde give slip og miste kontrollen et øjeblik for endelig at møde kærligheden. Cora Carmack er en amerikansk bestsellerforfatter. Som stjernerne står er hendes debutroman og den første bog i den populære Losing It-trilogi. Bogen strøg til tops på de amerikanske bestsellerlister og er i dag solgt til udgivelse i mere end ti lande. "Romantisk, sjov og vildt sexet [...] Et must read for alle new adult-fans." - GOODREADS.COM "En af de få bøger, der har formået at få mig til at grine højlydt. Og de dampende hede scener? Jep. De var hotte. Men det var så meget mere end det. Min yndlingsbog i år!" - JENNIFER L. ARMENTROUT, BESTSELLERFORFATTER
