Et anderledes og forfriskende opslagsværk.
Det er ikke så tit jeg læser faglitteratur, også selv om jeg egentlig gerne ville. Det er som oftest skønlitteraturen og de dejlige historier, der kalder på mig.
Denne bog fik jeg tilbudt som anmeldereksemplar, og da jeg selv er et skrivende menneske, tænkte jeg at den måtte jeg helt sikkert afprøve.
Bogen er tænkt til alle der skriver. Om det så er opgaver, blogs, bøger, reklamemateriale eller lignende er ligegyldigt. Bogen her kan faktisk bruges temmelig allround.
Selvfølgelig er den mest baseret på at skrive fængende salgstekster, der lynhurtigt lokker læseren til at klikke på et link eller impulskøbe et produkt.
Men faktisk kan de også bruges af andre.
Nu er jeg jo forfatter, og læste den selvfølgelig med forfatterbrillerne på, og jeg kan altså også gøre brug af den.
Først er der en indledende tekst omkring hvordan vores hjerne fungerer når vi læser noget. Hvad er det der aktiverer vores shoppinggen eller fastholder læserens opmærksomhed. Og det er lige vigtigt om du er forfatter og skal fastholde en læser gennem en hel bog, eller sælger. Det er vigtigt at vi bruger de rette ord.
Selvfølgelig kan man ikke som forfatter fylde en hel bog med dramatiske og bombastiske ord, det vil køre læseren træt. Men spred dem ud som brødkrummer gennem hele bogen og så skal de nok blive hængende.
Det fungerer bedre i små kortere tekster, og her vil bogen nok være virkelig god.
Det her er en anderledes fagbog. I hvert fald i tonen. I starten var jeg lidt forbeholden over forfatterens direkte og til tider lidt fjollede tilgang, jeg fandt det måske lidt for overvældende at blive bombarderet med emotionelle ord, men efterhånden som jeg kom frem i bogen, måtte jeg indrømme at det faktisk fungerer til denne type bog.
Det her er IKKE et kedeligt opslagsværk eller en synonymordbog som vi kender det. Den er anderledes og forfriskende. Faktisk er den er lige præcis det den lover: "Ord der sælger".
Tak til forlaget Formidling og Forvandling for anmeldereksemplar.
Forlag: Formidling & Forvandling
Sider: 328
Trykt anmeldereksemplar
Bagsidetekst:
Køb nu!
Få den videnskabelige opskrift på, hvordan du $ælger med ord!
Træt af at mangle ord?
Er din tid for kort til at lede efter ord?
Forestil dig, at DU får alle de bedst sælgende ord samlet i én bog, fordi du DRØMMER om at sælge ...
DIG selv DIN blog DIT tweet DIT produkt DIN webside DIT salgskatalog DIN skoleopgave DIN emailkampagne DIT Facebook opslag
... så din læser TAGER AKTION
og adlyder din KOMMANDO!
Vi køber på stemninger, sansninger, følelser og emotioner ...
Vi vil være en del af fællesskaber, være unikke og have i store mængder.
Få det billigt, gerne på tilbud. Vi er nysgerrige og vil være populære.
Men også have 100% garanti og solide løsninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar