Romanen Min mormor hilser og siger undskyld er fortællingen om et venskab ud over det sædvanlige, som dog slutter brat, da mormoren bliver syg og dør. På sygesengen giver hun Elsa en sidste opgave: Hun skal sige undskyld til alle ejendommens bebeoere for det hun har sagt og generet dem med i årevis.
Min mormor hilser og siger undskyld er en hjertevarm og kærlig fortælling om at miste og om at komme tættere på dem man bor dør om dør med.
Jeg har været noget i tvivl om hvor mange hjerter denne bog skulle have. På den ene side er den fantastisk. Det er den! Men ih guder hvor er den langtrukken. Den kunne have været kogt væsentligt ned uden at det var gået ud over historien.
Eller også så er det fordi jeg er stresset for tiden og derfor virkelig, virkelig ikke har tålmodighed til at bare "være" i en historie.
Elsa er et ret specielt barn. Hun er godt skildret for 7-8 årige piger kan være noget så gammelkloge og snusfornuftige og påståelige. Jeg ved det, jeg har én selv på den alder. Men Elsa er mere speciel end som så, for hun er også temmelig intelligent af én på sin alder. Hendes sprogforståelse og indlevelse ligger langt over hendes alder.
Hun og mormoren har også et meget specielt forhold. Mormoren er på én måde den mest nærværende person jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med, men også ravende gal. Også temmelig uansvarlig til tider og hvis jeg nogensinde har læst om en person på skrift der har galoperende ADHD, så må hun bestemt være en af dem. Til gengæld er det også den slags personer man elsker højest, så Elsa og mormor har et meget specielt forhold.
De befinder sig bedst i eventyrlandet Miramas, og da mormoren dør, sender hun Elsa ud på en sidste skattejagt for at finde de breve, der skal deles ud til alle opgangens beboere. I alle brevene siger mormoren undskyld for ting hun har gjort og på den måde lærer Elsa dem at kende, og en helt ny verden åbenbares for hende.
Som sagt ... det er en vidunderlig historie, men ih guder hvor jeg blev træt af frasen "næsten otte". Det blev sagt en million gange og jeg synes virkelig at historien kunne være kogt ned. Virkelig!
Derudover kunne jeg også blive noget så forarget over at der absolut er ingen der opdager at pigen rent faktisk mistrives temmelig meget på den skole. Blå øjne, tæv og kradsemærker og ingen opdager det? Det magter jeg slet ikke at tænke på.
Personbeskrivelserne er også gode. De er meget nuancerede og det gøres flot med deres helt unikke sprogbrug. Det er godt håndværk!
Forlag: Peoples Press
Sider 461
Dansk lydbog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar