The year is 1945. Claire Randall, a former combat nurse, is back from the war and reunited with her husband on a second honeymoon - when she walks through a standing stone in one of the ancient stone circles that dot the British Isles. Suddenly she is a Sassenach - an "outlander" in a Scotland torn by war and raiding clns in the year of Our Lord ... 1743.
Hurled back in time by forces she cannot understand, Claire is catapulted into the intrigues of the lairds and spies that may threaten her life ... and shatter her heart. For here James Fraser, a gallant young Scots warrior, shows her a love so absolute that Claire becomes a woman torn between fidelity and desire ... and between two vastly men in two irreconcilable lives.
Wow ... det er først nu ved anmeldelsen at det går op for mig hvilken horribel bagsidetekst, denne fantastiske bog er forsynet med. Det er et under at den her bog overhovedet har kunnet sælge noget med det salgsmateriale.
Men det har den, og det er simpelthen fordi det er en helt fantastisk historie, som man bare må elske.
Den handler om Claire Randall, som under 2. verdenskrig arbejdede som feltsygeplejerske. Her efter krigen er hun og hendes mand, Frank, på deres 2. bryllupsrejse for at genfinde sig selv og hinanden efter de frygtelige krigsår.
En af årsagerne til at de har valgt Skotland er at det er her én af Franks forfædre befandt sig, den notorisk berygtede Black Jack Randall, der holdt skotterne nede med hård hånd under jakobitternes oprør mod den engelske krone.
I forbindelse med den skotske "halloween" (samhain) overværer Claire og Frank et hedensk soldyrkelsesritual, og da Claire senere vender alene tilbage til stencirklen og rører en af stenene, bliver hun hvirvlet tilbage gennem tiden og ender det samme sted, bare i 1743.
Her møder hun som det første Franks forfader, Black Jack Randall, som viser sig at være lige så utiltalende, som eftermælet antyder. Hans lighed med hendes mand er slående, hvilket i den grad slår hende ud. Hun bliver reddet fra ham af en gruppe mænd fra MacKenzie-klanen, der tager hende med sig, men bestemt ikke stoler på hende. At være engelsk i det skotske højland er ikke velanset.
I den gruppe mænd befinder den unge, skotske mand Jamie Fraser sig også, og der går ikke lang tid før der opstår gnister imellem de to. De vender tilbage til Leoch-slottet, hvor MacKenzie-klanens overhoved residerer og her prøver hun at begå sig, mens hun konstant tænker på hvordan hun mon skal kunne vende tilbage til sin egen tid.
Forskellige hændelser gør at hun på et tidspunkt bliver nødt til at gifte sig med Jamie og ....
*henført suk* ... det kommer til en helt vidunderlig scene (Bryllupsnatten), som man bare MÅ elske. Den er også fantastisk godt visualiseret i den aktuelle TV-serie, der er blevet lavet over bogen.
I det hele taget synes jeg at bogen er fremragende. De få danske bloggere der har læst den har harceleret over Claires egenrådighed, men jeg finder den faktisk troværdig. Her er en karakterstærk kvinde fra 1940'erne, der netop har gennemlevet flere års krig ved fronten. Pludselig befinder hun sig i en verden 200 år forinden, hvor kvinder ikke var i nærheden af at opnå anseelse for hvad de end måtte foretage sig. Alle hendes handlinger er derfor præget af en kvinde, der er vant til at blive respekteret for hendes formåen. Derudover er hendes handlinger (naturligvis havde jeg nær sagt) styret af hendes eget egoistiske ønske om at vende tilbage til sin egen tid.
Og så er der selvfølgelig Jamie Fraser. En ung mand der er en helt og så mandig og viril at englene synger. Også selv om han går i kilt. ;-) Men samtidig også fornuftig og menneskelig, med skæve sider som stædighed og irriterende mandlig stolthed. Måske er det det, der gør ham så elskelig. Netop den meget troværdige karakteropbygning af både ham og Claire, hvor de begge har både fejl og mangler. De træder begge i spinaten ind i mellem, men de handler når det gælder. Igen, ud fra meget troværdige præmisser.
Men ud over Danmarks grænser er det dog en helt anden sag. Der findes en enorm (!) fanskare til bøgerne (der er 8 i serien). Før jeg stødte på TV-serien for lidt tid siden (læs indlæg her) anede jeg intet om hverken bøger eller TV-serie, men der er et helt enormt "community" omkring det her. Og 20 mio exemplarer af bogen taler vist også sit eget sprog.
Anden halvdel af TV-serien har premiere i USA den 4/4-2015, og jeg håber at Viaplay frigiver den samtidig, for åh ... sikke en cliffhanger at afslutte sæsonen med.
Nu har jeg så i mellemtiden læst resten af bogen, og jeg ved at der kommer til at være virkeligt grumme scener, men også scener mellem Jamie og Claire som vil være helt fantastiske.
Hvis I ikke kender den, så tjek den ud. Den er både se- og læseværdig og kunne jeg give stjerner var jeg helt i top med dem.
Men kan det passe at den ikke er kendt i Danmark? Hvad siger I? Er der slet ikke nogen af jer der har hørt om den?
Hov, og en anden ting, den gav mig så også et kryds på Bog-bingo-læse-pladen her. :-)
Forlag: Random House
ISBN: 978-04-02125-60
Sider: 850
Købt trykt eksemplar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar