En stille uge i Lake Wobegon - Garrison Keillor

Garrison Keillor begyndte at fortælle sine historier om indbyggerne i den lille by i Midtvesten på sit radioshow i 1973 - og har med få undtagelser gjort det lige siden. Alle historierne om personerne i det traditionsbundne lilleput-samfund indledes med signaturen: It has been a quiet week in Lake Wobegon". Så er scenen sat for beretningerne om de stille eksistenser i den lille by, som tiden har glemt.

Keillor opfandt den lille by ude på prærien, så han kunne fortælle om mennesker, der lignede dem, han voksede op iblandt, uden at de kunne klandre ham for det. Lake Wobegon er befolket med figurer, som man efterhånden bliver bekendt med og begynder at nære visse forventninger til - oftest negative, sommetider lune og romantiske, men altid underholdende og skævt fremstillede.

Garrison Keillor er USA's fremmeste storyteller og her samles 32 af de bedste fortællinger.
Mange har aldrig været trykt før.

YYYYYY

En stille uge i Lake Wobegon var et af de forslag jeg fik, da jeg slog min bog-bingo-plade op på Facebook. Jeg skulle blandt andet læse en bog med et stednavn i titlen, og da det her var det første forslag jeg fik, måtte jeg jo få den bestilt på biblioteket.

Indlægget om bog-bingo-plade kan læses her.

Det er en kær bog. Stille og rolig og hyggelig. Lake Wobegons befolkning består af helt almindelige mennesker, der gør helt almindelige, kedelige ting. Men det er også mennesker, der i al deres enkelthen viser hvor skæve og komplekse mennesker er. Altså helt almindelige mennesker, lige som du og jeg.

Det var en lille hyggelig bog, som fik mig til at trække på smilebåndet flere gange.

Tak til Michael Kirkegaard for forslaget.

Forlag: Gyldendal

ISBN: 978-87-02-07259-4

Sider: 280

Biblioteksbog

Outlander

Jeg har en manisk åre i mig. Det vedgår jeg gerne.
Af og til finder jeg noget at gå helt amok over, men det er efterhånden ved at være lang tid siden sidst, så jeg havde faktisk helt glemt hvordan det føltes. :-)

Det ved jeg så nu. ;-)

Her i sidste weekend blev jeg ramt af en virus med tilhørende forkølelse og indvendigt brændende kranie/svimmelhed og generel elendighed. En skrivebuddie talte om TV-serier, så jeg tænkte at det vist var tiden til at genoptage bekendtskabet med det visuelle medie, da det er virkelig, virkelig lang tid siden at jeg har set andet end børne/ungdoms TV pga Mini-Eiben. :-)

Jeg surfede gennem Viaplays serieliste og faldt over en serie ved navn "Outlander". Den lød spændende, havde et historisk islæt og var kun på 8 afsnit, så det var jo overkommeligt. Og ... så har jeg vist ikke været i virkeligheden siden. ;-)

Den handler om Claire Randall, en kvinde, der har tjent som feltsygeplejerske under 2. verdenskrig. Efter krigen genforenes hun og hendes mand og tager på en 2. bryllupsrejse til det skotske højland. Ikke alene for at genfinde hinanden efter krigen men også for at lede efter Franks (gemalen) aner.
Ved Samhain (højlandsk halloween) overværer de druidernes dans ved en stencirkel og da Claire dagen efter går derop, rører hun ved stenene og bliver hvirvlet tilbage i tiden til 1743.
Og herfra går historien slag i slag. Hun skal akklimatiseres og prøver med al magt at vende tilbage til stencirklen, men den skotske klan, som hun endte i favnen på, er langt fra sikker på hende. Hun er englænder i en tid hvor skotterne så bestemt ikke var glade for dem.
I 1743 møder hun en skotte ved navn Jamie Fraser, og som er *henført suk* en mand i den aller ypperligste forstand. Han forsvarer kvinders ærer, slås så det brager og er rebel og med i organiseringen af det kommende skotske oprør. Og så er han pivlækker, hvilket også hjælper ret godt. ;-)

Da jeg så havde set de her afsnit, brændte jeg efter mere, for afsnit 8 blev afsluttet med noget af en cliffhanger og her finder jeg så ud af at hele serien er baseret på en bogserie ved navn "Outlander" af Diana Gabaldon. Der findes åbenbart en kæmpe fanbase for det her som er næsten lige så stort som "Games of Thrones". Hendes bøger har solgt i over 20 mio eksemplarer verden over, bare ikke på dansk.
Så jeg fik fluks bestilt de første 3 bøger i serien (3 moppedrenge á hver mindst 850 sider), og har da også kastet mig over dem, for næste afsnit sendes først den 4. april, og så lang tid kan jeg sørme da ikke vente. c,")

Men det der også trigger min fanatiske fascination er hele stemningen i dem. Det minder mig om Barbara Erskines "Stemmer fra fortiden", en bog som også er vanvittigt fremragende, og jeg blev vildt misundelig. Og tændt. Jeg vil sgu også skrive en bog med sådan en stemning. Det MÅ jeg da kunne!!

Nåh, men inden længe vil I få en boganmeldelse på den første bog, og hvis I ikke har set TV-serien, så gør det!

Kærlighed ved første klik - Palle Petersen

Gameboy er bidt af computer og PlayStation. Men han opdager, at det er mere spændende at chatte med piger. Det er bare så svært at score dem i virkeligheden ...

"Jeg har taget et trendcheck på nettet. I en scoreguide har jeg fundet hotte opskrifter på, hvordan man tænder en pige på 10 minutter: Jeg dresser mig i dyrt mærketøj og øver mig foran spejlet.
Man kan lave 7.000 grimasser. Jeg skal finde dét seje scoreblik, der brænder sig ind i hende ...

Yes! Jeg er super trendy, vildt tjekket og toptunet. Ingen kan modstå mig, sq.

Her er en af de få ungdomsbøger som har en dreng som hovedperson, så det var forfriskende at se teenagealderen fra den vinkel for en gangs skyld.

Gameboy ... og her sidder jeg lige og tænker over om jeg egentlig på noget tidspunkt har fået at vide hvad hovedpersonen egentlig hedder rigtigt ... starter ud med at være en super-spille-nørd, som ikke kan tage piger seriøst, og da slet ikke, hvis de ikke kan begå sig i spillenes verden.
Efterhånden så ændrer det sig dog og han begynder at skifte PlayStationen ud med diverse datingsites, hvor han på grund af sine - skal vi sige let overdrevne profiler - også møder en del piger både online og i virkeligheden, som ikke lige er sagen for ham.

Vi følger hans kamp indtil han når vendepunktet og endelig begår sig som sig selv, hvilket også giver pote.

En sød ungdomsbog, skrevet i et måske lidt overgearet sprog men letlæst og fængende.

Forlag: CDR Forlag
ISBN: 87-7841-416-4
Sider: 159
Biblioteksbog

Glasur - Astrid Heise-Fjeldgren

-
Jeg er sytten år og bor på Nørrebro. Leila er mit livsindhold. Stort set.

En roman om Carsten - og onani, heavy metal, broderhad, sex, kærlighed og hindbærsnitter.

YYYYYY




Jeg har jo lånt en masse ungdomsbøger på mit lokale bibliotek i Rudkøbing og er generelt gået efter danske forfattere. Ikke fordi jeg mistror udenlandske forfattere at de ikke kan skrive gode ungdomsbøger, men fordi jeg gerne vil have "forbindelse" til den danske ungdomslitteratur med danske unge i hovedrollerne i den danske hverdag.

Der har så faktisk været en overvægt at netop kvindelige hovedpersoner i de bøger jeg har læst indtil nu og netop blandt teenagerne er der jo en enorm forskel i psykerne og hvordan man i det hele taget opfatter det modsatte køn.
Jeg var ikke i tvivl om at pigerne er noget mere romantiske end drengene, der nok er mere ... ehm ... "teknisk" interesserede.

Om den kvindelige forfatter her ved hvad hun taler om, ved jeg ikke. Men hovedpersonen blev for meget for mig. Han var usympatisk, temmelig ensporet og river den af ved enhver given lejlighed. Han har en sygelig besættelse af en pige, og ærligt talt var jeg da på nærmeste lidt bange for hvad det skulle ende med.

Jeg må så tilstå at jeg ikke har læst den færdig. 61 sider inde gav jeg op. Han blev simpelthen for meget og der var ingen fremdrift i hverken ham eller bogen.

Så desværre ...

Forlag: Gyldendal
ISBN: 978-87-02-11591-8
Sider: 198
Biblioteksbog