Frygtfilerne I - Jonas Wilman

" ... En helt bevidst bevægelse fra den fremmede blotlagde hans ansigt i fakkelskæret, og Jakob indså, at han havde taget fejl; dette var på ingen måde noget menneske. Der var næsten intet mand tilbage. Hele stykker af ham manglede og var fyldt med rig lerjord bugnenede med regnorme og biller. Men dette var ikke myternes golem; dennes kød var som et opslagsværk i epidemiens historie, dækket af vridende maddiker som hvide blodlegemer fra et sår ..."

I Frygt-filerne vikles nutidige menneskeskæbner ind i skrækscenarier, der hører gotikkens mareridtsland til - på grænsen mellem sindssyge og det overnaturlige. Hvor broen til den anden verden kan være et objekt ... som et maleri, en bog, eller hvor frygten i sig selv danner bro.

YYYYYY

Novellesamlingen Frygt-filerne blev kåret som Årets Horrorudgivelse i 2012, og det er der en god grund til.
Novellerne er foruroligende og grumme. Nogle er deciderede klamme og ulækre og andre er tilsat en vis portion humor.

Nogle af dem står jeg lidt af på. En anden anmelder kalder dem "vaginal horror", et udtryk, som jeg ikke anede fandtes, men som giver ganske god mening, når man læser specielt novellen "In Utero", der dog stadig er fascinerende i sin klamhed og bevidstheden om at der findes mennesker, der virkelig har det sådan.

Min yndlingsnovelle er helt klart slutnovellen "Horror", der handler om en horror-forfatter, der tager det noget ilde op at anmelder nedgør hans seneste bog. Det får så uventede og voldsomme konsekvenser for anmelderen.
Netop dette tvist af humor - og det er muligvis mest indforstået for andre forfattere - gjorde at man virkelig tog novellen til sig. Jeg smågrinede da undervejs. Men okay ... det var mest i starten, så gik den hen og blev virkelig krybende ...

I det hele taget er novellerne velskrevene og det i en sikker og kontant stil, der gør at den kryber ind under huden på én.

Forlag: Kaos
ISBN: 978-87-993310-2-4
Sider: 248
Købt, signeret eksemplar