Blod - Guillermo del Toro & Chuck Hogan

Guillermo del Toro og Chuck Hogan er et forfatterpar, der har kastet sig ud i vampyrgenren med trilogien: Blod, Mørke og Den evige nat.

Nu er jeg faktisk slet ikke røget med på hele vampyrbølgen. Jeg har hverken set eller læst Twilight, og det eneste jeg har læst er Pernille Eybyes serie ved navn "Blodets Bånd", som i øvrigt er ret anbefalelsesværdig.

Blod er ikke en dårlig bog om vampyrer. Historien er god, og man bliver som læser ført stilsikkert gennem de forskellige faser af historien. Men lad mig starte med begyndelsen.

En Boeing 777 fra Europa lander planmæssigt JFK lufthavnen i New York. Hvad der ikke er planmæssigt var at den kort efter landingen lukker helt ned. Vinduesskodder, lys, kommunikation ... alt er mørklagt og dødt.

Prof. Goodweather er leder af et specialtrænet hold af epidemiologer, og de tilkaldes da alle tilsyneladende er døde på samme tid, og man mistænker en virus.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke afsløre hvad der sker, men jeg kan da godt fortælle at det IKKE er en sygdom i gængs forstand.

Bogen er skrevet med sikker hånd, og man føler sig som læser tryg ved at blive ført gennem New Yorks undergrund og besøge Ground Zero. Jeg bliver dog en kende irriteret af den amerikaniserede tilgang. Da katastrofen bryder ud bliver der "klippet" til forskellige mennesker, som "sygen" rammer, som ikke har relevans for historien. Jeg kan godt se formålet med at vi som læsere skal forstå katastrofens omfang, men de overdriver det og man når at blive træt af det. Netop fordi det ikke har noget formål.

Men jeg lever med det. Det er en god historie, og dem elsker man jo.

Næste bogprojekt: Mørke af Guillermo del Toro & Chuck Hogan

Legionæren II - Jens Jørgen Hansen

Legionæren II er anden del i serien om den unge Marcus. Han startede ud som almindelig romersk legionær, men er - med sin tæft og snilde - hurtigt steget i graderne.

Efter sidste gang - hvor germannerne angreb dem - har de forbedret deres fæstning, de har fået tilført nyt mandskab og opfinder i deres lediggang nye og forbedrede måder at forsvare fæstningen på.
Mod nord planlægger germannerne et storangreb, og de er anført af den ondsindede Hilthred, som blev frygtelig forbrændt under deres sidste møde og derfor hader romerne af et godt hjerte.

I denne bog bliver den unge Marcus også forelsket i slavepigen Maria, hvilket kommer til at gå en del ud over hans evner både som legionær men især som befalingshavende.

Som jeg vist skrev sidste gang er dette en stilfærdig bog, der ikke gør det store væsen af sig. Den er hurtigt læst, og sproget fungerer rigtig godt. Og når man selv er i gang med en romersk historie, er det jo genialt at få "smagen" af romerne med.

Desuden er det dejligt at se romerriget fra en anden vinkel. Ikke fra de knejsende bygninger fra Forum Romanum, eller fra kejsernes himmelske vinkel, men fra en legionær med sandalerne nede i sølet.

Næste bogprojekt: Richard Blachman - Blaze

Blaze - Richard Bachman

Det er vel unødvendigt at skrive at Richard Bachman er et pseudonym for Stephen King, men selvfølgelig bør man lige gøre det. :-)

Det her er en rigtig nåååårh-bog. King evner den svære opgave at tage en vaneforbryder og morder, gøre ham til kidnapper af et lille spædbarn, som han lader være alene med jævne mellemrum, og alligevel gøre ham dybt sympatisk.

Blaze er et stort skrummel på to meter og 150 kilo. Som barn tog hans far ham og kylede ham ned ad trappen et par gange, hvilket gjorde den ellers kvikke dreng retarderet. Derefter kom han på Hetton House, et børnehjem, der virkelig ikke var for børn, og går videre gennem livet indtil han møder George.

George er en forhærdet vaneforbryder og bruger den store, tavse og retarderede Blaze som del i sine fupnumre, og de to har det egentlig godt sammen. De planlægger endda en kidnapning, der skal være deres store chance, så de for evigt kan leve uden alle de numre.

Desværre når George at dø inden kidnapningsforsøget skal udføres, men Blaze forsøger alligevel med den døde Georges stemme i hovedet.

Man burde ikke kunne lide ham, men det kan man. I glimt følger man hans barndom, og man har bare lyst til at kramme ham og sige nååårh hele tiden.

King kan bare det der. Selv i Blaze som er en virkelig gammel roman efterhånden.

Jeg tror bare jeg fortsætter min næsegruse beundring af manden. ;-)

Næste bogprojekt: Guillermo del Toro & Chuck Hogan - Blod