Renselse - Sofi Oksanen

Hold da op!

Denne bog var med i den stime af bøger, som venner/kollegaer ønsker at jeg skal læse for tiden. Sjovt nok havde jeg ikke hørt noget om den før jeg fik den stukket i hånden, men nu hører jeg om Sofi Oksanen konstant.

Og jeg forstår hvorfor. Forfatteren er ung, hun har utrolig historisk og psykologisk indsigt, og der vil komme meget mere fra hendes hånd, det er jeg sikker på.

Den handler om to kvinder fra hhv. Rusland og Estland. Den ældste - Aliide - var ung under efterkrigstidens Estland, med sovjetisk herredømme. Den yngre - Zara - er en ung russisk kvinde, der bliver lokket af vestens velstand, og ender som offer for traficking.

Det lykkedes hende at stikke af fra sin alfons, og en morgen finder Aliide Zara liggende som livløs bylt under et træ på sin gårdsplads. De to kvinder vogter på hinanden - ofre som de er på hver sin måde - med mistroen stående ud af hver en pore i kroppen.

Det er barsk læsning, grumt, og det kommer bag på én, at der i vores nærmeste tid forefindes så grumme historiske begivenheder. Eller ... det ved vi godt, vi har bare ikke skænket esterne vanvittigt mange tanker.

Det var ikke en bog, som man bare kastede sig over, for på mange punkter havde man (læs jeg) slet ikke lyst til at læse videre. Alene ordet traficking er nok til at jeg helst vil vende det døve øre til, men de findes jo derude. Gør vi nok for disse stakkels kvinder?

Læs den! Man bliver klogere på mange ting!

Livsglæde - Margit Sandemo

Jeg har to store idoler. Den ene er Stephen King, der altid formår at fortælle en god historie med fantastiske personskildringer. Den anden er Margit Sandemo.

Som forfatter til de bøger jeg har læst allermest og har elsket allerhøjest, har hun en stor stjerne i min verden. Sagaen om Isfolket har jeg læst ikke mindre end 8 gange, og lysten er der såmænd allerede igen.

Den giver mig SÅ meget inspiration, så meget glæde og så meget skrivelyst. Det kan godt være at den klassificeres som husmoderporno, men den er genial, eventyrlig og fantastisk.

Jeg kan ikke rose den nok. :-)

I denne biografi fortæller Margit Sandemo hudløst ærligt omkring sit liv, som er ubarmhjertigt barskt. Som barn blev hun voldtaget flere gange, og hendes sind reagerede med at lukke ned via hukommelsestab. I meget af hendes liv vandrede hun på kanten af afgrunden uden at vide hvad der var galt med hende, men først som 40-årig fandt hun sin niche. Som forfatter, hvor hun kunne digte sine historier, få flettet sine synske evner ind og ellers slå sig til ro.

Det er en meget gribende selvbiografi, som jeg da vist bliver nødt til at købe.

Og så må jeg i gang med at overveje i hvilken af mine flyttekasser at mine Isfolke-bøger står i. c,")

Driver dug, falder regn - Margit Söderholm

Endnu en af de lånte bøger. Denne gang var det en veninde, der stak mig den i hånden, og jeg så noget tvivlende på de to bøger, hun smed i favnen på mig.

"Driver dug, falder regn", et mentalt suk fulgte, og jeg tænkte at jeg nok hellere måtte læse dem, bare for at gøre veninden glad.

Første del af den var også lidt ... men så skiftede synsvinklen til en langt mere interessant person, som forfatteren vist også bedre kunne lide, og så gik det ellers derudaf slag i slag. Jeg var helt fanget af den derefter.

Det er en gammel bog - fra 1943 - men historien holder, og sprogbruget falder naturligt.

Den handler om den unge Germund, som er trolovet med Gertrud fra nabogården. En smuk ung pige, der dog er en anelse kølig overfor ham til tider. Da en fremmed spillemand kommer til byen, render hun fra gårde (har altid ønsket at bruge netop det udtryk ;-)), og lader Germund sejle sin egen sø.
Germund klarer sig, og ender med at få en datter (Marit), som også er trolovet væk til det bedste parti i hele sognet. Indtil hun ser den omstrejfende spillemand, der er søn af Gertrud.

Selvfølgelig er der lidt pladderromantik i spil her, men det kan man altså godt tåle af og til. :-)