Carrie - Stephen King

Ikke at jeg har behov for en undskyldning for at læse Stephen King, men denne røg op i rækken af genlæsninger, da min Reading Challenge udfordrede mig i at læse en bog, med et navn som titel.

Og hvad er så bedre end at genlæse CARRIE, Stephen Kings debutroman, som stadig holdder. 
Især fordi Storytel nu har fået en hel masse Stephen King bøger ind, og som jeg glæder mig til at få læst.

CARRIE er historien om pigen Carrie White. Hun vokser op i et sygeligt strengt historisk hjem, hvor hendes mor tordner om fordømmelse og synd konstant.
I skolen er det ikke meget bedre, for her bliver Carrie mobbet så ens hjerte krymper sig. Det stakkels barn.

En dag i badet efter idræt, får hun sin første menstruation. Fantastisk religiøs som hendes mor er, har hun aldrig fortalt Carrie om menstruation som jo er kvindens straf for ugerningen i Paradis. Og stakkels Carrie tror hun skal dø, da hun opdager blodet der løber ned ad hendes ben.
Hendes klassekammerater opdager blodet (især fordi Carrie begynder at skrige) og begynder at bombardere hende med tamponer og hygiejnebind.
Det er den scene der starter både bog og film (fra 1976) op, og også den scene som Stephen King startede med at have i hovedet, da han begyndte at skrive bogen (jfr. On Writing og andre interviews).
Men Carries angst og fortvivlelse udløser noget andet, nemlig pigens latente telekinese.

En af pigerne - Sue Schnell - får dårlig samvittighed over det og beder sin kæreste - en af de mest populære på skolen - om at tage Carrie med til deres afslutningsbal. En anden af pigerne (Chris) er dog - som straf for brusebadsscenen - blevet forment adgang til ballet og beslutter sig for at tage hævn ved at hælde griseblod over Carrie, da hun bliver valgt som ballets dronning.
Dette udløser i den grad Carries telekinese og det ender med et blodbad hvor over 400 mennesker bliver dræbt.

Alle kender historien og derfor er jeg ikke gået så meget ind i det. Hvad jeg hellere vil tale om er at for det første er romanen bygget rigtigt godt op. Især med tanke på at det var en debutroman. Med krydsklip fra sagsakterne, Sue Schnells memoirer og Carries egne oplevelser bliver langsomt men sikkert bragt hen mod den fatale slutning.

Bogen er klassificeret som horror - det samme er filmen fra 1976 (den nye har jeg ikke set) - men jeg følte ikke horror eller angst, da jeg læste den. Allermest er det her nemlig historien om et mobbeoffer, der går grueligt galt. Den stakkels pige kammer over og har så "heldigvis" sin telekinese, som hun bruger til at reagere.
Det er en historie om menneskelig ondskab, som vi stadig ser den dag i dag - både i skolerne og på arbejdspladserne. Her ganske vist i sin mest udfarende form, men stadig ... det foregår stadig.
Faktisk tror jeg at de fleste mobbeofre gerne ville have bare en lille smule telekinesiske evner. ;-)

Forlag: Penguin Random House UK
Sider i trykt form: 228
Hørt som engelsk lydbog - 7 timer og 24 minutter  - Oplæser Sissy Spacek

Omtale: 
Stephen King's legendary debut, about a teenage outcast and the revenge she enacts on her classmates. Carrie White may have been unfashionable and unpopular, but she had a gift. Carrie could make things move by concentrating on them. A candle would fall. A door would lock. This was her power and her sin. Then, an act of kindness, as spontaneous as the vicious taunts of her classmates, offered Carrie a chance to be a normal and go to her senior prom. But another act, this time of ferocious cruelty, turned her gift into a weapon of horror and destruction that her classmates would never forget.

Kvanulf fra Skovlandet #4, #5, #6 & #7 - Jim Højbjerg

Dette var også bøger som min datter skulle læse sammen med mig, men hun svigter mig stadig, for nu vil hun kun læse enten Harry Potter eller Astrid Lindgren.
Det skal jeg måske ikke brokke mig over, men bare glæde mig over at hendes læselyst er vendt tilbage.

Men så må jeg jo klare det selv. :-)

Kvanulf i Skovlandet er historien om drengen Kvanulf og pigen Gurga Maja, som begge er i troldsmandslære hos troldmanden Merian.

De skal lære at beherske elementerne i deres magi og bliver i disse fire bøger udsat for henholdsvis jord, vand, luft og til sidst ild.

Bøgerne hedder DVÆRGENE I NORD, SØUHYRET, DE MAGISKE ÆG og ILDENS VOGTER, og kan læses uafhængigt fra de første tre bøger i serien.

Igen er de illustreret af dygtige Rasmus Jensen (som jeg først blev opmærksom på ved bøgerne om "Den Usynlige Ø", og som jeg bliver mere og mere imponeret over. Det er virkelig flotte illustrationer.)

Jeg synes at historien om KVANULF FRA SKOVLANDET er en serie af gode, gedigne let-læsningshistorier. De er afrundede og der sker en masse, uden at det bliver for voldsomt.
De er også nemme at læse (selvklart med lix 19) og selv de egenartede navne er lydrette.

Igen er bøgerne fra Forlaget Elysion, som jeg efterhånden har læst nogle stykker af, og jeg er ret begejstret for den kvalitet som forlaget sender på gaden. Alle bøger er i lækker hardback-kvalitet, og illustrationerne er altid lækre og indbydende.
Det passer i øvrigt ikke, at min datter kun læser det jeg nævnte ovenfor. Hver dag i skolen har hun en bog med sig. 1 fra serien "TRE I KRIG" eller "GYSERKLUBBEN", hvilket også er bøger fra Elysion, som hun er ret vilde med.

Tak til Forlaget Elysion for anmeldereksemplarer.

Forlag: Elysion
Sider 4x36
Trykte anmeldereksemplarer - Illustreret af Rasmus Jensen

Bagsider:
DVÆRGENE I NORD
Kvanulf bliver sendt til Dværgene i Nord.
Han skal lære jordens magi at kende.
Det bliver en hård rejse, men den er nødvendig for at han kan blive troldmand.
Kongen af Skyggelandet sender soldater af sted for at forhindre, at Kvanulf når frem. De gør alt for at stoppe ham.
Heldigvis får han hjælp fra en uventet kant.

SØUHYRET
Kvanulf og Gurga Maja tager ud på havet for at lære vandets magi at kende.
Men Troldmanden fra Skyggelandet sender et søuhyre mod dem.
Det ødelægger deres båd og bortfører Gurga Maja.
Kvanulf kæmper sig frem og når Havfruernes Ø.
Men Søuhyret venter derude.

DE MAGISK ÆG
Kvanulf og Gugra Maja flyver mod øst i en luftballon.
De skal ud at lære om luftens magi.
Men også i luften lurer der farer.
De bliver angrebet af ørne og drager.
I kampen har de brug for mod, dygtighed og magi.
Men selv det er ikke nok, når dragerne er sendt af Dark fra Skyggelandet.

ILDENS VOGTER
Kvanulf og Gurga Maja skal hente de Magiske Ild-kugler og dermed bryde ildens magi.
Det bliver en brandfarlig tur!
De får hurtigt svedne fingre, da ildkuglerne vogtes af en drage, der spyr ild.
Vil de to troldmandslærlinge klare denne sidste prøve?
Eller vender de halvbrændte hjem?

Ti års frihed - Natascha Kampusch

Hvis ikke det også havde været et punkt på årets Reading Challenge, ville jeg nok ikke have læst noget af Natascha Kampusch. 
Jeg har ofte set hendes første roman (3096 DAGE), men også altid vidst at jeg ikke ville læse den. Hun virker som et sympatisk menneske, men jeg var ikke sikker på at jeg kunne holde ud at læse om de uhyrligheder den stakkels pige blev udsat for fra hun var 10 til hun formåede at flygte som 18-årig.

Men da jeg så denne her (TI ÅRS FRIHED) tænkte jeg at den ville jeg gerne læse. Hvordan mon det var gået hende siden hun flygtede og hele verden lærte hendes navn at kende.

Og jeg må sige at jeg faktisk er chokeret. Det kan godt være at jeg ikke har fulgt særlig godt med i medierne, men det viser sig at Natascha Kampusch's sag er blevet genoptaget flere gange siden da. Forskellige interessenter påstår at hun ikke har fortalt hele sandheden og er sikre på at der må stå en international pornoring bag. En ring der trækker tråde op til de højeste steder.
Sagen har været kulegravet af flere kommissioner, blandt andet på grund af fejl i efterforskningen, og det er hjerteskærende at høre at Priklopil (hendes gerningsmand) faktisk var i politiets søgelys flere gange uden at det opklarede sagen.

Så Natascha Kampusch har måtte lægge ryg til alskens konspirationsteoretikeres krav om at genoptage sagen gang på gang. Forsvare sig selv og sine handlinger, som om det er hende der var gerningsmanden og ikke Priklopil. Rygter om at hun skulle have født et barn i fangenskab og dræbt det eller aborteret. Rygter om at hun rendte hjemmefra og indvilligede at blive hans sexslave (hun var 10 for christs sake!). Rygter om at hun formåede at flygte fra ham 2 gange før og vendte tilbage. Osv osv ...
Igen og igen har hun måtte forklare sine bevæggrunde.
Hun har også stået model til smædeartikler hvori hun blev kritiseret for at modtage penge for rettigheder til interviews, bogsalg og nu også filmroyalties, og da hun opretter et hjem incl lægeklinik for børn på Sri Lanka bliver hun også kritiseret, for der er jo masser af østrigske børn der har brug for hjælp.
Folk har tjent penge på hende, samtidig med at de har svinet hende og hendes familie til. Plus at folk åbenbart mener at de har ret til at gå hen til hende på åben gade og fortælle hende at de tror hun lyver. Stadigvæk. Ti år efter ...

Det er som om at hun ikke kan gøre noget, uden at folk kritiserer hende for det.

Nu er jeg jo ikke psykolog, men bare et menneske med empati, og jeg kan sagtens forstå hendes behov for at holde misbrugsdetaljerne for sig selv. Hvis hun siger hun er blevet misbrugt, betyder det så noget om vi kender detaljerne ved det?
Hvis hun føler/følte noget for Priklopil er det så så underligt? Folk kaster sig straks over Stockholm-syndromet og ser så på hende med endnu mere afsky.
Come on ... Hun var 10 da hun blev kidnappet og manden indprentede hende at hendes familie ikke ville have hende tilbage. At de havde afskrevet hende. At han var alt hun havde.
Hun var 10! 
Hvor sørgeligt det end er, så har han - uanset ydmygelser, misbrug, misrøgt og ondsindet tortur (tortur kommer i øvrigt i mange former, det behøver ikke betyde udrevne negle mm) - stået som det eneste menneske der "tog sig af hende". Og det gjorde han jo! Han gav hende mad (sparsomt og under syge forhold), gav hende læsestof og gav hende selskab.
Hvilket menneskeligt væsen ville ikke hungre efter selskab? Og hun var endda et barn på ti, der bliver smidt ned i et mørkt kælderrum, fuldstændig isoleret. Selvfølgelig vil hun få et had/kærlighedsforhold til ham.
Og hvorfor skal hun blive ved med at bortforklare det?

Beklager at denne anmeldelse bliver lidt lang, men jeg var faktisk temmelig forarget undervejs. Lad dog kvinden komme videre med sit liv uden at have en mening om alt hvad hun gør.

Det falder også mange for brystet at hun i dag ejer huset, hun blev holdt fanget i. Staten tildelte det til hende som erstatning, da Priklopils arv skulle gøres op. Mange tænker at det er "sygt" af hende at beholde det, men hun har fuldstændig ret i at hvis hun solgte det, ville folk gøre det til noget det ikke er. Bare et hus.
Omvendt forstår jeg også hvis hun har et behov for - også selv om det ikke står i bogen - af og til at mindes. Netop især fordi hun er blevet behandlet som hun er. Alene det at komme tilbage og få bekræftet at det ikke bare var indbildning, men at det rent faktisk skete på trods af hvad alle andre måtte mene. Det giver også mening for mig.

Jeg håber virkelig at der en skønne dag vil flyde nok vand i åen til at hun kan komme videre med sit liv og forhåbentlig forsvinde fra offentlighedens søgelys.
Og så håber jeg at der snart kommer et opgør med den måde vi accepterer dårlig journalistik og mediernes styring af det offentlige rum på.

Fem hjerter herfra.

Forlag: Gyldendal Lyd
Sider i trykt form: 194
Hørt som dansk lydbog: 5 timer og 54 minutter - Oplæst: Sara Emilie Nielsen

Omtale:
I Ti års frihed fortæller Natascha Kampusch for første gang om tiden efter sin flugt. Det er en modig kvindes bevægende og rystende beretning om kampen for at finde tilbage til en normal hverdag. Ti års frihed er den selvstændige opfølger til 3096 dage, der udkom på dansk i 2011. Om bogen: 23. august 2006 sluttede en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid, da det lykkedes den dengang 18-årige Natascha Kampusch efter 8,5 års fangenskab at fl ygte fra bortføreren Walter Priklopils hus i Østrig. Men det, der skulle have været en ny start for den nu voksne kvinde, blev i stedet en fortsættelse af hendes klaustrofobiske mareridt. For offentligheden krævede svar på alle spørgsmål om hendes 3096 dage i det fem kvadratmeter store kælderrum - selv de mest private - og spekulerede i alt fra medgerningsmænd til børn født i fangenskab, og om hun selv havde planlagt sin bortførelse. En uforstående og chokeret omverden var og er stadig ikke parat til at slippe et nationalt traume og sætte hende fri. Det er derfor, Natascha Kampusch nu fortæller, hvad der videre skete efter befrielsen. Hun ønsker at sætte et punktum...

The Boy in the Black Suit - Jason Reynolds

Jeg har netop fået min største aha-oplevelse i årevis ...
I min Reading Challenge for 2017 var et af punkterne: To read a book by a person of color.

Okaaaaay ... tænkte jeg, for det har jeg nu aldrig skænket en tanke. Jeg har aldrig hevet en bog ned fra hylden fordi jeg vidste forfatteren var "hvid". Eller det modsatte.
Jeg har faktisk aldrig skænket forfatterens hudfarve en tanke, for det er kun hans/hendes navn jeg ser.
Om de så er sorte, hvide, brune, røde eller gule er jo flintrende ligegyldigt.

Nåh, jeg kigger på min boghylde på Storytel og efter at have googlet de første 20-30 stykker finder jeg ud af at der ikke er andet end "hvide" forfattere!
Det var sgu lige før jeg følte mig racistisk. :-)

Men det fik mig til at google. I en artikel fra 2012 slås det fast at godt 90% af alle de bøger der bliver anmeldt i The New York times er skrevet af "hvide". Det er alligevel imponerende ikke?
Det har jeg aldrig tænkt over før ...

Jeg vil ikke begynde at gisne om hvorfor det er sådan. En artikel jeg fandt var af en australsk kvinde der havde dedikeret et helt år på kun at læse bøger af "minoritetsforfattere", og som hun konkluderer så er temaerne jo de samme. Det er kun de ydre præmisser af de fiktive personers oplevelser, der ofte er anderledes.

Hvorom alting er ... jeg googlede "sorte" YA forfattere (da det jo er YA jeg læser mest for tiden) og faldt over denne perle af en bog.

Den handler om Matt fra Brooklyn, hvis mor lige er død af kræft, som som virkelig er sorgtynget. Han får arbejde i en bedemandsforretning og føler pludselig trøst ved at deltage i begravelserne. At se hvordan andre bryder sammen og hvordan de håndterer deres sorg. På den måde får andres sorg ham til at se sin egen sorg i øjnene, og lige så stille komme videre.

Det her er virkelig en smuk bog. Den er stilfærdig, godt skrevet og på trods af at den handler om sorg og dødsfald (hvilket jeg normalt ikke bryder mig om at læse om), er den opløftende og livsbekræftende.
Jeg græd og jeg smilede undervejs, og det er jo altid fantastiske tegn.

Jeg hørte den som amerikansk lydbog, og der var altså noget skønt ved at høre Matt og hans kammerat Chris tale sammen i deres Brooklyn-slang. I det hele taget føles alt ved denne bog bare ... ægte.

Den kan kun anbefales!

Men derfor vil jeg nu ikke begynde at holde styr på om forfatterne til kommende bøger jeg læser er farvede eller ej. Det er stadig flintrende ligegyldigt, så længe de kan fortælle en god historie, og det kan Jason Reynolds i hvert fald!

6 hjerter herfra.

Forlag: 
Sider i trykt form: 272
Hørt som engelsk lydbog - 7 timer og 48 minutter - Oplæser: Corey Allen

Omtale: 
Just when seventeen-year-old Matt thinks he can't handle one more piece of terrible news, he meets a girl who's dealt with a lot more-and who just might be able to clue him in on how to rise up when life keeps knocking him down-in this wry, gritty novel from the author of When I Was the Greatest. Matt wears a black suit every day. No, not because his mom died-although she did, and it sucks. But he wears the suit for his gig at the local funeral home, which pays way better than the Cluck Bucket, and he needs the income since his dad can't handle the bills (or anything, really) on his own. So while Dad's snagging bottles of whiskey, Matt's snagging fifteen bucks an hour. Not bad. But everything else? Not good. Then Matt meets Lovey. She's got a crazy name, and she's been through more crazy than he can imagine. Yet Lovey never cries. She's tough. Really tough. Tough in the way Matt wishes he could be. Which is maybe why he's drawn to her, and definitely why he can't seem to shake her. Because there's nothing more hopeful than finding a person who understands your loneliness-and who can maybe even help take it away.

Black Beauty - Anna Sewell

A book you loved as a child ... hed udfordringen på PopSugars Reading Challenge, som jeg har valgt at følge i år.

Og hvad kan så være bedre end BLACK BEAUTY?
Jeg elskede den bog som barn! Jeg var medlem af Disneys Juniorklub, som hver måned sendte mig en bog. Det kunne være De Fem, Jan eller Kim bøger, eller det kunne være klassikere, forkortet til de unge læsere.
Det var faktisk en virkelig god idé, og jeg slugte dem.

Og det var skam også med nostalgi at jeg dykkede ned i denne fortælling om hesten Black Beauty. Den smukke sorte hingsteplag, som har så godt et temperament og som kommer fra et dejligt barndomshjem, for så at blive solgt videre og videre og videre.

Vi følger ham gennem mange ejere, der ikke alle behandler ham lige godt. Om hans liv som ridehest, kørehest og droschehest med de mange strabadser det nu betød.

Det er en sørgelig bog, og smuk, og den har så meget mening og morale, der kommer ind uden at blive for meget.
Black Beauty fortæller meget pragmatisk om de vilkår som heste i den tid levede under, og det er nok netop det, der gør den så utrolig.
Havde den været mere antropomorf og "sovset ind" i menneskelige følelser, havde den ikke fungeret så godt, som den gør.
For fungerer ... det gør den.
Det er nok også derfor at BLACK BEAUTY er en af historiens bedst sælgende bøger med mere end 50 millioner solgte kopier.

".... there is no religion without love, and people may talk as much as they like about their religion, but if it does not teach them to be good and kind to man and beast, it is all a sham...."

Det er en virkelig smuk bog og jeg er glad for at have genlæst den.

Forlag: Penguin UK
Sider i trykt form: 200 sider
Hørt som engelsk lydbog - 2 timer og 29 minutter - Oplæser: Martin Jarvis

Omtale: 
Anna Sewells Black Beauty, one of the best-loved childrens tales of all time, read by Martin Jarvis. Black Beauty is a handsome, sweet-tempered colt with a strong spirit. As a young colt he is free to gallop in the fresh green meadows with his beloved mother, Duchess, and their kind master. But when his owners are forced to sell him, Black Beauty goes from a life of comfort and kindness to one of hard labour and cruelty. Bravely he works as hard as he can, suffering at the hands of men who treat animals badly. But Black Beauty has an unbreakable spirit and will, and is determined to survive ...

Den usynlige ø - Lise J. Qvistgaard

Som sagt før så har min datter svigtet mig. Hun har haft en periode, hvor hun ikke har haft lyst til at læse, og nu hvor hun så småt er gået i gang igen, er det med bøger hun kender i forvejen.

Men jeg kan heller ikke lide at lade forlaget (og forfatteren) hænge for længe, så derfor har jeg læst dem selv.

Ganske vist er jeg en anelse over målgruppen, men derfor kan jeg jo godt have en mening alligevel. :-)

Serien DEN USYNLIGE Ø består af bøgerne GREVENS ORDRE, HAJENS MÆND, HAJENS Ø og MØRKETS BOG.
Alle er virkelig smukt illustreret af Rasmus Jensen, der har lavet nogle virkelig flotte forsider og illustrationerne indeni er jeg også meget imponeret over. Billedet herover har noget genskin så det giver ikke det helt rigtige indtryk, men som jeg sagde ... de er virkelig gode.
Desuden er bøgerne i hardback af god kvalitet og derfor lækre og håndterbare. Lige som de skal være!

Med et lixtal på 14-15 stykker er de for de nye læsere der gerne vil have en spændende og letlæst historie, derfor er det lidt ærgerligt at starten på bog 1, der faktisk må være en fortsættelse på en anden serie, er lidt "klodset".
Forfatteren forsøger at genfortælle lidt fra den første bogserie, men det hele bliver lidt for meget, og jeg kunne godt frygte at de knap så stædige nye læsere kan risikere at springe fra allerede her.

Hvilket er synd, for efter opsummeringen går en rigtig god og spændende historie i gang, hvor der bare er fart over feltet. Hovedpersonen Johs kommer ud for dramatiske og interessante ting, som helt sikkert vil gribe de læselystne børn.

Historien som sådan hænger også fint sammen med tilpas drama og spænding, og bliver afrundet virkelig godt. Det er en god historie til de yngre læsere.

Men som sagt ... opstarten var lidt klodset og det er synd, for jeg har netop læst en anden letlæsnings-serie fra samme forfatter, hvor det var gjort meget mere elegant.

Tak til forlaget Elysion for anmeldereksemplarer. Og undskyld at anmeldelsen ikke kom fra den tiltænkte læser.

Forlag: Elysion
Sider 4 x 52
Trykt hardback format

Bagsider:

Grevens Ordre
Johs og Anna er tilbage i byen Klark efter at have ebsejret dragen Wyvern. I starten går det godt, men Annas far, Grev Aslot har lagt planer for Annas fremtid.
Da Anna finder ud af det, bliver hun rasende.
Hun flygter i ly af natten og greven sætter Johs til at finde hende.

Hajens Mænd
Johs følger efter den gruppe mænd, der har taget Anna til fange.
Sporet fører dybt ind i skoven, og snart viser det sig, at Johs ikke er den eneste, der færdes der ...

Hajens Ø
Johs haler ind på Hajens mænd, der har røvet Anna.
For øjnene af ham sejler de væk med hende og forsvinder til havs.
Johs må finde alt sit mod og bruge al sin snilde for at frelse hende ...

Mørkets Bog
Johs og Anna er sammen flygtet fra Hajens Ø og indser, at de må skaffe hjælp.
Hvis ikke nogen sætter en stopper for Hajen, vil han snart sprede skræk og rædsel i hele landet.
Så hvor lidt de end ønsker det, må de vende tilbage til den usynlige ø ...

The Fiery Cross - Outlander #5 - Diana Gabaldon

Oh ... my ... God ... for en ørkenvandring jeg lige har været igennem.

THE FIERY CROSS er 5. del i Outlander-serien af Diana Gabaldon.
Jeg STORELSKEDE 1'eren, 2'eren var jeg lidt lunken ved, 3'eren var jeg vild med, 4'eren mere lunken og denne her ... Oh.My.God!

Første dag i bogen varer mere end 200 sider!!!

*Ruller så hårdt med øjnene at jeg kan se indersiden af min nakke*

Lad mig starte med at sige at jeg stadig elsker Diana Gabaldons univers om lægen Claire, der rejser tilbage i tiden (fra 1945) til Skotland i 1700-tallet, forelsker sig en meget mandig skotte ved navn Jamie Fraser. 
Gravid og i den tro at Jamie er død, vender hun tilbage til sin egen tid og lever 20 år sammen med sin første mand. Men da han dør og hun finder ud af at Jamie "stadig" er i live 20 år efter slaget ved Culloden (hvor hun troede at han døde), rejser hun tilbage til ham.
Det er en genforeningsscene jeg glæder mig SÅ meget til at se i TV-serien, som starter her til april.
De må flygte til den nye verden, hvor de slår sig ned i South Carolina, og har deres dagligdag med indianere og nye amerikanere.

I bog nr. 5 er en fjende fra bog nr. 4 egentlig hoveddrejepunktet uden at man egentlig ved det, og det finder man så først ud af 1300 sider inde i bogen.

Som sagt ... jeg elsker universet, og jeg er egentlig også ret begejstret for Diana Gabaldons skrivestil, men hold nu kæft der skulle have været en hårdhændet redaktør ind over. Bogen er på 1443 sider, og jeg er ret sikker på at den kunne have været gjort på 700-800, og stadig have indeholdt de vigtige plotlinjer, der er blevet lagt ud i løbet af bogen.

Faktisk tror jeg at denne her bog vil gøre sig BEDRE som TV-serie end som bog, hvilket er noget af en sjældenhed. Og det vil jeg så glæde mig til.

Der er 4 bøger mere i serien, men det bliver ikke lige nu at jeg læser den næste ...

Denne her bog gjorde så at jeg kunne strege endnu et punkt ud på min PopSugar Reading Challenge: Read a book of more than 800 pages ...
Åh gud, jeg ville have ønsket at den kun var på 800 sider ...

Forlag: HighBridge
Sider i trykt form: 1443
Hørt som engelsk lydbog: 55 timer og 31 minutter - Oplæst af Davina Porter.

Omtale: 
The year is 1771. Claire Randall is still an outlander, out of place and out of time. But now she is linked by love to her only anchor - Jamie Fraser. They have crossed oceans and centuries to build a life together in North Carolina. But tensions, both ancient and recent, threaten members of their clan. Knowing that his wife has the gift of prophecy, James must beleve Claire, though he would prefer not to. Claire has shared a dreadful truth - there will, without a doubt, be a war. Her knowledge of the oncoming revolution is a flickering torch that may light his way through perilous years ahead - or ignite a conflagration that will leave their lives in ashes.