søndag den 19. december 2010

Pradovslevs Magt - Peter Grønlykke

Det her var en underlig læseoplevelse.

Forfatteren har styr på sit håndværk, dialogen er ok, dilemmaer, konflikter af ydre og indre karakter er på plads, der varieres fint mellem beskrivelser og personrelaterede hændelser, men alligevel så fangede historien mig alligevel ikke helt.

Jeg tror Grønlykke er debutant, og jeg tror han har meget at vise frem, men han skal lige have følelserne med i det også. Så bliver det godt.

Jeg lavede en rigtig anmeldelse af bogen til Fyldepennen.



lørdag den 18. december 2010

Dødens Herskerinde - Ariana Franklin

I 1100-tallets England begås nogle brutale børnemord, og jøderne mistænkes. Kong Henrik II vil gerne have forbrydelsen opklaret, da eneste alternativ er at udvise jøderne, men skatteindtægterne fra dem, vil han jo nødig af med.

Den forener to ting, som jeg godt kan lide at læse om. Historie og retsmedicin. Adelia, som kommer fra lægeskolen i Salerno skal opklare mordene, men i den tids England er det med at gå stille med dørene, hvis ikke hun skal dømmes som heks.

Det er en ret god og spændende bog, men nok ikke en der vil sætte sig i hukommelsen, for den er ikke ekstraordinær.



fredag den 17. december 2010

Det forsvundne tegn - Dan Brown

Jeg var egentlig ret begejstret for både "Da Vinci Mysteriet" og "Engle og Dæmoner", men "Det Forsvundne Tegn" var da både trættende og kedelig at komme igennem. Ikke fordi ... Dan Brown kan jo sine facts, og det er jo også spændende facts, men historien her fænger ikke voldsomt.

Utroligt at man kan tjene så mange penge på at skrive middelmådigt.


Læsekredsen - Elisabeth Noble

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg endte med at tage denne med hjem fra biblioteket. Måske fordi forsiden signalerede sommervarme og hygge, hvilket vi ikke har så meget af for tiden. I hvert fald ikke varme. :-)

Den handler om en læsekreds med seks forskellige kvinder, og i starten havde jeg godt nok lidt svært ved at følge med i hvem der var hvem. Efterhånden blev jeg dog fanget af bogen, og til sidst var jeg helt med.

Det er ikke en revolutionerende bog, men de seks kvinder har jo alle forskellige problemer i deres liv, som man som jævnaldrende kan genkende.
Så jeg blev ikke klogere af at læse den, men det var god underholdning så længe det varede.



onsdag den 15. december 2010

For foden af trappen - Pernille Eybye

Altså hvis ikke det var fordi Pernille er en af mine gode venner ville jeg da nok få ondt et unævneligt sted over den produktivitet hun har lagt for dagen. ;-) Hele 3 udgivelser i 2010, som bare bliver bedre og bedre.

Nu er FFAT her en ungdomsroman, så jeg falder selvfølgelig uden for målgruppen, så "I Pandoras Æske" er stadig min personlige favorit, men jeg var rigtig godt underholdt fra start til slut.

Selvfølgelig er jeg jo også en smule forudindtaget, og også forvænt, for jeg HAVDE forventet en god, spændende og underholdende roman.

Hvad der virkelig glæder mig er den stilsikkerhed, som skinner tydeligt igennem. Pernille er ved at finde sin forfatterstemme, og hun fører læseren gennem romanen med fast hånd.

Pernille Eybye er en forfatter vi kommer til at høre meget til i fremtiden. Det kan der ikke herske tvivl om.


torsdag den 2. december 2010

Valdemarsdag - Kim Leine

Hold da op ... Det er længe siden at jeg har læst en bog med en så usympatisk hovedperson. Der er selvfølgelig formildende omstændigheder, såsom gisninger om hovedpersonens barndom, som må have ganske forstyrrende, men dybest set så er Erik Rasmussen sgu en ikke sympatisk person.

Morder og offer er givet fra de allerførste sider, så der er ikke engang synderligt meget spænding omkring hvad, hvem og hvorfor. Vi ved endda hvordan den ender, for Erik Rasmussen har allerede på de første sider fortalt hvordan.

Hvorfor i alverden læser man så bogen til ende, kunne man spørge sig selv om?

Det er Kim Leines evne til at skrive så han tvinger læseren videre. En dårligere forfatter havde fået mig til at kaste bogen langt væk, men her er jeg helt med.

Flot arbejde, Kim.



onsdag den 1. december 2010

Lyden af mørke - Lis Vibeke Kristensen

Det var egentlig titlen, som virkelig fangede mit blik. Det er en kanon titel. Også siden hen har jeg set den mange gange på biblioteket, og må hver gang minde mig om at lade den stå.

Bagsideteksten er også spændende, men skrivestilen kunne jeg simpetlhen ikke forliges med.

Hovedpersonen ville ikke "lukke mig ind", og virkede ikke særlig sympatisk på mig. Det plejer normalt ikke at stoppe mig, men når man samtidig ikke kan fanges af den, så er der vist ikke meget at gøre.

Tilbage til biblioteket med den.