Valdemarsdag - Kim Leine

Hold da op ... Det er længe siden at jeg har læst en bog med en så usympatisk hovedperson. Der er selvfølgelig formildende omstændigheder, såsom gisninger om hovedpersonens barndom, som må have ganske forstyrrende, men dybest set så er Erik Rasmussen sgu en ikke sympatisk person.

Morder og offer er givet fra de allerførste sider, så der er ikke engang synderligt meget spænding omkring hvad, hvem og hvorfor. Vi ved endda hvordan den ender, for Erik Rasmussen har allerede på de første sider fortalt hvordan.

Hvorfor i alverden læser man så bogen til ende, kunne man spørge sig selv om?

Det er Kim Leines evne til at skrive så han tvinger læseren videre. En dårligere forfatter havde fået mig til at kaste bogen langt væk, men her er jeg helt med.

Flot arbejde, Kim.