Susannah - Det Mørke Tårn 6 - Stephen King

Mia har brugt Susannahs krop og den magiske glaskugle Sorte Tretten for at komme til New York i 1999, hvor hun på befaling af Den Purpurfarvede Konge skal føde sin unge. Men byen er underlig og skræmmer både Susannah og Mia "datter af ingen".
De går todash til slottet Discordia på grænsen til Slutverdenen, hvor Mia afslører sin oprindelse, og hvorfor hun så brændende ønsker at give liv til væsenet i maven.

Imens er revolvermændene Roland og Eddie Dean i eftersøgningen af antikvaren Calvin Tower faldet ind i en anden verden i Maine i sommeren 1977. En verden, der skulle være idyllisk og fredelig, men som ikke er det. For det første er den særdeles virkelig, og kuglerne flyver omkring ørerne på dem, når Balazar og hans gentlemen jager Calvin Tower i kampen om rosen.
For det andet er den beboet af forfatteren til Salem's lot - en mand Callahan særdeles gerne vil have fat på.

"Susannah" har jeg ikke læst i samme rivende fart, som "Ulvene". For det første fordi mestendels handler om Susannah, som jeg ikke har så nært et forhold til, som drengene i ka'tetten, men også fordi Mias historie er - selv om den for så vidt er spændende og relevant for indholdet - knapt så fangende.
Der er ikke så meget fremdrift i den, og det er også lidt abstrakt når Susannah og Mia taler sammen henholdsvis inde i hinanden eller stående overfor hinanden.

Den anden ting er ... og her må jeg vist træde varsomt. Jeg har netop læst "Isfolket" af Margit Sandemo og brokkede mig over at forfatteren skrev sig selv ind i sagaen.
Her har King gjort det samme, og han er endda gået skridtet videre. Han udgør en stor del af handlingen. Først troede jeg faktisk at han var det Mørke Tårn, og efter jeg først havde fordøjet tanken, gav det fint mening.
Stephen King er Det Mørke Tårn i sit forfatterskab. Alle hans historier fletter sig ind i hinanden, personer dukker op i forskellige romaner og noveller, og for så vidt er det rigtigt. Hans forfatterskab roterer omkring Tårnet og har gjort det næsten fra begyndelsen.
Da jeg nåede den konklusion var jeg faktisk glad og tilfreds, men så drejede historien igen, og nu er King "kun" en person, der også bliver styret af den Purpurfarvede Konge. I bogen fortælles der så om bilulykken, som King var ude for, for mange år siden, men her i bogen - i en anden virkelighed - i et andet hvor og hvornår - bliver King dræbt.

Det ved jeg så ikke helt hvad jeg synes om, men indtil videre er jeg villig til at give mit idol en smule snor, og se om det giver mening.
At jeg så må væbne mig med tålmodighed med at læse den sidste, er så en anden ting. Biblioteket har haft den frækhed at udlåne den!!
Suk altså ...

Ulvene - Det Mørke Tårn 5 - Stephen King

På rejsen mod Det Mørke Tårn kommer Roland og hans ka-tet til byen Calla Bryn Sturgis, hvor Fader Callahan, der er kommet til Den Midterste Verden fra Salem's Lot, inderligt beder om deres hjælp til at bekrige Ulvene fra Tordenskoven, som angriber byen og "høster" deres børn.

Roland, Eddie, Susannah og Jake ved, at hvis de skal gøre sig håb om at nå frem til Det Mørke Tårn, er de nødt til at stå i spidsen for byens indbyggere i slaget mod de uhyggelige Ulve på de grå heste. Men der er nogen i byen der modarbejder dem. Nogen, der ønsker, at Ulvene tager børnene ...
Mens Fader Callahan fortæller sin historie, og det står klart, at den er uløseligt forbundet med Det Mørke Tårn, lægger de fire rejsende planer, der skal være mere snedige og vovede end nogensinde før ...


Jeg var sørme ikke lang tid om at læse denne, selv om det er en moppedreng på 760 sider. Historien er medrivende og let fortalt, som jo er vanligt for King. Han kan sgu det skidt. :-)

Vores ka-tet er, som det fremgår af bagsideteksten ovenfor, nåede frem til byen Calla, der i hver generation opsøges af "Ulve", der kidnapper halvdelen af landsbyens børn, for at sende dem tilbage som tosser. De bliver altid advaret af robotten Andy, der udover den vigtige advarsel, ikke kan bruges til andet end at passe børn og fremsige horoskoper.
Det er dog ikke alle i byen, der er lige begejstrede for revolvermændenes ankomst, for hvis det nu ikke lykkedes dem at besejre Ulvene, hvad sker der så? Vil Ulvenes hævn være endnu frygteligere end "bare" tabet af børnene?

Den næste tid inden Ulvenes ankomst (der er meget præcist forudsagt af Andy) bruger revolvermændene til at undersøge byens muligheder for forsvar, men de har også langt vigtigere ting at tænke på. I New York står rosen på den tomme byggegrund, som er ved at ryge boghandleren Calvin Tower af hænde, og ka-tetten er nødt til at sikre den. Men hvordan kommer de til parallelverdenens Amerika?

Og så er der også det ubehagelige faktum, at da Susannah fangede dæmonen i stencirklen, hvorigennem Jake entrede deres verden, blev hun besvangret af den. Ingen ved hvordan, og endnu mindre hvornår barnet (hvis det da er et barn) kan forventes at komme.

Alt i alt er dette en helstøbt King roman. Jeg elsker det western-præg den har over sig, revolvermændenes indbyrdes forhold og Roland, som den klippefaste anfører og helt.
Åh jo, det her har han gjort godt. :-)

Troldmanden og glaskuglen - Det Mørke Tårn 4 - Stephen King

"Troldmanden og glaskuglen" er den længe ventede fjerde del af fantasy-serien "Det Mørke Tårn" og viser igen Stephen Kings klasse og evne til at skabe en forrygende fortælling.

Roland og hans ledsagere er med nød og næppe undsluppet farerne i én verden, og konfronteres nu med farerne i den næste. Men de lytter også til Rolands fascinerende fortælling om kærlighed og fantastiske oplevelser i en svunden tid. Og til hans beretning om en smuk og eksotisk kvinde ved navn Susan Delgado.

Romanen foregår i en verden, der er helt speciel, fyldt med billedrigdom, uforglemmelige personer og chokerende indslag. Virkelig en bog, der har været værd at vente på.

Jeg kan faktisk ikke huske præcis HVOR jeg gik i stå i serien, for jeg synes altså at kunne huske noget af denne her. Især fortællingen i fortællingen, historien om Rolands ungdomskærlighed Susan, mindes jeg.
Men måske nåede jeg ikke engang at læse den færdig sidst ...

Bind 4 starter hvor bind 3 stoppede temmelig abrupt. Nu kan jeg ikke lige huske hvor mange år, der er imellem de to bind, men det må godt nok sige en del om hans fans, når de tilgiver ham dette. :-)
Bind 3 sluttede med at de fem medlemmer i ka-teten drønede afsted på et højintelligent tog med 190 km i timen. De havde indgået en aftale med Blaine, som toget hed; hvis han kunne svare på alle deres gåder, tog han dem med i døden, når han begik selvmord for enden af togstrækningen. Hvis ikke han kan svare, må han lade dem leve.
Og her står vores helte så, stiller gåder, så de er ved at segne, og netop dér siger Stephen King "stop".

Faktisk ikke så pænt. ;-)

Men som sagt ... vi tilgiver ham meget, for han er jo fænomenal.

Den skarpsindige læser vil selvfølgelig vide at de også overlever Blaine i og med at der er 7 bind i serien, og da de står for enden af togsporene, befinder de sig i en parallelverdens Topeka, Kansas. Hvilket selvfølgelig giver stærke associationer til Troldmanden fra Oz, og i øvrigt giver forfatteren en fremagende mulighed for at bruge netop de associationer til at fortsætte historien.

Inden de dog bliver i stand til at forlade det parallelle Kansas, giver Roland sig, og fortæller sine venner om en af de magiske glaskugler. Der er tretten i alt, og denne historie handler om den lyserøde, om kærlighed, men også om sorg.

Åhjo, man kan vist roligt sige at jeg er godt og vel medrevet, og jeg kan faktisk ikke forstå at den ikke er en klassiker, blandt den nye fantasy-læsende generation.