søndag den 4. december 2011

Kvinden i vinduet - Jette Kjærboe

Jeg er vild med den historiske genre. At tænke på at der for årtusinder siden levede mennesker, der har gjort sig så bemærkede at deres skæbne er blevet overleveret i så mange generationer er jo dybt forunderligt.

Mange af dem har dog også haft så grumme skæbner, at man næppe kan forestille sig det, og Jezabel her, er en af dem.

Jezabel er en af Biblens mest forhadte kvindeskikkelser. En fønikisk prinsesse, der bliver dronning af Israel og nægter at underkaste sig Jahve, men insisterer på at tilbede de gamle guder fra hendes eget hjemland, Baal og Anas.

Nu kunne jeg godt begynde at hidse mig op og harcelere mod religionens undertrykkende åg, men jeg vælger at fokusere på romanen i stedet. :-)

Rent miljømæssigt er romanen fantastisk. Der kommer detaljer med på en levevis der er mere end 2000 år gammel, og det hele virker meget autentisk og realistisk. Til gengæld er jeg dog ikke begejstret for hendes personer. De virker ikke levende nok, og jeg var faktisk flere gange ved at opgive romanen netop fordi jeg ikke følte nok for dem.

Af og til var synsvinkelskiftene heller ikke gennemførte, så man læste videre uden at ane hvis synsvinkel man nu læste fra.

Ret synd for historien er fascinerende.

Næste bogprojekt: Alexandria-forbindelsen af Steve Berry.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar