Den slår ned på alt hvad der gør ondt på en kvinde. Voldtægt, psykisk og fysisk vold, angsten for et barns forsvinden, og dermed kunne den måske virke lidt letkøbt. Historien er ellers nok så realistisk. Kvinde forlader mand, fordi han i årevis har udøvet psykisk terror på hende. Og det af den grimme slags, hvor han ikke bare terroriserer hende psykisk, men også fysisk ved måder, som selvfølgelig aldrig kan ses og bevises.
En dag får hun nok, pakker barn og kontanter i bilen og drager østover mod Fyn. Hun stopper dog i Korsør da hendes mor – som hun aldrig kendte – ligger begravet her, og indlogerer sig på et motorvejshotel ved navn Rudolph.
Den grumme mand er dog smart, han erklærer hende uligevægtig og melder drengen kidnappet, og her ville den virkelige historie have været så fantastisk meget grummere, for det er en sag hun kunne have tabt. I stedet går bogen over i en ægtemand, der heldigvis kammer over og myrder og voldtager, så man har beviserne mod ham, og til sidst står hævnen da også som en lettelse, så man tænker at man da allerhelst selv ville have slået svinet ihjel. Samtidig er der så den underliggende historie om moderen, hvis dødsdato ikke stemmer overens med de historier hovedpersonen har hørt om sin mor. Her rulles der en historie op, som selvfølgelig får alt til at flaske sig til sidst.
Historien fungerer fint, og man er som læser pacet igennem.
Den ville have gjort sig endnu bedre i den realistiske genre, men så er jeg faktisk ikke sikker på at jeg havde kunnet holde ud at læse den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar