3 romaner - Helle Helle

Ned til hundene / Rødby-Puttgarden / Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand

Dette er mit første bekendtskab med Helle Helle og jeg kan godt forstå hvorfor hun er så berømmet. Hun skriver godt, fængende, og fanger så sandelig de små spil mennesker imellem.

Romanerne her er korte, hver på under 170 sider, så de var samlet i et bind med alle tre (derfor denne samlede anmeldelse), men kortheden kan så bedre forstås når man ser den minimalistiske stil hun lægger for dagen.

Med ganske få ord forstår hun at beskrive samtaler og følelser, og det er en stor kunst.
Personligt er jeg nu ikke så vild med en SÅ minimalistisk stil. Jeg vil gerne have lidt mere fylde på.

Mørke steder - Gillian Flynn

Gillian Flynn er den ægte vare - en skarp, ætsende og overbevisende historiefortæller med sans for det makabre - Stephen King

Det var vel nok det, der fik mig til at putte bogen i posen, da jeg var på biblioteket sidst, men King har faktisk ret.

Historien er virkelig godt fortalt og synsvinklen er en helt anden end man plejer. Her er hovedpersonen den nu 31 årige Libby day, hvis familie blev næsten totalt udslettet ved en satantisk inspireret forbrydelse. Den eneste anden overlevende var den syvårige Libbys storebror på femten, som med hendes vidnesudsagn bliver dømt for forbrydelsen.

Først nu - da pengene fra de velvilliges fond er ved at være brugt - begynder hun at interessere sig for sagen igen.

Jeg vil ikke afsløre mere, for der er nogle overraskelser undervejs, og det der faktisk fylder mest i mine tanker ligenu kan jeg ikke engang skrive om, uden at afsløre for meget.

Læs den. Den er fremragende i sine personskildringer, og jeg skal helt bestemt have læst hendes anden bog "Skarpe Genstande".

Fahrenheit 451 - Ray Bradbury

"Fahrenheit 451" er jo en kultbog, som jeg har hørt en masse om, men aldrig har fået læst. Problemet med kultbøger er jo man ofte glemmer hvor gamle de er. Når man tænker på at Fahrenheit 451 er fra 1953, så er den jo ret fantastisk. Den fremmedgørelse og ensrettethed for mennesker, som beskrives i bogen er jo ikke langt fra virkeligheden.

Dog har vi jo ikke de der smarte elektroniske hænder der klarer opvasken og maden (hvad der dog kunne være RET godt. :-)).

Men når det så er sagt, så synes jeg at historien er tynd, og at den kunne være udvidet med meget mere følelser og meget mere menneskelighed.