Den der graver en grav - Yrsa Sigurdardóttir

Endnu en underholdende roman fra Yrsa Sigurdardóttir. Godt nok syntes jeg, at der gik for meget Agathe Christie i den, men den er stadig underholdende.

Indtil videre er der kun udkommet tre bøger på dansk (ved ikke om hun har skrevet flere), men alle tre er værd at læse.

Yrsa, den glemte dronning af Danmark - Margit Sandemo

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er totalt betaget af Sandemos serie Isfolket. Jeg læste den allerede i firserne, da den blev udgivet første første gang, og siden dengang har jeg læst den 8 gange.

Derfor måtte jeg også have denne bog, da jeg faldt over den, selv om hendes enkelt-stående udgivelser ikke altid er faldet i min smag.

Yrsa her er en god historie, og jeg slugte den på ingen tid, men man kan selvfølgelig ikke helt lade være med at sammenligne med Isfolket, og her er Yrsa ikke nær "mættende" nok.

Broder Odd - Dean Koontz

Broder Odd er den tredje bog i serien om Odd, og Koontz går vist selv en smule død i ham. Altså Odd er stadig charmerende og hyggelig og en sympatisk person, men begynder også at blive en smule triviel.

Jeg kunne jo også bare lade være med at læse dem i rap. :-)

Men derudover var jeg godt underholdt, og har læst den ret hurtigt. Især hygger man sig med Koontz' humor, som stadig er fremherskende i disse bøger.

Ulm - Nick Clausen

Jeg havde hørt meget om Nick Clausen forskellige steder, og tænkte at jeg selvfølgelig måtte tjekke ham ud.

Med "Ulm" har han begået en udmærket ungdomsgyser, og selv om jeg nok ligger en del over målgruppen, var jeg underholdt fra start til slut.

Odd for evigt - Dean Koontz

"Odd for evigt" er anden del i serien om Odd Thomas. En hovedperson, som Koontz' læsere åbenbart har krævet mere af. Og det er forståeligt nok. Koontz er både morsom og spændende i denne fortsættelse, og han er jo en virkelig sympatisk gut, ham Odd.

Historien er fængende og man drives videre, selv om man egentlig regner plottet ud relativt tidligt. (Hvilket i øvrigt er pudsigt, da jeg netop for nylig over for en forfatterveninde bedyrede at det prøvede jeg aldrig at gøre. Jeg må nok æde mine ord i mig igen :-))

Det eneste der irriterer mig lidt ved de to Odd-bøger, som jeg nu har læst er Koontz' abrupte stil. Om det er generelt for hans nuværende måde at skrive på, eller om det kun er i Odd-bøgerne, ved jeg ikke.

Men underholdende er de da!