Stalkeren - Chris Carter

Bagsidetekst:
Liget af en ung, uidentificeret kvinde findes i en nedlagt slagterforretning, og dødsårsagen er uvis. Hendes krop synes urørt, men hendes læber er omhyggeligt syet sammen. under obduktionen bliver situationens alvor og rædsel for alvor klar, og kriminalassistent Hunter fra Los Angeles' politis specialenhed tilkaldes for at overtage efterforskningen.

Uha, man kan jo næsten ikke sige mere om bogen, end bagsideteksten her antyder. Ikke uden at ødelægge læseglæden for andre, og når det netop er krimier, så er det jo lysten til at gætte med og løse gåden, der er det bærende, så jeg vil slet ikke afsløre mere.

Som det kan ses af de forudgående omtaler af Chris Carters bøger, så bliver jeg mere og mere betaget. Hans personer er måske set udefra en anelse stereotype; der er Hunter, som er enspænderen, kvindebedåreren og vidunderbarnet. Så er der hans sidekick; Carlos Garcia, som er af puerto ricansk afstamning, den lidt blødere fyr med en kone i hjemmet, som holder sammen på det hele. Og en kvindelig politidirektør, der er barsk, men står inde for sine assistenter med hud og hår.
Det er jo set før, også sammensætningen af personerne. Men de har noget specielt over sig. De er meget sympatiske, og Robert Hunter, selv om han måske er stereotyp, virker meget sympatisk og man irriteres derfor ikke over det.

En anden ting, som tiltaler mig ved bogen er hans analytiske og metodiske tilgang til ting. Der er lidt Sherlock Holmes over hans konklusioner ind imellem, og det gør det kun endnu bedre.

Jo, jeg må nok tilstå at Chris Carter har fået sig en ny fan. Han kan sgu sit håndværk. Den eneste fejl jeg er stødt på, er et umotiveret synsvinkelskift i en actionscene, men det kan jeg godt tilgive ham. Resten gør han altså bare fænomenalt.

Bødlen - Chris Carter

Bagsidetekst:
På altertrappen i en kirke i Los Angeles opdages liget af en præst. Hans hoved er blevet hugget af og erstattet af et hundehoved. Senere opdager retsmedicinerne, at tallet 3 er blevet malet på ofrets bryst med blod.
I begyndelsen af kriminalassistent Hunter overbevist om, at det er et rituelt drab, men efterhånden som flere lig opdages, er han nødt til at tænke om. Alle ofre er døde på den måde, de frygtede mest. Deres værste mareridt er bogstaveligt talt blevet til virkelighed.
Men hvordan kan morderen vide, hvad ofrene frygtede mest, og hvad er forbindelsen mellem disse tilsyneladende tilfældige ofre? Hunter indleder en jagt på en flygtig og sadistisk morder, som åbenbart har evnen til at læse sine ofres tanker, og ikke stopper før han har opnået sine syge mål.

Jeg er da kommet bagud, kan jeg se. Mit sidste indlæg handlede om den første bog i Chris Carters serie om Robert Hunter ("Krucifiksmorderen"), og nu hvor jeg skriver dette indlæg, er jeg faktisk også allerede færdig med den 3. bog i serien.

Og det kan man roligt tage som en anbefaling. Chris Carter skriver godt og flydende. Robert Hunter er nok noget af et vidunderbarn og en utrolig vidende mand, hvilket konstant forklares med "jeg læser meget", men det virker ikke påklistret eller som en nem udvej. Robert Hunter læser virkelig meget, for han lider af søvnløshed. Hvilket der igen ikke er noget at sige til, med de mordsager han kommer på.

Han og hans makker Carlos Garcia er tilknyttet ikke bare drabsafdelingen hos LAPD, men ved en enhed, der har med særligt brutale drab at gøre, og jeg skal da også lige love for at Carter ikke lægger fingrene i mellem.
Drabene er så groteske og frygtelige og ondsindede, at jeg i tankerne kan slå det hen, og sige at sådan noget må være opdigtet. Ingen kan vel være så sadistisk og modbydelig, men når jeg tænker på at han har erfaringen fra virkeligheden efter at have arbejdet som kriminalpsykolog, så ... puha. Der er mange forskruede væsner derude.

Men det gode ved hans bøger er så faktisk at de mordere, som bøgerne omhandler, har et motiv, et psykologisk knæk i en grad, at man næsten (men kun næsten) forstår, hvad deres bevæggrunde var.

Chris Carters serie her, kan helt klart anbefales.

Krucifiksmorderen - Chris Carter

Bagsidetekst:
En ung kvinde findes brutalt myrdet i en hytte i Nationalparken i Los Angeles. Hun er nøgen, hænger fra to træstolper, og huden er flået af hendes ansigt, vel at mærke mens hun stadig var i live. Morderen har skåret et besynderligt udseende dobbelt-kors i hendes nakke; Krucifiksmorderens signatur.
Men hvordan er det muligt? To år tidligere blev Krucifiksmorderen fanget og henrettet. Er en kopimorder på spil, eller er kriminalassistent Hunter tvunget til at tænke det utænkelige? Er den virkelige Krucifiksmorder stadig derude et sted, klar til at angribe og plage Hunter på ny?
Robert Hunter og hans nye assistent står på tærsklen til et mareridt af ufattelige dimensioner, som ingen ende vil tage ...

Lad mig sige det med det samme. Min mand er fuldstændig tosset med Chris Carters bøger. Jeg tror han har læst dem 3 gange, og det er altså ret overvældende for så meget læser han heller ikke.
Da jeg så skulle til Bogforum her sidste år, opdagede jeg at Chris Carter skulle komme, og fik købt alle hans fem bøger, samt fik dem signeret til min bedre halvdel.

Bøgerne handler om kriminalassistenten Robert Hunter og hans makker Carlos Garcia, som arbejder for drabsafdelingen i LA, USA.
Og det er ikke bare almindelige drab, de efterforsker, men nogle uhyggeligt bestialske drab. Drab, der virkelig får det til at vende sig i én, og han sparer bestemt ikke på beskrivelserne.
Det kunne godt kamme over og blive splat, men det gør det ikke. Carter formår helt klart at sætte grænsen, selv om han går uhyggeligt tæt på den.

Chris Carter har selv arbejdet som kriminalpsykolog hos distriktsanklageren i Michigan, hvor han formentlig har set en del grimme ting. Det og så hans viden om psykologi, hans ligefremme stil og meget sympatiske personer gør at man ubetinget elsker de her bøger.

Jeg er i hvert fald meget imponeret, og meget fascineret, nu hvor jeg er halvvejs inde i den næste i serien, der hedder "Bødlen".

De kan helt klart anbefales, hvis man er til krimier af den lidt mere hårdkogte slags.

De gyldne sporer - Susanne Clod Pedersen

Året er 1415 og Hialmar Gunwardsøn slås til ridder i Søborg Kirke.

Slægtsfejde, turneringsridt, fjendskab og hævn. Voldsomme og uventede begivenheder kaster den unge ridder ud i en hovedkulds flugt mod en større verden.


Jeg havde fået disse bøger (det er en trilogi om ridderen Hjalmar) anbefalet, fordi jeg havde efterlyst historier, der foregik i Europa i 1400-1500 tallet.
Årsagen herfor er selvfølgelig at jeg selv - forhåbentligt på et tidspunkt - får skrevet den roman idé jeg går og tumler med, der netop foregår i den periode.
Jeg kan jo ellers godt lide at læse andre bøger, for netop at se andres tilgang til perioden, "smage" på holdninger, stemning og beskrivelser, men ...

Det er nok fordi jeg har haft stressmonsteret boende i mit hoved her på det sidste, og derfor har haft lidt svært ved at koncentrere mig, men ... jeg kunne simpelthen ikke med sproget i denne roman. Det var meget malerisk og poetisk, men det havde jeg slet ikke hoved til at kunne kapere.

Så den må tilbage til biblioteket.