Solens Følge - Den ældste myte 2 - Boris Hansen

Dette er Den Ældste Myte

om Lytteren, der hører og forstår, hvad verden siger

om Jægeren, der bevæger sig som vinden

om Drømmeren, der drømmer på tværs af tiden

om Abens Håndlager, der vil drive Den Skyldfri til mord

- og om Fortælleren, der vil give historien nyt liv.

 

Dette er anden bog i trilogien Den ældste myte, som jeg er blevet bedt om at anmelde.

Første bog i serien var jeg jo ret begejstret for, hvilket kan læses her, og jeg vil sige at nr. 2 helt bestemt er en værdig efterfølger.

De seks danske børn, som ved et tilfælde snublede over Den Ældste Myte, besejrede i første bind dæmonaben og undgik kun med nød og næppe at profetien blev opfyldt. Profetien som siger at hvis det lykkes Abens Håndlanger at drive Den Skyldfri til mord, vil solen slukkes og jorden vil henligge i mørke.

Og det bringer mig så faktisk til det eneste ankepunkt jeg har på selve bogens grundtema. Måske er det fordi jeg har overset noget (jeg har det med at sluge bøgerne, når jeg er godt underholdt), eller også halter præmissen et eller andet sted. For ganske vist lykkedes det vores hovedpersoner at undgå mordet, men i de gamle sagn, som oprulles i bogen, fortælles det jo netop at myten har slået til flere gange, hvor det lyder til at mordene netop ER lykkedes.

Måske er det også fordi jeg ikke ofte læser fantasy, men det virker lidt ... uambitiøst af Myten. Ét mord? Kun ét? Hvis man har magt til at skabe en myte som denne, hvorfor så nøjes med det? Og hvorfor i det hele taget skabe en så kompliceret myte?

Nåh, men når det så er sagt, så er det faktisk det eneste kritiske jeg har at sige om bøgerne.

I bog nr. 2 er myten blevet læst igen. I bog nr. 1 opfordrede Emma Brille til at nedfælde myten. Han skrev alle deres hændelser ind i sin internetdagbog, men da det gik op for ham, hvad det indebar, skyndte han sig at slette den igen. Desværre nåede nogle drenge at læse den inden, og så var Myten på vandring igen.
Da tegnene begynder at vise sig, bliver børnene klar over at de er de eneste, der kan hjælpe de nye ofre for Myten og forhindre det kommende mord.
Og inden længe går det op for dem, at der er flere end dem, der har interesse i at Myten er dukket op igen.

Boris Hansen skriver rigtig godt. Sproget er godt, flydende, letlæst og varierende. Spændingen fører læseren fremad, og der ingen tegn på usikkerhed. Boris Hansen ved hvor han er på vej hen (hvilket også får mig til at tro at det må være mig, der har overset noget i ovenstående ankepunkt), og handlingen glider smukt derudaf.

Han formår både at være spændende og morsom, som fx i nedenstående passage. Jeg er en sucker for tør humor, så denne storelsker jeg naturligvis:

Philip bemærkede, at begge de fremmede var en smule mørke i huden. "Vær hilset," sagde han. "Taurus fortæller, at I er rejst langvejs fra, men han sagde ikke hvor langt. Marokko? Algeriet?"
"Lolland," svarede den ene af de to krigere, og den anden nikkede bekræftende. "Solens Følge i Sakskøbing sender deres hilsener og håb."

Bøgerne kan anbefales til alle fantasy læsere, og selv om det nok er ungdomsromaner, så kan voksne stadig læse med.

Nårhja, og så elsker jeg henvisningen til Baba Yaga. En virkelig dejlig sagnskikkelse. :-)

Jeg vil glæde mig til at læse afslutningen også for at se om det lykkedes dem.

Mytens forbandelse - Den ældste myte 1 - Boris Hansen

Dette er Den Ældste Myte

om Lytteren, der hører og forstår, hvad verden siger

om Jægeren, der bevæger sig som vinden

om Drømmeren, der drømmer på tværs af tiden

om Abens Håndlanger, der vil drive Den Skyldfri til mord

- og om Fortælleren, der vil give historien nyt liv.

Jeg er af forlaget Rosenkilde & Bahnhof blevet spurgt om jeg ville anmelde fantasy-serien "Den ældste myte", skrevet af Boris Hansen.
Nu er jeg generelt ikke voldsom fan af fantasy, og Boris Hansen har i øvrigt også gjort sig uheldigt bemærket i min sfære, da han og jeg var nomineret i samme krimikonkurrence hos Husets Forlags for snart mange år siden, og han så oven i købet vandt den!
Men det må så også betyde at han er en god forfatter, så jeg endte med at sige ja. :-)

Og det er jeg faktisk glad for, for jeg blev positivt overrasket. Jeg havde mine fordomme, og forventede konstant at bestemte ting skulle ske, men da de ikke gjorde det, måtte jeg jo æde mine ord og bare læse.

Første bind i "Den Ældste Myte" hedder "Mytens Forbandelse" og har seks børn som hovedpersoner. Der er de tre søskende, Jeppe, Nadja og Adrian, Adrians venner; Brille og Emma og Jeppes ven, den meget selvcentrerede Philip Mortensen.

Børnene finder - i et gammelt forladt hus - et ældgammelt vævet tæppe, der skildrer nogle scener fra meget gammel tid. Pudsigt er det, at der på tæppet er seks forskellige personer, i forskellige scener.
Scener som de inden længe også befinder sig selv i, og der begynder at ske ting, som ikke kan bortforklares.

Så vil jeg faktisk ikke afsløre mere. Ikke andet end at børnene her bliver viklet ind i myten uden mulighed for at undslippe, og så er rammen jo sat.

Boris Hansen skriver godt. Hans sprog er letlæst uden at være simpelt. Det er varierende med et godt flow, der fører læseren frem i historien med et fast greb.
Persontegningerne er måske tæt ved at være stereotype; Emma, der er den forsagte pige, der har det slemt derhjemme, Brille, nørden med naturvidenskaben, Nadja, den tvære pubertetspige, Jeppe, den dovne teenager, Philip, den selvcentrerede og så Adrian, som vel kan betegnes som hovedpersonen, og som er relativt normal.
Det gør dog egentlig ikke noget, for de spiller godt sammen og udfylder de roller de skal.

Jeg har - samtidig med bog 1 i serien - også fået bog 2, som jeg vil kaste mig over. Og nu endda spændt og med glæde. :-)

Hov, det skal i øvrigt nævnes - som det også står beskrevet på flappen på bogen, at forfatteren er IT nørd, hvilket har resulteret i en meget flot hjemmeside, hvor man kan se billederne fra det vævede tæppe, mytens rejse og meget mere.
Det komplementerer flot bøgerne, og giver altså hele serien et meget smukt finish.

Jo, den kan godt anbefales.