Om krimien - PD James

Efter den barske og følelsesladede omgang med Teddy Vorks Diget, var det egentlig rart at have noget let tilgængeligt.

PD James har her begået en lille gennemgang af kriminallitteraturens historie, især den engelske. Ingen kan vel være i tvivl om at hun selv er mester på feltet, og hun har jo udgivet utallige kriminalromaner i gennem tiden.
Jeg har selv læst et par af dem, og der er ingen tvivl om at hun kan sit håndværk.

I denne bog skildrer hun ikke kun sin egen kærlighed til genren, hun fortæller om de største kriminalforfattere i det seneste århundrede, om genren generelt og giver et bud på hvorfor kriminalgenren fanger folk i den grad, som det gør.

Det her er en fin lille bog, og den giver i hvert fald anbefalinger til en masse andre krimier, man kunne læse, men for mit vedkommende vil den nok blive glemt, lige så snart jeg får den afleveret på biblioteket igen.

Hun skriver dog noget smukt, som alle forfattere kan nikke genkendende til:

Vores klode har altid været et farligt, voldeligt og mystisk habitat for menneskeheden, og vi er alle mestre i at skabe den glæde og trøst, i stort som i småt, nogle gange både farlig og destruktiv, som byder på en i hvert fald midlertidig flugt fra dagligdagens uundgåelige spændinger og usikkerhed.

Diget - Teddy Vork

Hold da op, denne var svær at kategorisere. Jeg havde puttet den ind under både thriller/horror, magisk realisme og historiske. Men jeg har nu valgt historiske, da den jo foregår i middelalderen, OG er baseret på danske sagn.

Nåh, i dag har jeg vendt sidste side i Teddy Vorks Diget, og sikke en roman! Den kommer til at sidde i mine tanker i lang tid fremover.

Diget handler om drengen Knud, der bor i marsken omkring Ribe i den danske middelalder. Diget, der beskytter bygden mod havet, kræver med mellemrum et offer for sin beskyttelse. Et menneskeoffer.
Der trækkes lod mellem fem drenge, og Knud er den uheldige - eller heldige, der vier sit liv til bygden - der skal begraves levende i diget.

Teddy Vork har her begået et mindre mesterværk i mine øjne. Ikke kun er romanen smukt skrevet og sproget er klart og utrolig stemningsgivende. Som fx denne vending, som jeg er helt tosset med: Da hele salen sov, rev en skygge sig fri af natten.
Smukt, ikke?

Men settingen ... Det er så utrolig svært at skrive en roman, hvor man ikke har nogen reel handling. Det eneste han har, er en drengs tanker og erindringer i sin indelukkede grav. Der er ikke meget at gøre med, og det har utrolig mange begrænsninger.
Derfor er det også desto flottere at han har begået en roman, som man bliver betaget af i den grad. Den er barsk, den er vedkommende, den går under huden på én og er dybt rystende på mange måder.

Jeg vil ikke afsløre mere her, men vil bare give den mine varmeste anbefalinger. Læs den!

Udsnit:
"Åh, Gud, vil du ikke nok hjælpe." Knud foldede hænderne. "Vil du ikke nok."
"Din Gud findes ikke her, knægt. Her hersker De Døde og Gammen," sagde det nærmeste skelet. Et af dets ribben var ved at falde af. Det hang og dinglede, så det klikkede mod de andre knogler hver gang skelettet tog et skridt.
Knud ville rejse sig og løbe ... men der var ingen steder at flygte hen.

Skynd Dem, kom og se! - Lotta Lundberg

Hmmm ... egentlig kunne jeg godt lide denne bog, men ...

Skynd Dem, kom og se! handler om nogle dværge, der arbejder i Luna Park i USA. Den ene - Glauer - som også er deres leder, har dog store drømme. Han vil rejse til Europa og dér opføre skuespil, der er dem værdige. Ikke mere dværgkast eller andre fornedrende ting.
Til det skal han bruge penge og han indgår derfor en meget usympatisk aftale med en læge om at undersøge dværgene i Lilleputia.
Det er især dværgkvinden Ka, det går ud over, og han tager hende med sig, da de endelig får penge nok til at rejse til Europa.
De lander i Tyskland i 1932, hvor det at være anderledes ikke ligefrem er en fordel, og jorden bliver da også ret varm under fødderne, og de flygter til Sverige, hvor de ender i et et nyt "Lilleputia".

Og her var det så at jeg lagde bogen fra mig. Ikke fordi den ikke er god, for den er spændende, og det er interessant at læse om deres skæbne, men den er bare ... kedelig.
Godt nok har jeg meget andet i hovedet for tiden, men jeg gad knap nok tage bogen op igen, og blev ved med at skele længselsfuldt efter andre bøger i bogreolen.

Jeg har givet mig selv et løfte om at hvis bøgerne ikke fanger mig, så skal de ikke læses færdige. Livet er for kort til kedelige bøger. :-)