Da jeg havde dræbt den rødhårede mand, gik jeg hen til Quinn og bestilte østers til aftensmad.
Sådan kan man jo også starte en roman, og man må jo sige at det virker. :-)
Michael Cox har her begået et ret digert værk. Det handler om Edward Glapthon der er blevet snydt for en temmelig anseelig arv. Dette finder han dog først ud af sent i livet, og da er trådene allerede blevet spundet som et fantastisk edderkoppe spind.
Mange er involverede og det er bestemt ikke alle man kan stole på. Hans fjende fra Eton viser sig også at være involveret i denne arv, og derfor beslutter Edward Glapthon at myrde ham.
Det kan jeg roligt fortælle uden at afsløre noget, da det allerede bliver beskrevet i starten af bogen, der starter bagvendt. Hele bogen er bygget op omkring Edwards bekendelser og hans pertentlige indføring af beviser står dog i stor kontrast til hans besøg i diverse opiumshuler og de lange perioder hvor han ligger virksom hen. Det går da også op for læseren at denne unge mand ikke bare er blevet snydt men også lider af svære depressioner, misbrug og vrangforestillinger.
Alligevel har man sympati med ham, for hvordan ville hans liv have været, hvis han havde fået hvad der rettelig tilkom ham?
Jeg er selv i gang med at skrive om London i den periode (lidt tidligere dog), og har derfor netop lånt denne for at få smagen og noget input og research. Det må man sige der er i rigt mål i denne mål. Lige fra værdien på en sovereign omregnet til nutidige britiske pund sterling samt adskillige kunst og litterære henvisninger.
I inspirations øjemed er det jo ganske fantastisk (dog er der temmelig nogle ting jeg skal have krydstjekket), men hvis jeg skulle læse denne bog som helt almindelig litteratur ...? Jeg tror den ville have virket tung og omstændelig i mine øjne.
Men der er ingen tvivl om at det er et stort værk, Michael Cox har begået her.
Næste bogprojekt: Oliver Twist af Charles Dickens
