Gump & Co - Winston Groom

Ja, jeg var jo også en af dem, der storelskede Tom Hanks i rollen som Forrest Gump. Man kunne jo ikke stå for hans charme, når han bød chokolade, og hvem kunne sige sig fri for at få tårer i øjnene, når han spørger om hans søn "også er dum".

Med det in mente var jeg jo glad for at se at der faktisk fandtes en fortsættelse, men æv nej. Sikke da noget hø. En ting er at skrive om en dum person, men man behøver jo ikke at gøre det i hele teksten.

Ok, retfærdigvis skal jo siges at stilen holdes hele vejen igennem, og at det er en fortællende stil, men ej hvor er træls at læse.

Nåh, det var vist det.

Under kuplen - Stephen King

Stephen King har gjort det igen. En stor (! - 1197 sider) dommedagsroman, hvor folk bliver presset ud til det yderste, og handler derefter.

Han har gjort det før, men det er ok. Hans force er nemlig at beskrive hvordan mennesker handler og agerer indbyrdes, og her kan han sgu noget, som jeg endnu har til gode at opdage tilsvarende hos en anden forfatter.

Den handler kort sagt om en kæmpe kuppel, der pludselig sænkes over den lille mainske by Chester Mill, og så behøver man faktisk ikke at sige mere. :-)

Desværre er det jo sådan at hans personkarakteristik fylder så meget, at selve afsløringen af kuplens hemmelighed faktisk er lidt et antiklimaks, men som læser er man sjovt nok også ret ligeglad hvem eller hvad der har placeret den kuppel. Det er ikke det, der bærer bogen.

Beklager min mangel på finlitterære smag, men Stephen King er sgu ubestridt mit idol. Hvem der dog bare kunne beskrive personer som ham ...