fredag den 30. april 2010

Babylons Stjerne - Barbara Wood

Jeg aner ikke hvorfor jeg overhovedet gad læse denne færdig. Måske fordi jeg netop havde opgivet Anne Rices "Jesus", og tænkte at jeg MÅTTE stå igennem.

Historien er sådan set også ok. Det er et interessant plot, men stilen ødelægger det. Den er ret forudsigelig på sine steder, og meget kedeligt skrevet.

TILFØJELSE: Tilsyneladende var den så kedelig, at jeg ikke engang gad skrive hvad den handlede om, da jeg lavede det her indlæg.

Et hemmeligt selskab, der skal bevare de bevarede rester fra Alexandrias berømte bibliotek. Så er der en professor, der opdager noget der kan afsløre ordenen og dens leder, og bla bla bla. ;-)



fredag den 16. april 2010

Det tredje tegn - Yrsa Sigurdardóttir

Hvor var det skønt at komme til en velskrevet roman, efter at jeg måtte opgive læsningen af to romaner i træk. Jeg var da lige ved at tro, at jeg ikke selv evnede at læse længere.

Denne bog er ret velskrevet og underholdende. Hovedpersonen er en advokat og enlig mor, hvilket
gør hende nærværende og levende.

Historien er også ret spændende, ikke sidde-ude-på-kanten-af-stolen-spændende, men underholdende og man har lyst til at læse videre.

Den handler om en ung tysk udvekslingsstudent, der myrdes på Reykjaviks Universitet. Han er selv fascineret af trolddomskunst, tortur og henrettelser og må da også ende sine dage på den måde, hvilket der selvfølgelig kommer en historie ud af.

Forfatteren har flere bøger bag sig, så hende vil jeg lige skrive mig bag øret.