En heldig mand - Michael J Fox

Som de fleste ved er Michael J Fox en amerikansk skuespiller, der i en tidlig alder fik konstateret Parkinsons.

Det er en relativt underholdende bog (så underholdende den nu kan blive, når en ung person bliver syg), da det er Michael J Fox, der har skrevet bogen, og hans humor skinner igennem. Den virker meget ægte, og det er formentlig netop fordi den er skrevet af en ”ikke-forfatter/journalist”.

Puha, bare sådan noget altid ville ramme naboen og ikke én selv…

Duma Key - Stephen King

Hvor jeg dog forguder den mand! Hvor er det dog fantastisk at man kan skrive 630 sider, hvoraf det faktisk først er den sidste halvdel, der virkelig er gysende og hvor det splattede kun udgør måske 20 sider i alt.

Synd at han altid skal skydes i skoene, at han kun skriver splatter-romaner, for hans bøger er meget mere end det.

Især er hans personkarakteristikker aldeles fremragende. Kunne jeg skrive bare kvart så godt som ham, ville jeg være lykkelig!

Hvad bogen handler om? Læs den selv!

Jeg er i hvert fald næsten trist over at bogen allerede er slut.

Ulvens Folk - Michael Gear & Kathleen O'Neal

Bagpå står der: "Er du vild med Hulebjørnens Klan, kan Ulvens Folk varmt anbefales. - Ugebladet Søndag."

Hmm ... tja ... den når ikke Jordens Børn til sokkeholderne, og som jeg sagde til min mor, som jeg lånte den af (håber ikke hun læser med her, for hun har ikke selv læst dem endnu), så var det såmænd nok uklogt at begynde på dem, så kort efter Jordens Børn.

Ok, det er vel storslået. Der er mange gode beskrivelser, og man anfægter ikke på nogen måde den måde personerne er skildret på. Deres research er helt sikkert i orden, men puha, hvor er det bare trøstesløst det hele. Der er sgu ikke meget venlighed i den bog, og den kærlighed der er, er uigengældt.

Den er ikke helt så deprimerende som Jordens Søjler, men det snerper godt nok derhenad.

Atlantis - Stephen King

Det her er ikke en af Kings bedste bøger, men så vidt jeg husker er det også den første efter hans ulykke. Der er mange henvisninger til hans fantasyepos ”Det Mørke Tårn” (som jeg også snart skal have genlæst og læst færdig), så udenforstående vil nok ikke forstå meget af det, der foregår især i den første af novellerne.

Hvad der dog slår mig er igen de kærligt nostalgiske tilbageblik til Amerika i 50’erne. Det føles som en tid, hvor alt kan ske.

Gad vide om det også var sådan i Danmark dengang? Eller om det kun er i amerikanske bøger?

Fluernes Herre - William Golding

Efter at have læst Stephen Kings ”Atlantis” hvor der var rigtig mange henvisninger til ”Fluernes Herre”, måtte jeg lige tage den frem fra mine hylder. Og jeg forstår hvorfor jeg ikke har læst i den i over 14 år. Det er en modbydelig historie, og man gruer for at almindelige drenge ville udvikle sig sådan i en tilsvarende situation.

Bare tanken om de her børn alene på en øde ø, og hvad der kunne have været sket, hvis ikke de til sidst blev reddet ...