Jeg er ved at sortere på mine boghylder, og denne bog var vist en jeg fandt på et loppemarked. Uden at læse på bagsideflappen, gik jeg i krig med den, og blev såre overrasket da Kong David ligger på sit dødsleje og tænker på Michaelangelos statue: David. ”Han har mig stående deroppe i uomskåren stand! Hvem fanden tror den forpulede idiot jeg er?”
Og så var jeg faktisk solgt. Joseph Heller er dejligt blasfemisk da David mener at Gud skylder ham en undskyldning, og David har så sandelig ikke tænkt sig at tale med Gud, før det er sket. Joseph Heller skyder med skarpt mod mange af eftertidens kendte. Det være sig Hitler, Michelangelo og de fremtidige jøder selv. Det kan Heller så også slippe af sted med, da han selv var jøde.
Ok, medgivet, den kunne godt blive lidt ensformig sine steder, da bogen foregår ved Davids dødsleje, og han fortæller i flashbacks om sit liv. Men underholdende var den.
Især fordi den er fyldt med anakronismer, som der slet ikke gives nogen forklaring på. Og fordi Heller selvfølgelig er drivende sarkastisk.
Faktisk gav denne bog mig en idé til en historie, som jeg selv er i gang med at skrive lige nu, men da jeg endnu ikke kan finde ud af om ideen er dødfødt, og om den bliver til noget, så holder jeg lige kortene ind til kroppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar