torsdag den 9. maj 2013

Skandalen - Isfolket 27 - Margit Sandemo

Christer, søn af den midlertidigt tæmmede Tula, har en klippefast tro på, at han er sin generations udvalgte. Hans optimisme er ukuelig, indtil han får at vide, at hans barndomskæreste, Magdalena er død.
Han sætter hele sin fantasi og sine ikke eksisterende okkulte kræfter ind på at opklare mysteriet, som ender i en gjaldende skandale. Heike træder hjælpende til.

Christer møder den forskræmte spirrevip Magdalena på et kursted, hvor han er sammen med sin svagelige far. Han fatter straks sympati for den unge pige, og da han år senere hører at han får mulighed for at møde hende igen, er han straks fyr og flamme.
Der bliver stor skandale, da han opdager at den Magdalena han bliver præsenteret for, slet ikke er den pige han mødte dengang. Og Christer er selvfølgelig typen der råber det ud over det hele.

Derpå følger et opklaringsarbejde, hvor hele familien træder til hjælp, og selv Heike kommer fra Norge, for at være sammen med sin familie.
Opklaringen viser sig at ende i en endnu større skandale, som ikke skal udpensles her. Og nårhja, Christer får - med forfædrenes hjælp - lov til at udføre en enkelt lille tryllekunst, der dog ikke helt udarter sig som ventet.


Dette er en af de bøger i serien, som egentlig ikke bringer historien så meget videre. Der tilføjes ikke nye oplysninger, men den er nu stadig underholdende og læseværdig. Christer er en sympatisk person, som man ikke kan lade være med at holde af, og dramaet fanger også én.

Der er 2 ting i hele Isfolke-serien som jeg synes falder uden for beretningen. Som springer i øjnene og virker unødvendige og snarere irriterende.

Hvis du ikke har læst bogen, så læs ikke videre ...

Men hele miseren med Magdalenas hund og kontakten til rumvæsnerne, virker unødvendig og malplaceret. Jeg ved godt (fra forfatterens egne bemærkninger og selvbiografien), at hun selv har den overbevisning, men i denne sammenhæng virker det forkert.
Man kunne have nøjes med at lade Heike opfange vibrationerne ad "normal" vis gennem hunden, og uden problemer have udeladt det andet.

Nåh, men man kan jo sige at to punkter på 47 bøger ikke er ret meget, så igen ... jeg bærer som sædvanligt over med det. ;-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar