fredag den 30. januar 2015

De utilpassede - John Kenn Mortensen


Lolland.
Ligner en lort, der ikke vil skylles ud. Og nu skvulper den bare rundt i røven på resten af Danmark.

Det er her, Johan bor. Det er her, han er født og opvokset. Der er også en overhængende far for, at et er her, han snart vil ende sine dage i hænderne på landsbybøllen Jackie, eller som offer for en lollandsk vampyr. 

Der er nemlig sket det, at hele Lollands voksne befolkning er blevet forvandlet til vampyrer. Inklusiv hans bedste ven Jacob, selv om han slet ikke er voksen. Som om det ikke er nok, er Johan også forelsket. Helt vildt forelsket i Dorthea. Som er hans babysitter. Kan det blive værre?
YYYYYY

Jeg faldt over denne bog på biblioteket og kunne ikke komme på i hvilken forbindelse jeg havde set den før. Men jeg havde set den, og vidste det, for forsiden er meget speciel og indbydende på sin egen grumme måde.

Det var først da jeg nævnte bogen for en af mine skrivebuddies, at hun gjorde mig opmærksom på at det da var på Herlufsholms Fantasymasse, at vi bemærkede den første gang. Og jeg må sige at jeg er noget betaget af den.

Nåh, jeg forgriber vist tingenes gang her. :-)

Johan, der bor med sine forældre på Lolland mærker virkelig udkantsdanmark i sin værste form. De tomme huse, fabrikkerne, der nedlægges, arbejdsløsheden og den følelse af at alle har opgivet. En dag kommer nogle fremmede til byen, og hænger en seddel op om løfter om fremgang for alle. Det får alle forældrene til at samles i byens forsamlingshus, hvor de forvandles til vampyrer.

Herefter følger en nærmest dystopisk fortælling om hvor børnene forsøger at overleve i det forældreløse samfund med vampyrerne i hælene hele tiden. Selv da de når til Falster for at hente hjælp, er der ingen der tror dem eller for den sags skyld gider at tage til Lolland for at se efter.

Det lyder lidt sort og dystert det hele, og det er det i og for sig også, men der er en fornuftig balance mellem det klamme, det uhyggelig og det morsomme til at det hele fungerer.

Som fx her

Der er ingen redskaber af nogen art i garagen. Ikke så meget som en enkelt rive. Han krydser fingre som et kors og går ind. Indenfor finder han en lille håndkost og en langskaftet fejebakke. Han krydser dem og har nu et større kors, men det beroliger ham ikke særlig meget.
"Jacob! Det er mig, Johan!"
Der er ingen respons. Johan fortsætter ud i køkkenet. Han skal lige til at skifte sit kors ud med en stor køkkenkniv, der ligger på et skærebræt på køkkenbordet, da han kommer i tanker om at den ikke vil være til gavn mod en vampyr. Han går hen mod døren, der fører ind til resten af huset.
I det samme svinger døren op i hovedet på ham, så han taber sin kost. Han slår panisk ud med fejebakken og rammer Dorthea lige i panden.
"Av, for helvede!" skriger Dorthea.
"Undskyld! Jeg troede du var en vampyr!" Johan kan mærke sit hjerte galoppere rundt i brystet på ham som en høne uden hoved.
"Jeg tror sgu ikke, du kan slå en vampyr ihjel med et fejebakkeslag, lige meget hvor hårdt du slår." De begynder begge to at grine hysterisk.

Jeg bliver også nødt til at påpege de flotte illustrationer, som forfatteren selv har stået for. De er meget stemningsfulde og faktisk også skræmmende mange af dem.
I det hele taget virker bogen velført. Jeg er ret vild med de sorte sider inden i bogen, som bidrager smukt til bogens stemning.

En meget gennemført bog, der hænger sammen både med illustrationer og indhold.

Det eneste jeg bliver nødt til at brokke mig over er at Langeland blev inddraget. I må hjertens gerne beholde jeres vampyrer ovre på Lolland. ;-)


Forlag: Carlsen
ISBN: 978-87-11-35980-8
Sider: 312
Biblioteksbog

søndag den 25. januar 2015

Den druknede - Kristoffer Jacob Andersen


Nik er sammen med sin far flyttet fra København til en kedelig provinsby. Her er han ret alene med sin passion for horror-metal musik og er draget af de mange historier og den overtro, der er forbundet med byens afsidesliggende kloster.

En dag falder Niks stedsøster Sofia i klosterets bassin, og kort efter finder en skrækslagen Nik en trussel på sin værelsesvæg, hvor der står, at han inden længe vil dø.

Mystikken breder sig, og Sofia begynder at dukke op - gennemblødt og i en form for trance - mens folk omkring dem dør, én efter én. Det viser sig hurtigt, at tingene er langt mere uhyggelige end Nik nogensinde havde forestillet sig.
"Den druknede" er mystisk, uhyggelig og fascinerende, og man bliver hurtigt revet ind i Niks kamp for at bryde klosterets forbandelse og stoppe den druknede, inden han selv bliver det næste offer.
YYYYYY

Nik og hans stedsøster kan overhovedet ikke komme overens. Nik føler sig overhovedet ikke velplaceret i den kedelige provinsby efter at have haft både band og masser af aktiviteter inde i København. Derudover er hans ny papsøster også en belæst og bagklog bognørd og ret irriterende at høre på.
Men at hun - efter at hun røg i bassinet ude ved klosteret - ligefrem vil slå ham ihjel er måske lige i overkanten.
Det er næsten ikke til at tro, men når folk, der har generet hende, ligefrem begynder at dø med jævne mellemrum, er der måske noget om de gamle sagn der er baseret på klosterets historie.

Jeg læste "Den druknede" på mindre end et døgn. Begyndte på den i går aftes, tog den med i seng (hvad jeg ikke skulle have gjort) og har læst resten her til aften.

Grunden til at jeg ikke skulle have taget den med i seng er faktisk fordi jeg ret så levende kunne se hende pigen fra filmen "The Ring" for mig. Ikke at jeg har turdet at se filmen (jeg er blevet totalt blødsøden på det punkt), men de klip jeg har set, var da nok til at jeg sagtens kunne forestille mig hende.

Bogen er godt skrevet. Den er både billedskabende og har en stigende spændingskurve lige indtil forløsningen til sidst. Jeg havde godt nok gættet mig til hvem synderen var på et ret tidligt tidspunkt, men det gjorde ikke noget for underholdningsværdien.

Sproget er flydende og medlevende så både yngre og ældre teenagere kan være med her. Ja, og voksne selvfølgelig også. ;-)

Og så er der nogle morsomme passager ind i mellem, der lige tager brodden af den værste uhygge, som fx denne her, som man måske skal have en lidt tør form for humor for at kunne sidde og fnise af, men ikke desto mindre gjorde jeg det:

"Hvis du kan lokke pedellen væk fra sit kontor, kan jeg få os ind," sagde Nik.
"Hvordan det?" spurgte Røde.
"Man er vel fra København." Nik blinkede til Røde. "Kan du lokke pedellen væk og give os lidt tid, når vi er kommet ind?"
"Det skulle ikke være noget problem," sagde Røde. "Man er vel fra Jylland."

Den druknede er en rigtig god bog til de unge, der ønsker en horror-fortælling, som holder dem fanget på kanten af stolen. De skiftende synsvinkler fra Sofia og Nik giver en god dybdevirkning og øger spændingen og generelt var det en bog, der var svær at slippe igen.

Tak til Forlaget Turbine for anmeldereksemplar.

Forlag: Turbine
ISBN: 978-87-7141-987-0
Sider: 225
Anmeldereksemplar

fredag den 23. januar 2015

Læseudfordring 2015

Jeg kan se at flere bogbloggere gør det, og jeg synes egentlig det er en ret god idé.
At udfordre sig selv lidt på læsefronten.

Ikke på mængden af bøger, for selv om jeg er vildt imponeret over at jeg kan se at folk kan læse både 100-200 bøger på et år, så er jeg ikke i nærheden af at komme derop.

Derimod så kunne jeg godt tænke mig at udfordre mig selv lidt på hvilke typer bøger jeg læser, så hvis jeg kan nå det ind imellem de bøger jeg får til anmeldelser og hvad der ellers dumper ind, så kunne det da være lidt sjovt at prøve sig lidt af.

Efter lidt søgen på nettet fandt jeg så nedenstående "Bog-bingo-plade", og den vil jeg så prøve at se om jeg kan "udfylde". :-)

Hvis der er nogen derude, der har gode ideer til hvad de forskellige udfordringer kan bestå af, så tager jeg gerne imod gode forslag. :-)

Indtil videre har jeg, med kun 5 læste bøger allerede været i stand til at krydse de 3 første af:

"Vil du se min smukke navle" blev jo faktisk filmatiseret i 1978, to år efter bogen udkom. Så ... check! :-)
og
"Sandheder og Løgne" foregår også i en skole, så den kan jeg også krydse af.
og
"Ghostman", som er på 344 sider.

Check! :-)

Tilføjet:

Januar 2015: Micki 19:50 (A book with a number in its title)
Februar 2015: En stille uge i Lake Wobegon (A book with a place name in its title)
Marts 2015: Outlander (A non-english book eller i mit tilfælde en ikke-dansk bog)
Marts 2015: V for Vendetta (en graphic novel)
Maj 2015: De unge Pirater (udgivet i 2015)
Maj 2015: Dragonfly in Amber (2. bog i en serie)
Juni 2015: Livets barske lektie (En sci-fi bog)
Juli 2015: Urværksenglen (En bog med magi)
Juli 2015: Jorden rundt på 80 dage (En klassiker)
Juli 2015: Mig før dig (en bog som din ven elsker)
August 2015: War Horse (En bog med dyr som hovedpersoner)
September 2015: A funny way happened on the way to heaven (en bog om en berømt person)


Andre planer - Annika Holm

Nu så han direkte på Hilda, og selv om han var solbrændt, så det ud, som om han var ved at blive rød. Vi rødmer begge to, tænkte Hilda og ønskede, at de var langt væk. Et eller andet sted, hvor der kun var de to, hvor de kunne være alene, snakke, grine, røre ved ....
"Vil du med ned og bade?" sagde Jon.
"Selvfølgelig!"
Hun rejste sig så hurtigt at stolen væltede. Jon smilede til hende og hun smilede tilbage. Men så drejede hun hovedet og mødte Linns blik. Det så ud som ..! Som om hun ... som om hun ...
Men hun sank og tænkte på, at Linn var så meget mere ældre end hende. Mere erfaren.
Det hjalp. Inden i sig selv følte hun, at hun allerede var på vej. På vej til at blive som Linn. Lige så mærkelig og anderledes.
Ja, hun havde allerede ændret sig. Hun så tingene på en helt anden måde nu.
YYYYYY

Det var noget af spring jeg foretog mig her, rent læsemæssigt. Her i den seneste tid har jeg skiftevis læst bøger til anmeldelse og ungdomsbøger (fordi jeg jo er ved at begå mig genren selv), og det at jeg lige er kommet fra Roger Hobbs' Ghostman, der var utrolig velkomponeret og detaljeret til denne, falder bestemt ikke ud i Andre planer's favør.

Bogen her er en lille let sag. Den unge Hilda er på ødegårdsferie sammen med sin mor et eller andet sted i Sverige, som de har gjort alle de foregående år. Her plejer de at mødes med en familie, der har den næsten jævnaldrende dreng, Jon.
Jon er så barnlig, og Hilda gider ham egentlig ikke, altså lige indtil han dukker op og viser sig at være lidt mere lækker og moden end hun husker ham.
Samtidig får den lille familie dog så i nogle dage besøg af morens kæreste og hans teenagedatter, som er ... lad os bare sige en anelse kontrær, teenageagtig og uligevægtig.

For det første var jeg vildt irriteret på hovedpersonen. Det kan godt være at det som sådan var troværdigt beskrevet, men hun ved aldrig hvad hun vil og kommer på tværs af alt og alle hele tiden.
For det andet så syntes jeg at bogen ofte var ret usammenhængende og slet ikke gjorde noget for at retfærdiggøre Hildas tvære krumspring.

I det hele taget har jeg været meget imponeret over den høje kvalitet der har været på ungdomsbøger generelt, men det syntes jeg ikke at denne her kunne leve op til.

Det var vist godt at det var en lille kort sag på kun 111 sider.

Forlag: Gyldendal
ISBN: 87-02-02661-9
Sider: 111
Biblioteksbog

Ghostman - Roger Hobbs

"Folk ser det, de tror de ser." Jack er den intelligente bankrøver, en enspænder og fikser, som har specialiseret sig i at forsvinde. Han er en såkaldt Ghostman. Han har gennem mange års øvelse lært sig at skifte udseende og identitet og kan derfor lynhurtigt forvandle sig til et helt andet menneske.

Han er manden, der under de store high-performance kup sørger for, at alle spor forsvinder, og at tavlen viskes ren.

Men et ambitiøst bankrøveri i Kuala Lumpur kikser, og Jack får skylden. Da bagmanden, en despotisk masterminder ved navn Marcus, flere år senere opsøger Jack i sit skjul, tyder alt på, at alvorlige problemer er under opsejling i underverdenen.
YYYYYY
Ghostman'en Jack er dygtig. Meget dygtig. Han kan få alt - inklusive sig selv - til at forsvinde. Han kan ændre sit udseende, sin væremåde, måden at gå på, måden at tale på, ja alt kan ændres. Det er detaljerne der tæller og dem, der gør om folk bemærker én igen.
Men i starten af sin karriere, dengang i Kuala Lumpur gik det ikke helt så godt. Det var kun en lille bitte fejl, men nok til at ingenting endte som det skulle.

Mange år senere, hvor Jack har rejst jorden rundt og er blevet dygtigere til sit job, findes han dog igen af Marcus, der 'overtaler' ham til at slette sporene efter et kup i Atlantic City, som heller ikke gik så godt. Det skylder han Marcus, og Jack kan ikke undslå sig.

Romanen har to sideløbende spor hvor der fortælles om henholdsvis kuppet i Kuala Lumpur og det nutidige kup i Atlantic City. Førstnævnte ved læseren selvfølgelig godt at han slap fra med livet i behold, men man er ikke helt sikker med det andet. 'Ulven', den største narkobaron og temmelig brutale enerhersker i Atlantic City, ser ikke med milde øjne på at Marcus har planlagt et kup på hans territorium, hvilket bestemt ikke kommer Jack til gode.

Det her er en spændende roman. Jeg er normalt ikke til den her genre, men da jeg fik den tilbudt til anmeldelse blev jeg alligevel fanget af udsnittene fra bogen.

Jeg har sjældent set noget så stramt og velkomponeret som denne bog. Der er ingen slinger i valsen. Man føres frem ved hånden og får så til gengæld heller ikke lov til at strejfe væk fra stien, hvilket måske er det der gør at jeg ikke synes bogen er fantastisk.
Eller jo, det er den, på sine egne præmisser, men alligevel så har jeg ikke armene i vejret. Jeg kan ikke sætte en finger på noget som helst, andet end det må være at den ikke har ramt min egen personlige smag.

For der er vitterligt ikke noget at komme efter i denne bog. Alle detaljer om både kup, narko og våben virker så velresearchet at jeg ikke på noget tidspunkt er i tvivl om at forfatteren ved hvad han taler om. Og jeg mener alle detaljer, lige fra nedslibning af sikringer, rekyl ved affyring eller hvordan det både lugter, lyder og ser ud, når nogen bliver skudt på klods hold, både med og uden lyddæmper.
Personerne er imponerende godt beskrevet, de er varierede og med små kendetegn, der får dem til at virke ægte og troværdige
Det samme med omgivelserne. Man er ikke i tvivl om at forfatteren (hvad jeg kunne læse ud fra pressematerialet) har været på de forskellige locations, og også har talt og oplevet "underverdenen".

Måske er det fordi bogen næsten er for perfekt. Jeg kan virkelig ikke sætte fingeren på noget som helst teknisk, der ikke skulle gøre at jeg var vild med bogen. Det er nok bare mig og genren, der ikke helt passer sammen.

Alt i alt er Ghostman en virkelig begavet, spændende, velskrevet roman, hvor man drøner derudaf i kampen mod uret, for tid er af altoverskyggende betydning.
At det så oven i købet er skrevet af en debutant gør bogen endnu mere imponerende. Roger Hobbs skal vi nok komme til at høre meget mere til.

Tak til forlaget Anton & Ludwig for anmeldereksemplar.

Forlag: Anton & Ludwig
ISBN: 978-87-93187-06-01
Sider: 344
Anmeldereksemplar

tirsdag den 20. januar 2015

Vil du se min smukke navle - Hans Hansen

"Ligger man ikke dejligt," sagde hun. Jo, han lå dejligt. Granrisene nede i båden var en fjedrende bund, og de duftede op gennem tæppet. Men det var mest fordi han lå sammen med hende - det var derfor, det var så dejligt ..."

Niende klasse er på lejrskole i Sverige. De bor på en ødegård, og de dage, klassen er sammen, sker der så meget, som kunne ske på enhver lejrskole. Men for Claus og Lene er både oplevelserne og glæden noget, der fylder dem helt.

Bogen handler om en dreng og pige og om pige og dreng, og den handler også om sex ...
Men læs den selv!
YYYYYY

Faste læsere her på bloggen vil vide at jeg selv forsøger mig i ungdomsgenren for tiden. Min debutroman for tusind år siden var en socialrealistisk ungdomsroman, og jeg blev så spurgt om jeg ikke havde lyst til at prøve kræfter med genren igen. I starten vidste jeg ikke rigtigt, men nu er jeg helt bidt af det, må jeg indrømme. :-)
Det er sjovt og det føles så ligetil. Det er nogle helt andre følelser og tanker man skal have fat i, end når man skriver voksenbøger, og da min ungdom jo efterhånden ligger mig lidt fjernt har jeg læst en masse ungdomslitteratur på det sidste.

Og jeg kan lide det! Det er hyggeligt, det er skræmmende og det er sjovt. De spænder meget bredt. Der er dem, der handler om specifikke problemstillinger, men der er også mange der "bare" er feel-good bøger, hvor man sidder med et lille smil om læben efter endt læsning.

I den forbindelse har jeg også diskuteret sex-scener med mine skrivebuddies. Hvad kan man tillade sig i dag, hvor man jo hører om at unge har et mere ... øh ... avanceret forhold til det, end jeg kendte det i 80'erne. ;-) Og det pudsige er at på trods af at jeg nu har læst en del ungdomsbøger, så er det faktisk de færreste der virkelig går i detaljer.

Derfor måtte jeg genlæse Vil du se min smukke navle som jeg mindedes fra min egen ungdom netop fordi den havde nogle saftige scener med. Og det skal jeg da lige love for! :-)

Allerede i første kapitel er vi ude i noget, som jeg ikke har læst i de nutidige ungdomsbøger, og det er måske derfor den stadig holder og ikke er blevet kasseret lige som så mange andre. I hvert fald kunne jeg på mit bibliotek ikke få øje på flere der var lige så gamle.

Selve bogen er skrevet i et enkelt og ligefremt sprog. Hovedpersonen er en forvirret teenagedreng, der føler sig temmeligt akavet omkring pigerne og vennen Jørns konstante sexsnak og sammenligning med pornobladene hjælper ikke, for sådan opfører pigerne sig jo slet ikke.

Den jævnalderende Lene, som han er forelsket i, virker dog langt mere selvsikker. Vi får vist ikke rigtigt at vide om hun er så erfaren, som hun giver udtryk for, men hun har nok prøvet langt mere end Claus. Og godt for det, ellers ville stakkels Claus da aldrig komme nogen vegne. :-)

Som voksen læser, læser jeg den selvfølgelig med nogle andre briller end den unge, men jeg kan huske at den gjorde stort indtryk på mig. Der var så mange gode detaljer med som andre ikke turde beskrive i deres bøger.

Så jo, selv om bogen er fra 1976 og der er væsentligt mere behåring på de nedre regioner end i dag, så holder den stadig. :-)

Forlag: Høst & Søn
ISBN: 87-14-18093-6
Sider: 118
Biblioteksbog

lørdag den 10. januar 2015

Sandheder & Løgne - Mette Julin

"Det er for dit eget bedste, Søs," forsøgte Philip.
"Mit eget bedste?" fnøs jeg hånligt. "Nej, det er for jeres eget bedste. Hvor må det have glæder jer, endelig en grund til at ødelægge mit forhold til Oliver. I er simpelthen de største røvhuller i verden!"
Jason sprang op af sofaen. Heldigvis var bordet imellem os. " stopper du, lige med det samme. Tror du ikke du bare et enkelt sekund skulle overveje, hvem du egentlig skal rette din vrede imod?"
Jeg skulede til ham. "Det har jeg allerede gjort. jeg taler aldrig til jer igen."

Efter forældrenes død vokser Charlotte op sammen med sine to ældre brødre, Jason og Philip. Charlotte er deres øjesten og lever overbeskyttet, indtil den dag hun starter på gymnasiet, møder Oliver og begynder at rive sig løs.
Langsomt begynder alt at gå skævt, da hendes brødre forbyder hende at se Oliver, hendes første kærlighed.

YYYYYY
Charlotte, der i en meget ung alder har mistet sine forældre, og bor sammen med sine to brødre, er meget overbeskyttet. Hun har aldrig været til fest, kysset eller haft en kæreste, og starter derfor på gymnasiet (sammen med sin veninde Hannah) temmelig uerfaren og naiv, vil jeg nok sige.
Brødrene har nok gjort det i den allerbedste mening, men det betyder så også at da Charlotte kommer ud og møder jævnaldrende, der er væsentligt længere fremme end hende, bliver opgøret så meget større og grimmere.

Hun lægger straks mærke til Oliver, som er ret lækker og vist nok skolens bad boy. Og han lægger mærke til hende.

Det er måske fordi jeg er voksen nu, for det kan sagtens være at jeg havde læst den med andre briller på dengang, men jeg havde sådan en lyst til at banke pigen i hovedet og råbe ad hende. Men sådan er det jo at være forelsket. Kærlighed gør blind og man overser de små tegn, som i bakspejlet vil virke himmelråbende åbenlyse.

I hvert fald bliver de kærester, men Oliver bliver smidt ud fra skolen og det bliver sværere og sværere for dem at ses. Især efter ... nårhja, det vil jeg ikke afsløre her. Det må I selv finde ud af.
Læs den bare, den er underholdende og spændende og også til tider gribende.

Det her er helt klart en af de bedre ungdomsromaner jeg har læst, også selv om jeg kunne blive ret irriteret på hovedpersonen. Alligevel blev jeg grebet og lå faktisk også og læste aaalt for længe i går aftes, men jeg skulle jo lige have det sidste med. :-)

Forlag: Tellerup
ISBN: 978-87-588-0880-2
Sider: 345
Biblioteksbog

Micki 19:50 - Christan Reslow

"Burde sneen ikke lyse op herinde? Når den nu er hvid og sådan ...?"
Tonni rystede på hovedet og gik hen til den dobbelte glasdør, der førte ud til parkeringspladsen, mens han svarede;
"Nej, Sne er kun hvidt, fordi det reflekterer lyset fra omgivelserne. I mørket er alting mørkt, gamle dreng."

I et teater i Nordsjælland går lyset ud. En kvinde rammer, bevidstløs, gulvet på scenen.
Kameramanden Tonni, dirigenten Georg og sangerinden Raquelle er fanget i den mørke bygning. Spærret inde af en snestorms rasen er de tvunget til at undersøge det forladte teater.

Hvor forsvandt orkesteret og teatergæsterne hen?
Hvem barrikaderer dørene og tænder bål på scenen?
Hvem har skrevet "Jyden er ond!!" i blod på væggen?

YYYYYY

Det var på høje tid at jeg fik læst den sidste af Christian Reslows bøger, som Forlaget Valeta var så venlig at forære mig til anmeldelse, da jeg hilste på dem til Bogmessen sidste år, men der har været en ret konstant strøm af bøger til anmeldelse, at jeg først er nået til den nu. Og det på trods af at det er en ganske let sag, en kortroman på kun 135 sider.

Men det har været et glædeligt gensyn med Reslows skrivestil, for det hele glider så nemt og ubesværet i hans bøger. Altså det rent skrivetekniske. Indholdet kommer jeg til. ;-) Sproget er direkte og uden omsvøb men alligevel præcist og billedskabende.

Vi møder Tonni, højrehængt kameramand, der døjer med dårlig ryg efter at have slæbt rundt på tunge kameraer i så mange år.
Georg, den gamle orkesterdirigent som glæder sig til denne sidste optræden med et toptunet orkester, for efter denne nat skal han på pension.
Og Raquelle, den mystiske, smukke og feterede popera-sangerinde, der dog bærer på en velbevaret hemmelighed under de velhængte bryster.

Jeg var sådan helt ... "Uh! En parasittvilling!" for det er sørme ikke ofte at man støder på dem i litteraturen. Nu har jeg selv lige haft én med i min roman "Freaks", men bortset fra det, er det vist ikke ofte brugt.
Men "uh uh" fornemmelsen blev hurtigt til "eeeuw", som det åbenbart skal gøre i Reslows bøger, og så var jeg ellers solgt. Jeg læste bogen på kun 2 dage (to arbejdsdage vel at mærke, så det er kun et par timer hver aften) og var godt underholdt.

Den krybende uhygge i teateret, hvor alle mennesker pludselig er forsvundet og den rasende snestorm udenfor skal netop læses i disse mørke vinteraftener, hvor man ligger i sin seng og hører småkviste og blade blive blæst ind mod rudens glas.
Så kan man jo altid ligge der og blive forskrækket. ;-)

Men hvorfor er alle mennesker pludselig forsvundet? Og hvorfor er det kun de tre, der er tilbage. Altså bortset fra den mand, der har lavet bål på scenen? Hvem er han, og hvorfor gør han det? Og hvorfor er han pludselig væk igen?
Der var noget helt Stephen Kingsk over hele stemningen i starten af bogen, hvor de opdager at teatersalen pludselig er tom. Det mindede mig lidt om den scene i "Tågen", hvor de er i et supermarked. Samme følelse af vantro frygt og kriblende uhygge, mens man forsøger at finde hoved og hale på hverdagssituationen, der pludselig er vendt på hovedet.

Vanen tro vil jeg ikke afsløre handlingen her, for den glæde vil jeg ikke frarøve folk, men slutningen er meget åben og abstrakt. Man kan lave flere fortolkninger af den, hvilket gør at det er en bog, der vil hænge længe et eller andet sted bagerst i hjernen.

Christian Reslow har skrevet en meget veloplagt, spændende og klam fortælling, der går i ring og fanger og forvirrer læseren.

Tak til Forlaget Valeta for anmeldereksemplar.

Forlag: Valeta
ISBN: 978-87-992868-7-4
Sider: 135
Anmeldereksemplar

mandag den 5. januar 2015

Året rundt - March Krak-Nielsen

Finanskrisen, verdens undergang og den royale dåb i Møgeltønder - 2012 bød på rigeligt af spændende begivenheder. Og manden på bænken - samfundsrevseren, vismanden og bagsædechaufføren over dem alle - har en kommentar til det hele. Intet er for stort eller for småt; han skal nok have (mindst) en mening.

Året rundt tager sit udgangspunkt i hans observationer. Mens tragedier, mysterier og forbrydelser udfolder sig rundt om ham tænker han sit. Fiktion, faktion og virkelige hændelser; det hele endevendes og kommenteres, og det endelige resultat er en anderledes roman, der handler om os i mere end én forstand.
YYYYYY

Jeg har spekuleret lidt på, hvilken etiket jeg skulle give denne bog. Er det en fagbog eller er det skønlitteratur? For det er en særegen blanding af begge dele.

Og det er desværre nok også bogens store svaghed. Skal den sælge sig selv som skønlitterær årbog eller som en filosofisk betragtning af samfundet af Danmark anno 2012?
Det er jo ellers vigtige emner, der bliver taget op i bogen; religion, pædofili, kongehuset, skoleskyderier, terror og meget mere. Og rigtig mange emnerne bliver belyst med både grundighed og lune og set fra gode, nøgterne vinkler.

Manden på bænken er i det hele taget en både belæst og lærd mand og fremstår også generelt sympatisk. Dog ville jeg personligt nok betakke mig for at have en sådan person i mit liv, for jeg har det lidt som manden selv:

"Han vidste ikke, hvorfor han snakkede til en hund, men den kiggede på ham og lagde hovedet ned igen, da han var færdig, med et suk. Det var meget sigende, sådan følte han det også, da han læste artiklen. Journalistik var for poppet og kun ude på at skræmme alle.
Det var en af grundene til, at han undgik nyheder, det blev blæst så stort op."

Men jeg føler stadig ikke at jeg kender manden på bænken, nu ... 328 sider senere. Jeg ved ikke hvordan han bor, hvad han gør for penge, om han har familie eller om han i det hele taget er et menneske man gad være sammen med.

Som sådan er Året rundt en interessant roman, men den fanger mig ikke særlig meget. Dertil bliver de faktiske passager (især dem om sport, hvor jeg må tilstå at jeg skimmede lidt) for faktuelle og trækker spændingen ud. Men det er jo nok heller ikke bogens præmis, og det skal man jo selvfølgelig tage hensyn til.

Derudover er det jo et Mellemgaard-produkt, hvilket også betyder at man bliver nødt til at påpege den af og til mangelfulde redigering. Jeg er ikke selv en ørn til at sætte kommaer, det tilstår jeg gerne, men her var der flere der var direkte meningsforstyrrende. Der var også en passage hvor en Kjeld/Keld skifter navn flere gange på under en side.
Jeg ved at Mellemgaard har bedyret at de har strammet op på netop den proces i deres udgivelser, men det mangler altså lige lidt mere, før de kommer på højde med de andre forlag.

Desværre må jeg så sige at bogen ikke vandt voldsomt indpas hos mig.

Det jeg dog gerne vil fremhæve er at debutanten March Krak-Nielsen behersker sproget godt. Især hans unge alder taget i betragtning. Sproget er meget varieret, enkelt og forståeligt i sit udtryk (uden at det dermed bliver simpelt) og der findes også flere rigtigt gode formuleringer og gode betragtninger i bogen.

"Forandring, tænkte manden på bænken, det, vi alle vil have, men ingen gør noget for at få. Når det endelig sker, søger vi tilbage til det, vi kender."

Jeg tror på at der ligger flere fortællinger gemt i March Krak-Nielsen, og forhåbentlig også rent fiktive fortællinger. Det kunne være spændende at se en "almindelig" skønlitterær roman fra hans hånd.

Og så tager jeg i øvrigt helt klart hatten af for det kæmpemæssige arbejde med faktatjek og research der må ligge til grund for bogen her. 

Tak til Forlaget Mellemgaard og Forfatter March Krak-Nielsen for anmeldereksemplar.

Forlag: Mellemgaard
ISBN: 978-87-93204-05-8
Sider: 328
Anmeldereksemplar