mandag den 10. maj 2010

Den store Gatsby - F. Scott Fitzgerald

Denne her havde jeg købt, fordi det jo var en af de store klassikere. En af dem, som man bare MÅ læse, fordi ... ja, fordi sådan er det vel bare. :-)

Og den er ... på den ene side synes jeg egentlig ikke at den er noget særligt, men alligevel hænger bogen ved, og jeg tænker af og til på den.

Jeg undres tit over hvad der gør bøger til klassikere. Måske fordi jeg sjældent kommer igennem dem. Her kom jeg fint igennem, men hovedpersonen er noget flad, og selv om han er står i begivenhedernes centrum, så er der altså ikke meget initiativ i ham.

Men ok ... nu har jeg så læst den.



lørdag den 1. maj 2010

Undskyld, hvor kan jeg stille mit moderskab - Dorthe Studsgarth

Tja, hvad kan jeg sige? Jeg har et barn i trodsalderen - undskyld mig - selvstændighedsfasen - og alle midler må tages i brug. :-)

Bogen her er forfriskende, for hun skriver de ting, som vi andre tænker. Om hvordan vi får det hele til at hænge sammen, samtidig med at vi tudes ørerne fulde af den dårlige samvittighed vi bør have med at sætte vores børn i institutioner, når vi samtidig bør være karrierekvinder mm.

Desværre var der dog ikke mange nyskabende ting i den, så jeg må jo være helt almindelig hvis det er en normal kvindes tanker Dorthe Studsgarth beskriver, og det i sig selv er jo en dejlig ting. :-)