Afsked - Isfolket 47 - Margit Sandemo + opsummering af serien

Det sidste bind i serien om Isfolket handler om tiden efter det endelige opgør. Tengel den Onde er borte, men vil Nataniel overleve?
Kan Tiili finde sig til rette i en ny verden? Skal Marco tilbage til sine forældre Og er lille Gabriel mærket for livet af de voldsomme begivenheder?

Nu er jeg nået til sidste bog i serien, og det er altid med en følelse af vemod. Det og så faktisk også en kende præstationsangst, for jeg skal selv til at begynde på en ny roman, men alt blegner jo lidt ved siden af denne serie.
Den har alt - i mine øjne - historiske begivenheder, ulykkelig og lykkelig kærlighed, mytologi, folklore, religionsanskuelse og kampen mellem det gode og det onde. Derudover tilsat med både sympatiske og usympatiske personer, som man elsker og hader.
Jo, det er en fremragende historie.

Sidste fjerdedel af bogen bruger Margit Sandemo på at fortælle om historiens tilblivelse, og det er også ret interessant. Hun fortæller at hun føler at hun blev drevet til at skrive historien, som om nogen ønskede historien fortalt og jagede på hende. Hun skrev jo også bøgerne i en exceptionel fart, og selv om man kan være drevet af inspiration, følte hun det som noget andet.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer om hvorvidt hun har følt sig drevet af den nævnte person, men jeg er tilbøjelig til at tro at hun har ret.
Jeg har læst andet af det hun har skrevet (selvfølgelig ikke alt, da hun er den mest skrivende forfatter i Norden), og af det jeg har læst er der intet, der kommer på højde med Isfolket. For nylig forsøgte jeg mig endda på en af de andre serier hun har skrevet, men nej, den fænger bare ikke.

Under alle omstændigheder vil jeg sige at jeg selvfølgelig vil genlæse Isfolket om et par års tid. Siden den udkom i firserne, hvor min mor købte bøgerne efterhånden som de udkom. Vi sad i nervepirrende venten i de måneder der gik mellem hver udgivelse. Min mor skulle læse først, i og med at hun var ejer/køber af bøgerne, jeg var så nummer 2, og derefter kom der fem andre i nøje planlagt rækkefølge. :-)
Derfor er det heller ikke så utroligt at jeg har læst den 9 gange nu. Der er jo gået 30 år siden de udkom første gang.

Under alle omstændigheder kan jeg anbefale alle at læse den. Den henvender sig måske først og fremmest til kvinder, men den indeholder så meget andet, at mænd også sagtens kan være med.
Og lad jer ikke skræmme af det ugebladsagtige (og især den nye udgivelses forsider er virkelig, virkelig, virkelig håbløse), for den rummer altså meget andet.