søndag den 26. maj 2013

Gensyn - Isfolket 41 - Margit Sandemo

Alle nulevende og for længst afdøde af Isfolket bliver kaldt sammen til møde i Dæmonernes Fjeld. Mange af slægtens spørgsmål gennem tiderne bliver besvaret gennem tidligere slægtleds beretninger, men trods glæden og de mange rørende gensynsscener glemmer ingen af dem mødets egentlige formål:
Isfolket skal ruste sig til kampen mod den onde stamfar og hans håndlangere.

Isfolke-sagaen går nu ind i sin afsluttende fase med denne bog. Nataniel er blevet voksen, og selv om mange synes han er for veg og beskeden, så har han utroligt mange kræfter. Han er dog den femdobbelte udvalgte: Ikke alene er han Isfolkets særlige udvalgte, både Lucifers og natdæmonernes blod løber i hans årer og så er han den syvende søns syvende søn.

For at gøre sig klar til at besejre Tengel den Onde må de gøre sig klar. Alle skal samles for at stykke puslespillets brikker sammen og denne specielle nat, ophæves grænserne mellem levende og døde.
De samles i Dæmonernes Fjeld og her hører vi mange nye ting om Tengel den Onde.

Dette er også en af mine favoritbøger. Jeg elsker at de samles, og at de på den måde genoplever slægten gennem flere hundreder år. Det er kært gensyn med mange af de store personligheder, og man er helt med, selv om der jo ikke er noget action i denne bog.

Nu bliver jeg så lige nødt til at holde en lille pause, da jeg faktisk ikke har nr. 42 i huset, så inden den bliver leveret af boghandleren kan jeg jo enten gå i gang med mit næste serie-projekt, eller måske lige genlæse den en gang til. :-) Bare for sjov.


Forlis - Isfolket 40 - Margit Sandemo

Trods alvorlige advarsler kan Ellen og Nataniel af Isfolket ikke bryde forbindelsen helt.
Sammen med Tova, den grimme pige med den onde arv i blodet, kommer de ud for et forlis, som ikke alene koster menneskeliv, men også bliver begyndelsen til skæbnesvangre oplevelser.
Tova holder meget af Nataniel - og nærer et grænseløst had til hans elskede Ellen.

Der er to Nataniel historier i denne. Ikke bare den med skibet Stella, der kræver både hans, Ellens og Tovas overnaturlige evner, men også Tovas historie senere i bogen, som er langt mere interessant.

Tova, den ramte pige, hører i forbindelse med Stella-turen om en læge, der fører mennesker tilbage til deres tidligere reinkarnationer. Tanken tiltaler Tova, og hun opsøger lægen, der bringer hende tilbage.
Jeg skal ikke afsløre hvilke inkarnationer den gode Tova har, men hun vandrer tilbage i tiden, og der opdager Tengel den Onde hende. Og han har ingen intentioner om at lade hende slippe væk igen.


Fællesskab - Isfolket 39 - Margit Sandemo

I 1959 får Ellen sommerjob på en øde kro. Natlige lyde og uhyggelige minder får hende til at flygte. Nataniel af Isfolket bliver anmodet om at opklare sagen, og der opstår hurtigt et fællesskab mellem ham og Ellen - men der er voldsomme overtoner af farer.
Andre mystiske hændelser bringer dem sammen igen - og faren rykker nærmere og nærmere for hver gang de ses.

Nataniel Gard af Isfolket er nu blevet voksen. Endnu er det ikke tiden for det endelige opgør mod Tengel den Onde, men for at styrke Nataniels kræfter har forfædrene besluttet at Nataniel skal prøve kræfter med diverse overnaturlige problemer. Som fx på den øde kro, hvor et genfærd huserer.

Allerede da han møder Ellen og tager hendes hænder første gang, får han visioner om fremtiden. Om deres første kys, hvor Ellen brat rives ud af hans arme og forsvinder. Nærmere detaljer kan han ikke se, men de bliver nødt til at holde sig fra hinanden. Hvilket bliver sværere og sværere efterhånden som de lærer hinanden at kende.


tirsdag den 21. maj 2013

Skyggerne - Isfolket 38 - Margit Sandemo

Der bliver uro i Isfolket i 1939, da den onde stamfader igen dukker frem. Vetle Voldens tre børn, Mari, Jonathan og Karine bliver sendt hjemmefra for at komme væk fra faren.
Dette miljøskift får alvorlige følger for de tre unge mennesker, og stadig hænger den dystre trussel over slægten.
Redningen, Christas søn Nataniel, er stadig kun et barn, og ikke parat til at tage den afgørende kamp op.


De tre børn støder alle på vanskeligheder. Mari på grund af sit evige behov for anerkendelse, og Jonathan og Mari bliver viklet ind i Norges modstandsbevægelse, hvilket får fatale følger for dem begge.

Heldigvis har forfædrene fået opsnuset Tengel den Onde, som trives ganske udmærket i en nazists krop. Men hvordan skal de få ham dysset i søvn igen?
Til sidst lykkedes det, men som en sidste kraftanstrengelse slår Tengel fløjten ud af hånden på Vandringsmanden i Mørket, og tilintetgør den.
Forfædrene ser magtesløse til. De ved at næste gang han vågner, er der intet der kan få ham lagt i dvale igen. De håber alle at Nataniel når at blive voksen inden da.



Epidemi - Isfolket 37 - Margit Sandemo

Den store, rare søn af Isfolket, Rikard Brink, er politimand og kommer på sit livs hårdeste opgave, da han skal spore en kopperamt, ukendt mands færden. Rikard optrævler mange menneskers triste skæbne, men lyspunktet er, at han møder den underkuede Vinnie.
På grund af smittefaren er Rikart afskåret fra kontakt med resten af Isfolket. Også her ulmer uroen. Der er mystiske ting i gære omkring den fireårige Nataniel, barnet, som slægten har ventet på i århundreder. Men også i den sag får Rikard en afgørende betydning.


Det er en af de helt almindelige bøger i Isfolke-sagaen. Den er meget prosaisk, men man fanges af den sympatiske Rikard, der i kamp mod tiden, skal opspore den kopperamtes færd i Norge.

Dog bliver den ramte Benedikte opsøgt af forfædrene, der har dårlige nyheder. Deres onde stamfader Tengel den Onde har forladt sit skjulested, og de kan ikke finde ham.
Slægten er forfærdet. Det er alt for tidligt. Nataniel er kun fire år gammel og er slet ikke klar til at tage kampen op mod Tengel.




lørdag den 18. maj 2013

Troldmåne - Isfolket 36 - Margit Sandemo

Christa er 17 år og vidunderligt smuk. Frank, som hun tror er hendes far, undertrykker hende med sin selvmedlidenhed og forbyder hende at have kontakt med Isfolket på Lindealleen.
Desuden forsøger han at presse hende til at gifte sig med enkemanden Abel, der har syv drenge.
Men da Christa får at vide, at han ikke er hendes rigtige far, og da hun ydermere møder kærligheden sammen med den unge Linde-Lou, kommer oprørstrangen op i hende.

Christa har altid plejet og passet den selvmedlidende Frank uden at stille spørgsmålstegn ved det. Hun er af et blidt og venligt gemyt, indtil hun ved et tilfælde overhører en samtale, hvori det påstås at Frank ikke er hendes far.
Isfolket har aldrig nænnet at fortælle Frank sandheden. At det er natdæmonen Tamlin, Vanjas eneste kærlighed, der er far til Christa. Ydermere er hun Lucifers oldebarn og derfor af en temmelig speciel herkomst. Hun har da også enkelte evner, som ingen andre har.

Da hun møder Linde-Lou forelsker hun sig straks i ham, men han bliver ved med at sige at de ikke kan få hinanden. Af to meget enkle årsager, som Christa dog ikke får noget at vide om før helt til sidst.
Da går det op for hende, at det aldrig kunne blive de to.

Men ætten er spændt på hvad der skal ske, for det er Christa der skal få det udvalgte barn, "som alle har ventet på".


Og med Nataniels fødsel tager vi fat på slutningen. Der er kun 9 bøger tilbage, så vi nærmer os med hastige skridt. Christas bog her er en af de smukke og sørgmodige i serien.




Fløjtespil - Isfolket 35 - Margit Sandemo

Den 14-årige Vetle af Isfolket får pålagt at finde og brænde noderne til en fløjtemelodi, som kan få skæbnesvangre følger for hans slægt og hele menneskeheden. Vetle må rejse gennem det krigshærgede Europa i 1914.
Han møder stor elendighed, men det er kun forspillet til den rædsel, der møder ham, efterhånden som han nærmer sig stedet for fløjtespillet.

Tengel den Onde er vågnet fra sit skjul. Han har ikke sin fulde kraft, men i Spanien har en spansk borgherre spillet de første toner af opvågningssignalet. Resten af signalet har borgherren skrevet ned på et nodeark og siden glemt.
Tengel var kun på jorden i ganske kort tid, men han nåede alligevel at støde på ondskab i sin nærhed, og med et lille puf i den rigtige retning, overbeviste han ved tankens kraft unge Gavrilo til at myrde ærkehertug Franz Ferdinand. Et attentat, der skulle kaste verden ud i den første verdenskrig.
Heldigvis lykkedes det "Vandringsmanden i mørket" at dysse Tengel den Onde i søvn igen, ved hjælp af den oprindelige fortryllede fløjte.

Det bliver Vetles opgave at destruere noderne, men først må han stå ansigt til ansigt med en af Tengel den Ondes vasaler.


Slægtsbånd - Isfolket 34 - Margit Sandemo

Det undrer Isfolk-familien, at ingen af den yngste generation viser tegn på slægtens særpræg. Unge André påtager sig at optrævle familieforholdene omkring en ung pige, hvis dødfødte, vanskabte barn hans slægtning Vanja så i Trondhjem.
Barnet kan have været af Isfolket.
Hans søgen blotlægger en fantastisk historie og bringer ham i forbindelse med to kvinder, Mali og Nette, som begge får betydning for Isfolket.

Og det lykkedes virkelig for André at optrævle slægstforholdene for den døde pige. Han kan spore hendes aner helt tilbage til Arv Grips forsvundne søn, der blev samlet op på landevejen dengang for så mange år siden. Arv Grips kone blev overfaldet og myrdet af landevejsrøvere og de to moderløse børn stod i vejkanten og velmenende folk tog dem til sig.
Arvs søn Christer blev opfostret af en mand, der prægede ham til at fortsætte en vendetta som lå mange år tilbage. Næsten en hel landsby blev udslettet af en gudfrygtig præst, og det sagdes at Vargabys Jomfruer stadig gik igen inde i de dybe skove.

André og de to kvinders veje bliver ledt til Vargaby og der står de pludselig ansigt til ansigt med den afdøde præst.


Hvad kan man sige om denne bog? Den indeholder alle de typiske Sandemo-elementer. Der er den ulykkelige kærlighed, den spirende kærlighed, det overnaturlige og selvfølgelig hele Isfolke-essensen.
Det er ikke en af de store bøger i serien, men det skyldes også at man jo ved at man snart rammer afslutningen og derfor næsten ikke kan bære at skulle vente længere.


mandag den 13. maj 2013

Mareridt - Isfolket 33 - Margit Sandemo

Isfolkets onde forfader Tengel anbringer en spion i familien. Et modbydeligt væsen, som kun lille Vanja kan se. Hun døber ham Tamlin, og knytter sig mere og mere til ham, også selv om hun får at vide at han giver hele familien mareridt.
Vanjas unaturlige tilknytning til Tamlin får vidtrækkende konsekvenser. De indleder en farlig leg, og andre af ætten må træde til og hjælpe Vanja.

Inden Tengel den Onde gik i sin dvale, fik han natdæmonerne under sin magt. Han befaler derfor natdæmonerne at spionere på Isfolket, så han ved, hvad der foregår. Den legendariske Lilith parrer sig med stormdæmonen Tyfon og ægget lægger hun i Vanjas klædeskab.
Dog er der ingen der havde regnet med at Vanja, som er Lucifers barnebarn, kan se Tamlin.

Hendes barndom og tidlige ungdom bliver præget af Tamlin, og hun præger - imod alle odds - også ham.
Da natdæmonerne opdager hans forhold til Vanja, udstøder de ham og straffer ham ved at lægge ham i evige lænker.

Dette er en af de fremragende bøger i serien. Det okkulte og den naturlige færden i myter, overtro og sagn er rigtig spændende, og man sluger hvert et ord.


Hungersnød - Isfolket 32 - Margit Sandemo

Marit er sultedøden nær, da hun indlægges på det sygehus hvor Christoffer - en af Isfolkets sønner - er læge. Der udvikler sig et varmt venskab mellem den døende fattige pige og den afholdte, velhavende læge.
Dette påvirker forholdet til hans forlovede, en skinsyg overklassepige. Christoffer mener ikke, at valget mellem de to er noget problem for Marit, skal dø, og han elsker hende ikke; men andre medlemmer af Isfolket er af en ganske anden mening.

Christoffer er på ferie i fjeldene, da nogle børn finder den døende Marit i krattet. Han tager hende med tilbage til hospitalet og til sin kommende svigerfars fortrydelse, opererer han hende før sin kommende svoger, der er kørt galt.
Samtidig sker der det, at et udbrud af stafylokokker hærger sygdommen, og svigerfaren, der også er rådsmand og dermed sidder på pengekassen, er ikke begejstret.
Christoffer tilkalder Benedikte til hjælp. Ikke nok med at hun skal hjælpe med at finde stafylokokkernes kilde, men har også helende hænder.
Til hendes store overraskelse ligger Sander på sygehuset med infektioner, og hun betror ham at deres kærlighed i fjeldet havde følger.

Igen ... dette er heller ikke en af de store bøger i serien, men med vanlig stil er man godt underholdt.


Færgemanden - Isfolket 31 - Sandemo

Den mildest talt grimme Benedikte, sin Isfolkgenerations ramte, tror ikke, at hun har særlige evner, før hun anmodes om at være med til at opklare ejendommelige hændelser i en øde fjeldbygd, hvor en ond færgemand lader sine passagerer drukne under mystiske omstændigheder.
En af Benediktes rejsefæller er den kønne og sympatiske Sander, som hun taber sit hjerte til. Men hun er jo så uskøn og klodset ...

Benedikte har nu flere evner end hun lader ane, blandt andet kan hun fornemme atmosfærer i huse og se både menneskers ting og historier, når hun har dem i hånden.
Den øde fjeldbygd var engang et mere trafikeret færgested, men for mange hundrede år siden passerede Tengel den Onde dette sted, og fra sin dvalelignende tilstand, synes han at det er det perfekte sted at sende sin onde ætling hen for at dø.
Benedikte får dog uventet hjælp af Lucifers søn Marco, som ellers holder sig skjult for Tengel den Ondes årvågne blik.
Og så er der selvfølgelig lige den "lille" sag med Sander, som Benedikte bliver dødeligt forelsket i, men han ser dog ikke til hendes side så længe den lille fikse Adele er i nærheden.

Denne bog er ikke en af de store i Isfolke-sagaen, men den er spændende og hurtigt læst. Man drives igennem, selvfølgelig godt hjulpet på vej af Margit Sandemos stilsikre fortællestil, men også fordi man nu ved man nærmer sig endelige opgør mod Tengel den Onde.


fredag den 10. maj 2013

Brødrene - Isfolket 30 - Margit Sandemo

Tvillingerne Marco og Ulvar var så forskellige, som to brødre kan blive. Marco var smuk som en gud, mens Ulvar var mere grotesk end det værst tænkelige utyske.
Isfolket vidste, at de to var udset til hver sin opgave, men ingen forstod, hvordan der skulle komme noget godt fra Ulvar, der var lige så fuld af ondskab, som en virkelig djævel.

Sagas forældreløse tvillinger bliver opfostret af Malin, der er kommet fra Sverige, og Henning fra Lindealleen. Det bliver langtfra nogen nem opgave.
Marco, som jo er søn af Lucifer, har noget overjordisk over sig. Et alvidende og forstående væsen, som ingen forstår sig på.
Ulvar derimod er en af de værst ramte i slægten. Ikke nok med at han har fået de ramtes udseende, men der har aldrig været noget håb for at han kan gå i den godes tjeneste. Han er helt og holdent Tengel den Ondes mand.

Henning husker stadig sortenglenes ord ved fødslen af de to: "Af den ene kommer der den, som skal bekæmpe Tengel den Onde, den anden har andre opgaver."
Alle i Isfolket venter med bekymring for hvad slægten kommer til at opleve.


Djævlebruden - Isfolket 29 - Margit Sandemo

Siden Saga som stor pige hørte sagnet om Lucifer, har hun drømt om at trøste den faldne lysengel i det underjordiske. Da hun skal til Norge for at fuldføre sin opgave for Isfolket, møder hun Grev Paul. Hun får en mistanke om, at han er Lucifer og har udset sig hende som sin brud.
Ønskedrømmen bliver nu et mareridt, for hun nærer varme følelser for den alvorsfulde Marcel, og han er hendes eneste håb om redning.

I sit efterskrift til serien fortæller Margit Sandemo, at hun kun med nød og næppe kunne overbevise sin redaktør om at Isfolket måtte indeholde okkulte og overnaturlige emner. Det startede jo også ganske harmløst og er så eskaleret efterhånden som bøgerne skrider frem.

Som læser accepterer man det hele og følger blot med i hvad der foregår, men jeg kan forestille mig, at denne bog kan have skilt vandene en smule.

Saga møder nemlig selveste Lucifer. Ikke som vi kender ham fra Bibelen som Satan, men som den faldne lysengel han er. Det får stor betydning for Isfolkets senere kamp mod Tengel den Onde, og derfor kan man vel med rette sige at dette er en af Isfolkets "skæbnebøger".

Derudover var hendes opgave som udvalgt at hente det-som-gemmer-sig-på-loftet på Gråstensholm. Det i sig selv er en svær opgave, da huset - efter Heikes død - helt er blevet overtaget af det grå folk.



torsdag den 9. maj 2013

Is og ild - Isfolket 28 - Margit Sandemo

Belinda bliver af alle betragtet som en lille sinke, fordi hun er usikker og kejtet. Da hun kommer til huset hos sin afdøde søsters mand for at passe sin lille niece, begynder en svær tide.
Belinda får en utrolig støtte af Viljar. Den ellers iskolde Viljar føler en stærk beskyttertrang overfor Belinda og kan snart se den ild, der brænder i hende. Ild kan varme og skabe tøbrud, men Viljars ispanser er tykt.


Heike og Vingas barnebarn Viljar, hører til de svage mænd i slægten. Han har alle dage været indesluttet, mut og går sine egne vegne. Familien er bekymret for ham, men overfor Belinda åbner han en smule op.

Det går jo som det må gå, selvfølgelig finder Belinda og Viljar kærligheden, men først efter at Viljar er blevet anklaget for mordet på Belindas svoger.

Dette er også en af "ugebladsromanerne", men den indeholder dog en meget væsentlig passage for Isfolket.

Vinga dør og sorgen lammer Heike. Stort set samtidig ankommer Tula til Gårstensholm. I hendes øjne lyser vildskaben, for hendes Thomas, den eneste der holdt hende til den almindelige verden, er nu død, og nu magter hun ikke at kæmpe imod Isfolkets forbandelse, der raser i hendes blod.
Hals og hoved rider Heike og Tula mod Isfolkets dal, i håb om at kunne befri slægten for forbandelsen. Belinda og Viljar rider efter dem for at bremse dem, men er magtesløse overfor de to ramte.
De kæmper mod Tengel den Ondes skinbillede, men er slet ikke stærke nok. Heike rammes af Tengel den ondes giftånde, og Tulas dæmoner kommer dem til undsætning.
Heike dør på vej hjem fra Isfolkets dal og Tula forsvinder ind på Gråstensholm, som det grå folk ikke har drømt om at forlade, selv om de lovede Heike det. Ingen ser hende nogensinde igen.



Skandalen - Isfolket 27 - Margit Sandemo

Christer, søn af den midlertidigt tæmmede Tula, har en klippefast tro på, at han er sin generations udvalgte. Hans optimisme er ukuelig, indtil han får at vide, at hans barndomskæreste, Magdalena er død.
Han sætter hele sin fantasi og sine ikke eksisterende okkulte kræfter ind på at opklare mysteriet, som ender i en gjaldende skandale. Heike træder hjælpende til.

Christer møder den forskræmte spirrevip Magdalena på et kursted, hvor han er sammen med sin svagelige far. Han fatter straks sympati for den unge pige, og da han år senere hører at han får mulighed for at møde hende igen, er han straks fyr og flamme.
Der bliver stor skandale, da han opdager at den Magdalena han bliver præsenteret for, slet ikke er den pige han mødte dengang. Og Christer er selvfølgelig typen der råber det ud over det hele.

Derpå følger et opklaringsarbejde, hvor hele familien træder til hjælp, og selv Heike kommer fra Norge, for at være sammen med sin familie.
Opklaringen viser sig at ende i en endnu større skandale, som ikke skal udpensles her. Og nårhja, Christer får - med forfædrenes hjælp - lov til at udføre en enkelt lille tryllekunst, der dog ikke helt udarter sig som ventet.


Dette er en af de bøger i serien, som egentlig ikke bringer historien så meget videre. Der tilføjes ikke nye oplysninger, men den er nu stadig underholdende og læseværdig. Christer er en sympatisk person, som man ikke kan lade være med at holde af, og dramaet fanger også én.

Der er 2 ting i hele Isfolke-serien som jeg synes falder uden for beretningen. Som springer i øjnene og virker unødvendige og snarere irriterende.

Hvis du ikke har læst bogen, så læs ikke videre ...

Men hele miseren med Magdalenas hund og kontakten til rumvæsnerne, virker unødvendig og malplaceret. Jeg ved godt (fra forfatterens egne bemærkninger og selvbiografien), at hun selv har den overbevisning, men i denne sammenhæng virker det forkert.
Man kunne have nøjes med at lade Heike opfange vibrationerne ad "normal" vis gennem hunden, og uden problemer have udeladt det andet.

Nåh, men man kan jo sige at to punkter på 47 bøger ikke er ret meget, så igen ... jeg bærer som sædvanligt over med det. ;-)


lørdag den 4. maj 2013

Hemmeligheden - Isfolket 26 - Margit Sandemo

Efter flere års drømme om den store skat tager Eskil (Heike og Vingas søn) bort fra sit trygge barndomshjem. Målet for hans rejse er den lille bygd, Eldafjord, der ruger over en hemmelighed, som Eskil snart kommer på sporet af.
Men hans vovemod og eventyrlyst bringer hans og andres liv i en så alvorlig fare, at kun Heike vil kunne hjælpe ... og han ved ikke hvor Eskil er!

Eskil ankommer til den lille isolerede bygd, og møder snart Terje Jolinssøn, der ejer det forbandede hus, hvor skatten siges at være gemt. Han møder også Terjes svigerinde Solvej og hendes nu faderløse barn, der er meget svag og døende på grund af en svulst i hjernen.

Allerede efter at have tilbragt den første nat i huset, er Eskil sanseløs af skræk. Han får tilkaldt sine forældre, så de nu endelig ved, hvor han opholder sig.

Da Heike og Vinga ankommer går det snart op for dem, at de ikke blot er faldet over den første udødelige Jolin, der ruger over sine skatte, men at det også har forbindelse til Isfolket.


Nu hvor jeg er over halvvejs i serien, kan man godt begynde at mærke at den bevæger sig mod slutningen. Tengel den Onde er ved at vågne og Isfolket har nu "Det klare Vand" som Shira skaffede dem i "De fire vindes Fjeld". Det vand som kan besejre Tengel den Ondes mørke vand. Men endnu er "den, som har flere kræfter end tidligere udvalgte" endnu ikke født.


Englen - Isfolket 25 - Margit Sandemo

Tula var et henrivende barn, en rigtig lille engel; men hun ved at hun er ramt.
I al ubemærkethed bruger hun sine evner og spiller et farligt spil med Isfolkets forbandelse. Kun hendes slægtning Heike i Norge kan dæmme op for katastrofen ... hvis han er stærk nok til at trække de gode sider frem i den unge Tula.

Tula ligner ingen af de tidligere ramte i slægten. Hun er ikke misdannet og hendes øjne er ikke svovlgule, som ellers er kendetegnene. Men hun har altid vidst at hun var anderledes.
Hun minder meget om sin forfader Sol, der ville gå gennem ild og vand for dem hun elsker. Hun betænker sig ikke for at hævne eller beskytte sine kære.

Ved et tilfælde besøger hun en lille instrumentmagerbutik, hvor den forkrøblede Thomas forærer hende en troldstemt fløjte. Snart drives hun til at spille på fløjten konstant. Det er som om nogen jager med hende, tvinger hende til at fremtrylle nogle bestemte toner, og når hun ikke rammer den ønskede melodi kan hun mærke skuffelsen over hende.

Og det er ikke hvem som helst, der driver på hende. Det er Tengel den Onde, der fra sin dvalelignende søvn har øjnet muligheden for at blive vækket til live igen. Hvis bare lige det rigtige signal ville blive spillet.
Heike når dog at forhindre det med forfædrenes hjælp, og Tula må efterfølgende følge med Heike og Vinga til Norge, hvor hun skal hjælpes til at bekæmpe ondskaben i sig.

Der stifter Tula bekendtskab med det grå folk, som huserer på Gråstensholm. Og ikke blot dem, men også fire meget erotiske dæmoner.