torsdag den 9. maj 2013

Is og ild - Isfolket 28 - Margit Sandemo

Belinda bliver af alle betragtet som en lille sinke, fordi hun er usikker og kejtet. Da hun kommer til huset hos sin afdøde søsters mand for at passe sin lille niece, begynder en svær tide.
Belinda får en utrolig støtte af Viljar. Den ellers iskolde Viljar føler en stærk beskyttertrang overfor Belinda og kan snart se den ild, der brænder i hende. Ild kan varme og skabe tøbrud, men Viljars ispanser er tykt.


Heike og Vingas barnebarn Viljar, hører til de svage mænd i slægten. Han har alle dage været indesluttet, mut og går sine egne vegne. Familien er bekymret for ham, men overfor Belinda åbner han en smule op.

Det går jo som det må gå, selvfølgelig finder Belinda og Viljar kærligheden, men først efter at Viljar er blevet anklaget for mordet på Belindas svoger.

Dette er også en af "ugebladsromanerne", men den indeholder dog en meget væsentlig passage for Isfolket.

Vinga dør og sorgen lammer Heike. Stort set samtidig ankommer Tula til Gårstensholm. I hendes øjne lyser vildskaben, for hendes Thomas, den eneste der holdt hende til den almindelige verden, er nu død, og nu magter hun ikke at kæmpe imod Isfolkets forbandelse, der raser i hendes blod.
Hals og hoved rider Heike og Tula mod Isfolkets dal, i håb om at kunne befri slægten for forbandelsen. Belinda og Viljar rider efter dem for at bremse dem, men er magtesløse overfor de to ramte.
De kæmper mod Tengel den Ondes skinbillede, men er slet ikke stærke nok. Heike rammes af Tengel den ondes giftånde, og Tulas dæmoner kommer dem til undsætning.
Heike dør på vej hjem fra Isfolkets dal og Tula forsvinder ind på Gråstensholm, som det grå folk ikke har drømt om at forlade, selv om de lovede Heike det. Ingen ser hende nogensinde igen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar