fredag den 10. maj 2013

Djævlebruden - Isfolket 29 - Margit Sandemo

Siden Saga som stor pige hørte sagnet om Lucifer, har hun drømt om at trøste den faldne lysengel i det underjordiske. Da hun skal til Norge for at fuldføre sin opgave for Isfolket, møder hun Grev Paul. Hun får en mistanke om, at han er Lucifer og har udset sig hende som sin brud.
Ønskedrømmen bliver nu et mareridt, for hun nærer varme følelser for den alvorsfulde Marcel, og han er hendes eneste håb om redning.

I sit efterskrift til serien fortæller Margit Sandemo, at hun kun med nød og næppe kunne overbevise sin redaktør om at Isfolket måtte indeholde okkulte og overnaturlige emner. Det startede jo også ganske harmløst og er så eskaleret efterhånden som bøgerne skrider frem.

Som læser accepterer man det hele og følger blot med i hvad der foregår, men jeg kan forestille mig, at denne bog kan have skilt vandene en smule.

Saga møder nemlig selveste Lucifer. Ikke som vi kender ham fra Bibelen som Satan, men som den faldne lysengel han er. Det får stor betydning for Isfolkets senere kamp mod Tengel den Onde, og derfor kan man vel med rette sige at dette er en af Isfolkets "skæbnebøger".

Derudover var hendes opgave som udvalgt at hente det-som-gemmer-sig-på-loftet på Gråstensholm. Det i sig selv er en svær opgave, da huset - efter Heikes død - helt er blevet overtaget af det grå folk.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar