fredag den 30. december 2011

Skjul - Trisse Gejl

Hovedpersonen i denne bog (Fanny) er flygtet ud til familiens gamle "ødegård" i Fjerritslev. Bag sig i København har hun et liv, som har rodet uløseligt rundt i. Hendes job som underviser er hun suspenderet fra efter at have haft en affære med en elev, og selvfølgelig ikke bare hvilken som helst elev, men hendes chefs søn.

Derudover er hun et vingeskudt produkt af en egoistisk hippiemor og en søster, der brugte meget energi på at foragte selvsamme.

Og ikke at forglemme. Den fremmedgjorte søn, der nu bor sammen med faderen og en ny kone i Tyskland.

Så er stilen ligesom lagt ... Fanny har derudover et begyndende alkoholproblem, og hun tilbringer enormt meget tid på at lade tiden gå og have ondt af sig selv.

Det er beskrevet godt. Det er det! Men nøj, hvor er det også trist at læse om. Af og til får vi et glimt af gennembrud, da sønnen kommer for at besøge hende, et glimt af glæde i en ellers trøstesløs historie.

Det er ikke en feel-good-roman, da. Men godt skrevet.

Næste bogprojekt: Erik Juul Clausen - Healeren


søndag den 25. december 2011

Tænk på et tal - John Verdon

Fantastisk. En af de romaner man bare ikke kan lægge fra sig, som giver sovende ben på toilettet og sultne børn. ;-)

Ah ok, selvfølgelig har jeg læst bedre bøger, men denne er ret ok. Personerne fungerer, der er underliggende subhistorier som virker realistiske og det hele går op i en højere enhed i sidste ende.

Den pensionerede kriminalassistent Dave Gurney bliver en dag opsøgt af en gammel college-kammerat. Denne har fundet et brev hvori han bliver bedt om at tænke på et tal mellem 1 og 1000. Der ligger endnu en kuvert i brevet. Og deri står naturligvis det tal, som college-kammeraten tænkte på.

Derfra går det så løs, og da college-kammeraten findes myrdet og sporene i sneen synes at forsvinde op i den blå luft er forvirringen total.

Heldigvis er Gurney ikke en hvilken som helst pensioneret kriminalassistent, men selvfølgelig den bedste af slagsen, som er blevet tvunget på pension af en nu nærværskrævende kone.

Det lyder alt sammen meget kliche-ramt, men som sagt virker det upåklageligt.

Jeg blev glad, da jeg så at han havde skrevet flere i serien, dog trist, da det åbenbart ikke bøger man kan bestille på de danske biblioteker.

Næste bog: Skriv din satan


fredag den 23. december 2011

Skriv din satan - Novelleantologi

”25 forfattere om at være forfatter.”

Måske skulle der også have stået 25 lyrikere om det at være lyrikere, for hold da op hvor er der meget af det her, jeg ikke kan genkende. Måske er jeg heller ikke en rigtig forfatter, når jeg sådan vælger ussel mammon og civilt arbejde ved siden af forfattergerningen. Måske skulle jeg også lægge mig hen på sofaen og vente på at inspirationen skulle komme flyvende. :-)

Spøg til side … der er selvfølgelig meget jeg kan genkende på disse sider. Til gengæld er der også rigtigt meget som virkelig ramler ned i boheme-fordommene.

Men det er rigtigt … dybest set er temaet … "Fordi man ikke kan lade være …" og det kan jeg til fulde tilslutte mig.

Næste bogprojekt: Malene Kirkegaard – Hotel Rudolph


Hotel Rudolph - Malene Kirkegaard

Det her var godt nok også en af de bøger, jeg havde svært ved at lægge fra mig. Den er grum, fængende, spændende, klam og skide irriterende.

Den slår ned på alt hvad der gør ondt på en kvinde. Voldtægt, psykisk og fysisk vold, angsten for et barns forsvinden, og dermed kunne den måske virke lidt letkøbt. Historien er ellers nok så realistisk. Kvinde forlader mand, fordi han i årevis har udøvet psykisk terror på hende. Og det af den grimme slags, hvor han ikke bare terroriserer hende psykisk, men også fysisk ved måder, som selvfølgelig aldrig kan ses og bevises.

En dag får hun nok, pakker barn og kontanter i bilen og drager østover mod Fyn. Hun stopper dog i Korsør da hendes mor – som hun aldrig kendte – ligger begravet her, og indlogerer sig på et motorvejshotel ved navn Rudolph.

Den grumme mand er dog smart, han erklærer hende uligevægtig og melder drengen kidnappet, og her ville den virkelige historie have været så fantastisk meget grummere, for det er en sag hun kunne have tabt. I stedet går bogen over i en ægtemand, der heldigvis kammer over og myrder og voldtager, så man har beviserne mod ham, og til sidst står hævnen da også som en lettelse, så man tænker at man da allerhelst selv ville have slået svinet ihjel. Samtidig er der så den underliggende historie om moderen, hvis dødsdato ikke stemmer overens med de historier hovedpersonen har hørt om sin mor. Her rulles der en historie op, som selvfølgelig får alt til at flaske sig til sidst.

Historien fungerer fint, og man er som læser pacet igennem.

Den ville have gjort sig endnu bedre i den realistiske genre, men så er jeg faktisk ikke sikker på at jeg havde kunnet holde ud at læse den.


torsdag den 15. december 2011

Alexandria forbindelsen - Steve Berry

Det var jo klart at jeg måtte have denne med hjem fra biblioteket. Jeg kan rigtig godt lide den nye spændingstrend der har rødder i de historiske facts.

Og nu da jeg selv har nørdet rundt i Alexandria i forbindelse med ptolemæer-bøgerne, så var biblioteket i Alexandria som en magnet for mig. :-)

Men der stopper begejstringen så også.

Du godeste for en klicheramt bog. Sprogbruget er utroligt dårligt, og cliffhangerne er forsøgt dramatiske men bliver bare latterlige at se på.

Hvorfor læste jeg så alligevel alle 480 sider igennem, når jeg allerede tidligt sad og sukkede over de dårlige sprog?

Som sagt er jeg jo en sucker for de romaner med rødder i historien, og denne er jo ingen undtagelse.

Jeg kan lide spekulationerne omkring Alexandria biblioteket, hvor fantastiske de så end var. Selve personerne var stereotype, forudsigelige, kedelige og selv om man skulle hænge i uvished om hvem der egentlig stod bag hele miseren, så var det jo egentlig så inderligt ligegyldigt.

Denne forfatter kommer jeg ikke til at læse mere af.

Næste bogprojekt(er): "Skriv din satan" & "Tænk på et tal" (alt efter hvilken én af dem jeg først bliver færdig med)


søndag den 4. december 2011

Kvinden i vinduet - Jette Kjærboe

Jeg er vild med den historiske genre. At tænke på at der for årtusinder siden levede mennesker, der har gjort sig så bemærkede at deres skæbne er blevet overleveret i så mange generationer er jo dybt forunderligt.

Mange af dem har dog også haft så grumme skæbner, at man næppe kan forestille sig det, og Jezabel her, er en af dem.

Jezabel er en af Biblens mest forhadte kvindeskikkelser. En fønikisk prinsesse, der bliver dronning af Israel og nægter at underkaste sig Jahve, men insisterer på at tilbede de gamle guder fra hendes eget hjemland, Baal og Anas.

Nu kunne jeg godt begynde at hidse mig op og harcelere mod religionens undertrykkende åg, men jeg vælger at fokusere på romanen i stedet. :-)

Rent miljømæssigt er romanen fantastisk. Der kommer detaljer med på en levevis der er mere end 2000 år gammel, og det hele virker meget autentisk og realistisk. Til gengæld er jeg dog ikke begejstret for hendes personer. De virker ikke levende nok, og jeg var faktisk flere gange ved at opgive romanen netop fordi jeg ikke følte nok for dem.

Af og til var synsvinkelskiftene heller ikke gennemførte, så man læste videre uden at ane hvis synsvinkel man nu læste fra.

Ret synd for historien er fascinerende.

Næste bogprojekt: Alexandria-forbindelsen af Steve Berry.


onsdag den 23. november 2011

Emma - Jane Austen

Jeg har altid hørt at man på et eller andet tidspunkt skal forbi Jane Austen. Helst "Fornuft og følelse" eller "Stolthed og fordom".

Nu var det så lige Emma, der lå i bogkassen på biblioteket og var til salg til en tier, så derfor var det den, der røg med mig hjem. Den ryger så lige så hurtigt ud igen.

Nu kan jeg tillade mig det, da forfatteren er død, men mage til kedsommeligt, intetsigende bavl skal man da lede længe efter.

Jeg er godt med på at Jane Austen var en ugift præstedatter der levede et stilfærdigt liv i de højere kredse, men hvis de samtaler fra bogen er et repræsentativt udsnit af det der skete i hendes eget liv, så forstår jeg faktisk godt at hun kun blev 42 år gammel.

Nåh, den er så læst, og jeg har gjort min borgerpligt.

Næste projekt: Carina Evytt : Jack the Rippers lærling (trænger til at myrde nogen efter denne omgang)


Jack the Rippers lærling - Carina Evytt

Nåh, efter at have læst Austen var det kærkommet at hoppe over i Evytts univers.

Som titlen antyder har hovedpersonen Thomas Lindberg - nu arbejdsløs kirurg efter en uheldig stress-relateret episode - en mere end normalt morbid interesse for Jack the Ripper.

Da han bliver udskrevet fra psykiatrisk afdeling befinder han sig således uden job, kone og ven, da vennen tog konen med sig.

Men så krydser en reinkarnation af Jack the Ripper Thomas' vej, hvilket der åbner op for helt nye muligheder.

Carina Evytt har sat sig selv på en svær opgave her. Thomas gør nogle virkelig usympatiske ting, overskrider virkelig mange grænser og alligevel føler man VIRKELIG med ham. Det er sin sag at skabe sympati om en karakter som Thomas, men det lykkedes Evytt ganske fortræffeligt.

Nu har jeg haft det privilegium at læse med, mens bogen blev til, hvilket selvfølgelig farver mit indtryk af den, men ud fra andre anmeldelser kan jeg se at jeg bestemt ikke står alene med det.
Det er godt håndværk, en spændende historie og fascinerende personligheder.

Næste bogprojekt: Kvinden ved vinduet - Jette Kjærboe


fredag den 4. november 2011

Tid til linedans - Reinhard Klahn

Reinhard Klahn er en af mine forfattervenner, og én som jeg har kendt i mange år efterhånden. Lige siden vi begge to debuterede på forlaget Branner & Korch med hver vores ungdomsbog.

Tid til Linedans har faktisk også efterhånden nogle år på bagen, men jeg har ikke fået læst den før nu.

Først og fremmest skal jeg selvfølgelig lige slå et slag for den flotte forside, som min søster Tamara Lara har lavet. Naturligvis er jeg forudindtaget, men den er faktisk ret rammende for bogen.

Den unge Sarah, der netop er ved at blive teenager, oplever på samme tid de første spirende forelskelser med de op og nedture det giver, samt en meget tung sorg, da hendes mormor bliver alvorligt syg.

Yrk, kan I huske hvor besværlige den spirende teenagetid var? At være forelsket så man fløj under skyerne, og så ramlede pladask ned på jorden når ens livs udkårne smilede til en anden? Nøj, hvor er jeg glad for ikke at være der mere. :-)

Reinhard Klahn formår at beskrive teenagelivets kvaler og glæder med smil og underfundighed, og samtidig er der også en strejf af sørgmodighed over bogen.

Han klarede det også rigtig godt med Tanja på hjernen, som hans debutbog hed, så han kan noget i den genre!

Men jeg har hørt "rygter" om at Reinhard er i gang med noget helt helt andet, og det glæder jeg mig faktisk også til at læse. :-)


Dagbog fra i morgen - Cecelia Ahern

Denne faldt ned i min bibliotekspose ved et tilfælde. Cecelia Ahern er ellers mest kendt for sine chick-lit bøger, og det er ikke lige min genre.

Men denne havde noget ved bagsideteksten, som jeg ikke kunne stå for.

Den handler om den kun 17-årige Tamara, hvis far begår selvmord, og overlader det til mor og datter at rydde op i den økonomiske ruin, der er overladt dem.

De flytter ud til en onkel og tante i en lille landsby, og livet er nu helt anderledes for den forkælede overklassepige. Da hun en dag besøger den lokale bogbus og en bog springer ind i hendes arme (se! Det sker rent faktisk! :-)). Den forandrer alting og pludselig afsløres en del hemmeligheder om fortiden.

Så har jeg vist ikke sagt for meget. :-)

Det er en god bog, med et letlæst sprog, og et drive, der gjorde at jeg læste den på meget kort tid. Ok, den får ikke verdnerne til at synke i grus, eller trækker tæppet væk under ens fødder, men der er alligevel en god morale, som vi alle kan bruge i det daglige, hvis bare vi er bevidste om den.

Den kan anbefales.

Næste bogprojekt: Jane Austen - Emma


tirsdag den 1. november 2011

Spejlsøstre - Pernille Eybye

Pernille Eybyes seneste skud på stammen er Spejlsøstre. Eller ... nu skal man selvfølgelig lige passe på, for Pernille er så ufattelig produktiv, at de næste bøger allerede er ved at blive udgivet.

Så vidt jeg ved bliver der allerede til Bogforum 2011 udgivet nogle nye som jeg glæder mig helt vildt til at anmelde.

Men tilbage til Spejlsøstre.

Lucas er kæreste med Marie, der omkommer ved en tragisk drukneulykke. Hendes tvillingesøster Inge er overbevist om at Marie hjemsøger familiens sommerhus, og hun overtaler Lucas og en veninde til at tage derud for at undersøge sagen.

Mere vil jeg egentlig ikke sige om denne "lille" bog på 150 sider, for den rummer egentlig så meget mere. Og selv om den vel klassificeres som en ungdomsbog, så må undertegnede gamling da også indrømme, at der måtte knibes en tåre på et bestemt tidspunkt.

Pernille Eybye skriver som sædvanlig morsomt, indlevende og vedkommende. Hendes personer er livagtige, og som altid var hendes bog slugt på ganske få dage.

Bliv endelig ved, Pernille!


Jeg drog med Hannibal - Hans Baumann

Denne fik jeg biblioteksvagten til at finde til mig. Jeg ønskede at læse om Hannibal, da han er en brist i min historiske opdragelse.

Følelsen - mens jeg læste bogen - var næsten nostalgi. Det må være noget med sproget, for jeg kom til at tænke på de bøger, jeg læste i min egen ungdom. Jules Verne, Tarzan bøgerne og alle de der ungdomsbøger, som min mor havde liggende i en kasse. Formentlig også fra 60'erne, som også Jeg drog med Hannibal.

Jeg drog med Hannibal er naturligvis historien om Hannibal fra Karthago som forsøgte at besejre Rom ved at tage den nok så berømte tur over Alperne med sine elefanter.

Fantastisk historie, et utroligt vovemod og ... hold da op sikke en manglende respekt for menneskelige skæbner. Det slår mig igen og igen, når jeg læser om krig igennem tiderne. Soldater i tusindvis, titusindvis, hundredetusindvis der mister livet i krigene. Kvinder og børn der myrdes ved nedbrændingen og udsletningen af byer, der lå i krigens brændpunkter.

Denne bog er tidløs og samtidig en god historie. Den kan anbefales.

Næste bogprojekt: Pernille Eybye - Spejlsøstre


lørdag den 22. oktober 2011

Prinsesserne - Anne Marie Løn

Denne bog fik jeg også stukket i hænderne af en veninde. Jeg lånte også "Driver dug, falder regn" af hende, og det var et positivt bekendtskab. Denne var ...

Ja, jeg blev hverken klogere eller dummere af at læse den. Jeg kan se på nettet at den har fået strålende anmeldelser og kaldes en stor samtidsroman, men som det som oftest er tilfældet med mig, så går den slags bøger hen over hovedet på mig.

Jeg kan da nemt se at det er et kolossalt værk, en flot skildring af tiden for et par atypiske kvinder, som åbenbart har deres rod i virkeligheden, men på en eller anden måde så virker den blot ligegyldig på mig. Jeg formår ikke at leve mig ind i personerne, og de grumme hemmeligheder der er, kommer ikke nok til deres ret.

Den handler om de to piger Valborg og Violet, der kommer af god familie, og bliver forkælet i en sådan grad, at de kaldes "Prinsesserne" i lokalområdet. Da faderen dør, er hans sidste ord at de altid skal gøre som de selv vil, og det gør de så sandelig også. De tager sig ikke af hvad folk taler om, men driver gården som de selv vil. De bliver aldrig gift, og får aldrig arvinger, ud over skandale-ungen, som blev givet væk i de unge år.

Den giver dog et godt billede af sin samtid. Af livet på landet i Vendsyssel og af en ro og glæde ved hårdt manuelt arbejde, som bærer frugterne i sig selv.

Næste "anmeldelse": "Jeg drog med Hannibal" af Hans Baumann.


mandag den 3. oktober 2011

The Flood - Ian Rankin

Jeg har sat mig for, at jeg vil forbedre mit fiktive engelske. På mit civile arbejde skriver jeg forretningsengelsk hele tiden, men det er jo noget helt andet end det fiktive. Jeg har også læst masser af engelske fagbøger i min research på ptolemæertiden, men det er altså også noget andet.

Det forbavser mig alligevel lidt at jeg trods alt fanger så meget. Hvis der er ord man ikke lige forstår, så behøver man kun lige sige dem højt, og så har man jo hørt dem i film etc., og så er meningen der.
Det går så godt nok væsentligt langsommere end en almindelig dansk bog, men det er jo nok heller ingen skade til. :-)

"The Flood" handler om en lille døende mineby. Mary Miller er en ganske almindelig pige, der bor der sammen med sine forældre. En dag er der en ung fyr, der skubber hende i de giftige udledningsvand fra minerne, og chokket er så voldsomt for hende, at hun næste dag vågner op med kridhvidt hår. Ganske få dage efter dør den unge fyr i en mineulykke, men hans død redder samtidig Marys fars liv.

Beboerne i den lille gudsfrygtige by dømmer hende omgående til at være en heks. En mærkat som kommer til at følge hende. Endnu værre bliver det, da hun bliver gravid, og byen tror at hendes bror er faderen.

I anden del følger vi sønnen Sandy, som forelsker sig i en hjemløs sigøjnerpige, der dog ender med at påføre den godhjertede dreng nogle læsterlige slag.

Det er en udmærket bog, og god begynderlæsning til en "engelsk-studerende". :-)


søndag den 25. september 2011

Renselse - Sofi Oksanen

Hold da op!

Denne bog var med i den stime af bøger, som venner/kollegaer ønsker at jeg skal læse for tiden. Sjovt nok havde jeg ikke hørt noget om den før jeg fik den stukket i hånden, men nu hører jeg om Sofi Oksanen konstant.

Og jeg forstår hvorfor. Forfatteren er ung, hun har utrolig historisk og psykologisk indsigt, og der vil komme meget mere fra hendes hånd, det er jeg sikker på.

Den handler om to kvinder fra hhv. Rusland og Estland. Den ældste - Aliide - var ung under efterkrigstidens Estland, med sovjetisk herredømme. Den yngre - Zara - er en ung russisk kvinde, der bliver lokket af vestens velstand, og ender som offer for traficking.

Det lykkedes hende at stikke af fra sin alfons, og en morgen finder Aliide Zara liggende som livløs bylt under et træ på sin gårdsplads. De to kvinder vogter på hinanden - ofre som de er på hver sin måde - med mistroen stående ud af hver en pore i kroppen.

Det er barsk læsning, grumt, og det kommer bag på én, at der i vores nærmeste tid forefindes så grumme historiske begivenheder. Eller ... det ved vi godt, vi har bare ikke skænket esterne vanvittigt mange tanker.

Det var ikke en bog, som man bare kastede sig over, for på mange punkter havde man (læs jeg) slet ikke lyst til at læse videre. Alene ordet traficking er nok til at jeg helst vil vende det døve øre til, men de findes jo derude. Gør vi nok for disse stakkels kvinder?

Læs den! Man bliver klogere på mange ting!


tirsdag den 13. september 2011

Livsglæde - Margit Sandemo

Jeg har to store idoler. Den ene er Stephen King, der altid formår at fortælle en god historie med fantastiske personskildringer. Den anden er Margit Sandemo.

Som forfatter til de bøger jeg har læst allermest og har elsket allerhøjest, har hun en stor stjerne i min verden. Sagaen om Isfolket har jeg læst ikke mindre end 8 gange, og lysten er der såmænd allerede igen.

Den giver mig SÅ meget inspiration, så meget glæde og så meget skrivelyst. Det kan godt være at den klassificeres som husmoderporno, men den er genial, eventyrlig og fantastisk.

Jeg kan ikke rose den nok. :-)

I denne biografi fortæller Margit Sandemo hudløst ærligt omkring sit liv, som er ubarmhjertigt barskt. Som barn blev hun voldtaget flere gange, og hendes sind reagerede med at lukke ned via hukommelsestab. I meget af hendes liv vandrede hun på kanten af afgrunden uden at vide hvad der var galt med hende, men først som 40-årig fandt hun sin niche. Som forfatter, hvor hun kunne digte sine historier, få flettet sine synske evner ind og ellers slå sig til ro.

Det er en meget gribende selvbiografi, som jeg da vist bliver nødt til at købe.

Og så må jeg i gang med at overveje i hvilken af mine flyttekasser at mine Isfolke-bøger står i. c,")



lørdag den 10. september 2011

Driver dug, falder regn - Margit Söderholm

Endnu en af de lånte bøger. Denne gang var det en veninde, der stak mig den i hånden, og jeg så noget tvivlende på de to bøger, hun smed i favnen på mig.

"Driver dug, falder regn", et mentalt suk fulgte, og jeg tænkte at jeg nok hellere måtte læse dem, bare for at gøre veninden glad.

Første del af den var også lidt ... men så skiftede synsvinklen til en langt mere interessant person, som forfatteren vist også bedre kunne lide, og så gik det ellers derudaf slag i slag. Jeg var helt fanget af den derefter.

Det er en gammel bog - fra 1943 - men historien holder, og sprogbruget falder naturligt.

Den handler om den unge Germund, som er trolovet med Gertrud fra nabogården. En smuk ung pige, der dog er en anelse kølig overfor ham til tider. Da en fremmed spillemand kommer til byen, render hun fra gårde (har altid ønsket at bruge netop det udtryk ;-)), og lader Germund sejle sin egen sø.
Germund klarer sig, og ender med at få en datter (Marit), som også er trolovet væk til det bedste parti i hele sognet. Indtil hun ser den omstrejfende spillemand, der er søn af Gertrud.

Selvfølgelig er der lidt pladderromantik i spil her, men det kan man altså godt tåle af og til. :-)



lørdag den 27. august 2011

Bristepunktet - Birgitte Erhardtsen

Denne bog - lige som Stongehenge Kulten - har en af mine kollegaer lånt mig, fordi det (åbenbart) lige er noget for mig. I det hele taget er jeg vist inde i en stime af læsning af lånte bøger. :)

Nu denne bog Bristepunktet havde jeg aldrig fundet på at læse selv, hvis ikke det havde været for min kollega, der talte meget varmt om den.

Den ER faktisk også bedre end forventet. Måske fordi man selv som kontoransat i en regnskabsafdeling (og tidligere faktisk i en IT-virksomhed) kender alle de begreber som bliver nævnt i bogen.
ER man ikke bekendt med dem, så kunne jeg forestille mig, at det var en tung omgang at læse.

Den handler om IT-boblen. Alle kan vel huske æraen, hvor dot.com virksomhederne eksploderede i værdi til de nåede urealistiske værdier, som aldrig kunne hverken bevises eller realiseres. For mange selskaber var det fiktive tal, der blev jongleret, og i sidste ende brast boblen.

Denne roman handler bl.a. om Mark Johansen - indehaver at en IT-virksomhed - der bliver rådgivet til at omdanne firmaet til en rigtig dot.com virksomhed. Det går lynhurtigt opad med aktierne, men for at indfri målene må der fifles lidt med noget fremdateret fakturering. Da det kommer for en dag, må der findes en syndebuk, og valget falder på deres finansdirektør.

Og så går det ellers derudaf. Der bliver krydsklippet mellem mange forskellige personer, også synsvinkler på personer, der er overflødige, og der skabes både helte og skurke i det danske erhvervsliv.

Den har været sjov at læse. Og også spændende.


lørdag den 20. august 2011

Stonehengekulten - Sam Christer

Gad vide hvad denne nye genre egentlig kaldes? Den som Dan Brown bragte frem til almenvellets kendskab og som der nu følger en hel masse bøger i kølvandet af?
Symbolik/Kode/Loge-litteratur?

Under alle omstændigheder ER det jo spændende læsning.

Denne bog handler så - som titlen nok har afsløret - om en ældgammel kult ifm. Stonehenge. En uge før solhverv foretages en menneskeofring, og kort efter begår den stenrige gravrøver Nathaniel Chase selvmord ved at skyde sig i hovedet.

Hans søn - Gideon Chase, der er en ung arkæolog - vender hjem til England, for at rydde op efter sin far, som han ikke har talt med i årevis. Her finder han så faderens dagbøger, som alle er skrevet i en oldgræsk kode, som Gidoen selvfølgelig har lært som barn. Heldigt nok. ;-)

Umiddelbart nok så er personerne dybere end i Browns bøger, hvor Robert Langdom er temmelig unuanceret følelsesmæssigt. I denne følger vi fx vicekommissæren (den enlige mor), Gideon Chase (den unge mand, der linker det hele sammen), skurken, den unge pige (der skal være det næste offer, men desværre er Amerikas vicepræsidents eneste datter), og nogle andre praktiske synsvinkler hen ad vejen.

Men ... det hele bygger op til noget vældigt og kæmpemæssigt, og jeg var også meget fængslet undervejs, men slutningen er noget af et antiklimaks.

Lidt synd, men man er fint underholdt hele vejen.


Endnu en lortenat i en røvsyg by - Nick Flynn

Ak ja, så måtter der føjes endnu en til listen af de ufuldendte, som jeg ikke gad læse færdig.

Jeg havde ellers hørt så meget om denne bog, og da jeg så den på biblioteket, røg den direkte i posen.
Den handler om Nick Flynn og hans alkoholiserede far, deres indbyrdes relationer, faderens svigt og måske især om Nick Flynn og hans uundgåelige følgen i faderens fodspor. Da Nick senere tager arbejde på et herberg, krydses deres veje igen.

Ikke fordi ... emnet er sådan set godt nok. Det er grum læsning at følge hvordan den ene sørgelige anekdote efter den anden trækkes frem, og der er sgu ikke mange lyspunkter.

Men det er nok også det, der gør, at jeg ikke orker at læse den færdig.

Så mange deprimerende klip kræver altså at man har indlevet sig i personen, ellers bliver det sgu for surt.

Så ... tilbage til biblioteket med den.



søndag den 7. august 2011

Englen - Angelologi - Danielle Trussoni

"Englen - Angelologi" handler om den 23-årige Evangeline, der som 12-årig blev overladt til et nonnekloster af sin far.

Ved et tilfælde falder hun over en korrespondance mellem Abigail Rockefeller og en nu afdød nonne fra klosteret. Samtidig dukker kulturhistorikeren Verlaine op, da han er på opgave af Percival Grigori.
Pludselig befinder hun sig midt i en hundredårig gammel fejde mellem Det Angelologiske Selskab og de monstrøse, men smukke efterkommere af engle og mennesker, nephilimerne.

Og så går det jo ellers bare derudaf ...

På den ene side er denne bog fantastisk spændende og fascinerende. Der er passager i den, hvor man ikke kan løsrive sig, men ih guder, hvor er den også langsommelig.

Der er så mange påklistrede beskrivelser, at man bare kører død i den til tider, og det er også derfor den bliver lidt langmodig. For mit vedkommende kunne de godt have skåret 50-100 sider i beskrivelser.

Men det er nok bare mig. ;-)


mandag den 25. juli 2011

Sjælebogen - Glenn Cooper

Sjælebogen er fortsættelsen til De Dødes Bibliotek, som jeg læste i maj måned. Den kan formentlig læses uafhængigt, men det vil jeg nu ikke anbefale. Man ville gå glip af meget.

I Sjælebogen møder vi igen Will Piper, den nu forhenværende FBI-agent og alkoholiker. Efter historien i De Dødes Bibliotek blev han tvunget på pension, hvad der ikke passer ham så godt.
Begge bind handler om "sjælebøgerne". Fra 777 e.Kr. til 2027 e.Kr. er alle menneskers fødsels- og dødsdato angivet. Uanset nationalitet, sprog eller religion. Disse bøger er naturligvis en værdifuld kilde til magt, og da det er amerikanerne der sidder på dem, har de gemt dem i Area 51.

Amerikanerne har ALLE bøger bortset fra den for år 1527, der pludselig dukker op på en kunstauktion i England. En pensioneret analytiker fra Area 51 beder Will om at købe bogen til sig, og herfra ruller lavinen.

Det er udmærket læsning, og vældig underholdende, men selvfølgelig ikke stor litteratur. De kan dog anbefales til alle der har været ville med Dan Brown og den type bøger.


torsdag den 21. juli 2011

I Pandoras Æske - Pernille Eybye

Pernille har været usandsynlig produktiv i den seneste tid, og har fået ikke mindre end 2 romaner udgivet i år.

Man skulle tro at det gjorde noget ved kvaliteten, men tværtimod. I Pandoras Æske er efter min ydmyge mening, den bedste bog hun har begået indtil nu (tangeret af en endnu ikke udgivet meget morsom fantasy bog).

Det er en thriller, vel sagtens for de unge voksne, men den kan sagtens læses af os gamle tudser også. Hun formår at bevare spændingen gennem siderne, og hun skriver flydende og knaldgodt i den.

Bliv ved med det, Pernille! :-)

PS. Jeg har skrevet en anmeldelse af den til Fyldepennen.dk



På første række - Camilla Louise Moe

Når man går til begravelser, er det altid de nærmeste pårørende, der sidder på første række, og det er da også det, som romantitlen henviser til.

En række, som man i den forbindelse, helst ikke vil befinde sig på.

Normalt kan jeg ikke fordrage sorgbøger. De er gerne tunge at læse, og det er endnu værre at skrive skidtet. Når jeg selv beskriver et følelsesmæssigt tab, håber jeg altid på et passende tidsspring, så jeg kan komme let og elegant over det. :-)

Men i det virkelige liv, er det ikke muligt at komme let og elegant over det. Man MÅ igennem det, på den ene eller den anden måde. Sådan er det jo bare.

Bogen her handler om Lena, der skal komme sig over sin brors selvmord, og som sagt er jeg ikke meget for sorg-bøger, men denne gled sgu hurtigt ned. Moe her forstår at gøre det på en måde, så sorgprocessen bliver beskrevet på en smuk og samtidig humoristisk måde. Hendes betragtninger er knivskarpe og meget billeddannende.

Den kan kun anbefales.


søndag den 17. juli 2011

Kaperkongen - Jørn Uz Ruby

Kaperkongen er en historisk roman af den type, der fletter sig ind i nutiden, som mange har for vane for tiden.

Linket mellem fortid og nutid er den 24-årige historie-studerende Leonora, der skal til at skrive speciale. Hun har ikke taget sine forældres skilsmisse særligt pænt, og er i et frugtesløst forhold med en selvoptaget men populær professor fra universitetet.

Hendes fristed var bedsteforældrenes hjem i Helsingør, hvor hendes morfar fodrede hende med historier om slægtens stolte militære traditioner, og i særdeleshed om forfaderen Niels Rønn, som deltog i Slaget ved Reden, og som kom som simpel bonderøv til København for at blive Kaperkonge i sidste ende.

Romanen har ellers sine interessante træk. Hele historien om Slaget ved Reden er temmelig ukendt for mig (hvor skammeligt det end er), så jeg glædede mig til bogen. Men jeg må tilstå at min interesse var dalende i takt med mængden af de maritime udtryk, som bogen er fyldt med.

Selve nutidshistorien fangede mig heller ikke. Hovedpersonen synes ikke blive synderligt levende og jeg synes ikke hun reagerer særlig realistisk.

Synd, det kunne have været en brandgod historie.



tirsdag den 5. juli 2011

Dragens Øjne - Stephen King

Efter sigende skulle Stephen Kings lille datter Naomi på et tidspunkt beklaget sig over, at han ikke skrev bøger som hun kunne få læst højt.

Derfor skrev han Dragens Øjne.

Læsere af hans Dark Tower serie vil også kunne genkende forskellige ting i Dragens Øjne. Troldmanden Flagg, Nålen og stedbetegnelser som "De Vestre baronier" og den slags. Det er ikke så sært for han udgav allerede Revolvermanden i 1982, hvor denne, først kom et par år efter.

Så han har ikke helt kunnet lade sine mørkere universer ligge. Og det gør ikke spor. Man kan sagtens læse den for et større barn, og vi andre - uanset alder - kan få forskelligt ud af den.

Den handler om kong Roland, der gifter sig med den af alle elskede Sara. De får to sønner; Peter og Thomas, men Sara dør desværre i barselssengen ved sidstnævnte. En helt almindelig død på det tidspunkt, eller fik hun måske alligevel hjælp?

Slangen i paradiset er troldmanden Flagg, som først hjælper Sara på vej, dernæst kong Roland, og derefter får hængt kronprinsen Peter op på drabet. Tilbage står den 12-årige Thomas, som ikke kan se nogen anden udvej end at lade Flagg rådgive sig.

Da det er en fantasy kommer slutningen selvfølgelig ikke bag på én. Selvom hovedpersonen sidder indespærret i et tårnværelse 100 meter over jorden, så finder man jo en udvej, når man er helten. :-)


onsdag den 29. juni 2011

Zanzan - Karri Olsdatter

Karri Olsdatter er også en af mine forfattervenner, så jeg har været vildt priviligeret. Ikke nok med at jeg har læst Zanzan mens den blev til, jeg har endda fået lov til at brokke OG skamrose den på samme tid, mens forfatteren nok har bandet mig langt væk. :)

Allerede dengang var jeg imponeret over bogen. Den berører meget væsentlige og essentielle emner. Om frihed, undertrykkelse, kærlighed, had, etik og moral. Om klasseskel, om udstødte, om alternative livsformer og levemåder ...

Jeg synes denne bog har alt, og den kan læses af både store børn og voksne. Alle kan uddrage noget fra den.

Nu lyder jeg selvfølgelig temmelig forudindtaget, hvad jeg måske også er, men hvis man læser nettets andre anmeldelser af Zanzan, så vil man kunne se at anmelderne er begejstrede.

Zanzan handler om storbondens datter Anna, en drømmer der trives i sit eget selskab, og som ikke følger strømmen, til sin mors store fortrydelse.

Den handler om Rham, den forældreløse taterknægt, der har uhyggeligt svært ved at acceptere at han forventes at føle sig mindre værd, bare fordi han er født som tater.

Og så handler den om Zanzan. Den smukke enhjørning, hvis mor døde for en krybskyttes kugler, og som danner forbindelsesled mellem Anna og Rham.

Det er en eventyrlig bog med en god historie, som rammer alle. Høj som lav.

Jeg skal selvfølgelig også lige huske at nævne at det er min søster; Tamara Lara, der har lavet den smukke forside til Zanzan.

lørdag den 18. juni 2011

Silhuet af en synder - Leonora Christina Skov

Det her er en bog, hvor man er hele følelsesregisteret igennem.

Det starter med en stigende irritation fordi man ikke kan få styr på hvem fortælleren egentlig er, gyset der sniger ind under huden når de klagende lyde fra tårnværelset varsler om de vederstyggeligheder, der er i familien og måben, efterhånden som historierne afsløres for læseren.

Man er grædefærdig på børnenes vegne, forarget over menneskers handlemåde og man bliver pacet frem til sidste side, blot for at have lyst til at vende bogen om, og starte forfra. Hvad jeg da også gjorde. :-)

Leonora Christina Skov har skrevet en ganske gedigen fortælling her, med et puslespils-plot, som jeg kan blive drønmisundelig på. Men sikke jeg bandede i starten. Et enkelt lille "hende" gjorde at jeg slet, slet ikke kunne får fortælleren sat ind i den bås, hvor jeg syntes vedkommende hørte til, og først på side 93 gik sandheden op for mig.

Historien handler om Nella von Liljenholm, datter til Antonia von Liljenholm, som var en verdenskendt forfatter af skrækromantiske romaner, der vender hjem efter at være flygtet fra godset Liljenholm ti år forinden. Nu ligger moderen for døden, og datteren vender tilbage, blot for at få en uhyggelig sandhed slynget i ansigtet.

Mere vil jeg egentlig ikke fortælle om handlingen, for den skal opleves.

På bagsiden står:
"Silhuet af en synder" er en gotisk roman, en slægsfortælling og et æskesystem af historier, der til slut danner et overraskende hele."

Og det kan vel ikke siges meget bedre.


mandag den 13. juni 2011

Kadaverdoktoren - Lene Kaaberbøl

Endnu en bog i min foretrukne genre: Blandingen mellem historiske romaner og krimier. Jeg læste for nylig en anden i samme blandings-genre (Ariana Franklin - Dødens Herskerinde), som også var meget fængende.

Kadaverdoktoren handler om den kun 20 årige Madeleine Karno, som er datter af en læge, der undersøge de døde. Dette i en tid, hvor retsmedicin kun netop var i sin vorden. Meget utraditionelt lader faderen Madeleine assistere hende, og den ambitiøse pige er ikke i tvivl om at det at blive en hustru, ikke er nok for hende. Hun vil arbejde som de dødes talsrør.

Det hele begynder med en mide i en død ung piges næsebor. Hun døde under mystiske omstændigheder, og mistanken falder straks på det nærliggende klosters lidt anderledes ulvepasser.
Historien ruller derudaf og man bliver som læser ført ved hånden gennem det snirklede plot.

Dette er mit første bekendtskab med Kaaberbøl, og ved googling efterfølgende kan jeg forstå at der kommer flere bøger i serien om Madeleine Karno, hvilket jeg kun kan juble over.


lørdag den 11. juni 2011

Frankenstein I - Dean Koontz

Ja, så faldt jeg da over endnu en Koontz-bog. Føler mig sgu en smule ensporet efterhånden. :)

Men hvad ... så længe man er godt underholdt under en total snotnæse, så er det vel også godt nok. Og da Frankenstein 1 - Den fortabte søn er første del af en trilogi, så ryger der jo nok også et par ekstra Koontz-bøger i nærmeste fremtid.

Den er også underholdende og fængende. Jeg har altid godt kunnet lide at man blandet virkelighed med sagn og myter. Her myten om Frankenstein skabt af Mary Shelly.

Koontz' Frankenstein hedder nu Victor Helios og hans skaberværk kaldes Deucalion. Et to meter højt "misfoster", der har taget navn efter den græske mytologi, hvor Prometheus, der skabte mennesket havde en søn, netop ved navn Deucalion.

Men Victor Helios stoppede ikke med Deucalion for et par hundrede år siden; han har forbedret sig selv til udødelighed, og er i gang med at skabe "Den ny race", der i det rette øjeblik skal udslette "den gamle race", selvfølgelig med Victor Helios i spidsen som "Fader" for den nye menneskehed.

Hvilket nogen selvfølgelig vil forsøge at forhindre i de kommende to bøger. Så dybest set er det jo ikke en historie man bliver hverken klogere eller dummere af.

Men den er udmærket til at udholde en sommerforkølelse med. :-)


tirsdag den 31. maj 2011

Velkommen til dybet

Vi har tidligere stiftet bekendtskab med Mathias Clasens kendskab til horror-historierne med novellesamnlingen Horror.dk, hvor det var lykkedes ham at få de dygtigste danske horrorforfattere til at skrive en novelle til samlingen.

Velkommen til Dybet blev til efter at Forlaget Tellerup havde udskrevet en novellekonkurrence i samarbejde med en række hjemmesider. En række forfattere, både kendte og ukendte, har givet deres bud på en horror-historie, og det er der kommet rigtig gode historier ud af.
Dejligt er det også med den lille præsentation af hver af forfatterne før hver novelle. Det er rart med en præsentation på den måde.

Og så fandt jeg Clasens' fremstilling vanvittig interessant, men det er nok fagnørden i mig. :-)


torsdag den 26. maj 2011

De dødes bibliotek - Glenn Cooper

Om man skriver Glenn Cooper eller Dan Brown et egentlig et fedt. Historien er skrevet over nogenlunde samme skabelon. Det historiske element, der føres op gennem tiderne til nutiden.

Den har da også enspænder hovedpersonen, den meget maskuline og let alkoholiserede FBI-agent Will Piper, som man hader at elske. Hvilket hans ny tilskikkede kvindelige FBI-makker da selvfølgelig også ender med at gøre.

Derudover handler det om nogle dokumenter skabt af specielle personer under specielle omstændigheder i 777 e.kr. der har konsekvenser helt op i vor tid.

Under alle omstændigheder, uanset hvad man mener om den slags skabelonbøger, så bliver man som læser drevet igennem siderne, og historien er da også ganske udmærket.

Jeg har da i hvert fald været udmærket underholdt.


fredag den 20. maj 2011

Legetøj - Mikala Rosenkilde

"Legetøj" er en novellesamling af den debuterende forfatter Mikala Rosenkilde, som er en af mine gode bekendte. Det giver mig altid lidt sved på panden at skulle "anmelde" en bog af dem jeg kender, for tænk nu hvis det er noget l*** at de har skrevet ...

På den anden side set vidste jeg godt at der ikke var noget at frygte. Mikala har vundet flere novellekonkurrencer på forfatterforummet Fyldepennen.dk, og jeg kan da også huske at have stemt på novellen "Det tynde forhæng" i den forbindelse.

"Det tynde forhæng" er måske endda stadig min personlige favorit, selv efter at have læst hele hendes samling af gode historier, der er smukt flettet ind i hinanden på mesterligt niveau. Det tangerer næsten Kingsk niveau, hvis jeg tør være så blasfemisk. ;)

Der var mange flere noveller der kunne fremhæves, men fælles for dem alle er de gode personskildringer, de skræmmende og hårrejsende elementer og ikke mindst Mikalas fænomenale evne til at pace en læser så man vender side efter side for at få mer' og mer'!

Og som om det ikke var nok, så læser man den afsluttende novelle (Legetøj), og får tilføjet en yderligere dimension på det sansevrid man har været underlagt.

Godt gået, Mikala. Jeg glæder mig rigtig meget til at se dit næste udspil.


søndag den 15. maj 2011

En farlig løgn - Joy Fielding

Joy Fielding er en genopfriskning af et gammelt bekendtskab. Jeg havde ikke læst hende i årevis til jeg for nylig faldt over Forelsket i en morder. Den fangede mig med det samme, da Fieldings skrivestil er let læselig og hendes personer er nemme at identificere sig med.

Den handler om den midaldrende Terry, der ikke har mange venner. Hun er enlig og har passet sin syge mor, til denne døde. Terrys nye lejer, Alison, er dog et friskt pust i Terrys trivielle hverdag, og på trods af den store aldersforskel bliver de hurtigt gode venner.

Lidt efter lidt er der dog alligevel små ting, der gør, at Terry begynder at tvivle på Alisons motiver. Hun har en stigende fornemmelse af, at Alison lyver om sin identitet og baggrund.

Bogen har en overraskende slutning, som jeg ikke lige havde set komme.



lørdag den 14. maj 2011

Samlede noveller - Tove Ditlevsen

Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg ikke har læst Tove Ditlevsen siden den obligatoriske omgang i skolen med Barndommens Gade.

Og nu skulle der lige googles. Det passer fint, for selve filmen Barndommens Gade havde premiere i 1986, hvor jeg gik i 7./8. klasse.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg har holdt mig væk fra hendes forfatterskab. Måske fordi mange hendes tekster har noget virkelig trist og deprimerende over sig. Det der trøstesløse liv på stenbroen, er næsten ikke til at holde ud at læse om.

Anyway .... jeg er ikke den store novelle-læser. Jeg vil hellere fordybe mig i en lang historie frem for at læse en masse små, så det farver egentlig også mit billede. Jeg følte at jeg gik fra den ene sørgelige skæbne til den anden.

Ikke fordi ... Tove Ditlevsen skriver jo ufattelig godt. Hun formår meget minimalistisk at skildre alle forskellige personligheder, så man fanger dem lige med det samme.

Jeg tænker at jeg skal have genlæst "Barndommens Gade", eller måske "Man gjorde et barn fortræd". Men jeg behøver ikke flere af hendes noveller.



lørdag den 7. maj 2011

Buketten - 13 danske forfattere

Nu har jeg læst novellesamlingen "Buketten" som jeg selv deltager i, så den vil jeg da også lige fortælle om herinde.

Forfatterne og fortællingerne er:

Anika Eibe - Stressmonster
Lucy Ludvigsen - Sæbevandet
Jannie Østergaard - Det fælles rum
Henrik Høj Andersen - Illusion
Sandra Schwartz - Othellolagkagen
Birgit Langberg Hansen - Den røde tråd
Rasmus Graakjær - Roll the dice
Erik Kock - Gymnasielærer Søren Marcussens sidste dag
Rikke Vennervald Sørensen - Julekataloget
Ella Vogel - Muligheder
Peter Bennike - Lædervesten
Amanda Ekk - Tjenstlig samtale
Morten Carlsen - Det hemmelige selskab

Nu er det selvfølgelig ikke god stil at anmelde/omtale en bog man selv er med i, så det må jeg hellere undlade, men vil bare nøjes med at sige at der er rigtig mange gode historier med i bogen her.
Nogen skræmmende, andre kvalme-fremkaldende, andre morsomme og andre igen fascinerende.

Fælles for dem alle er at de er menneskelige, og at de rører ved noget inde i én. Alt i alt en novellesamling jeg er stolt af at være med i.




Nådesløs - Dean Koontz

Jeg er totalt imponeret over Dean Koontz. Han er jo vanvittigt produktiv. Manden har fået udgivet mere end 80 romaner, plus utallige under pseudonym. Det er jo vanvittigt!

Ok, han har vel så heller ikke et fuldtidsarbejde ved siden af men alligevel!

Selvfølgelig behøver han heller ikke at famle sådan rundt i sin egen stil, som vi andre gør, men han er jo nogenlunde stabil kvalitetsmæssigt, selv om det selvfølgelig også går op og ned.

Hvad angår Nådesløs, så er han i storform. Både hvad angår humoren og spændingen. Plus page-turner-effekten. Den er helt i top her, for jeg læste da bogen på kun 3 dage.

Det er også til at gennemskue hvad der har inspireret ham her. :-) Jeg er RET sikker på at han har fået en dårlig anmeldelse, hvad der har fået ham til at tænke i de her baner.

Den handler om en bestsellerforfatter, der får en dårlig anmeldelse, og som liiige vil se hvad anmelderen er for en fisk, da denne normalt er ret anonym. Derefter går det slag i slag, da forfatterens søn ved et uheld kommer til at tisse på anmelderen, hvilket nok ikke er udslagsgivende, men heller ikke hjælper i situationen.

På negativ siden kan man sige at man ikke helt får den slutning man kunne ønske sig, og så er der et lille hop, der måske ikke helt kan retfærdiggøres, da det går fra den dagligdagsting med anmeldelsen til den hæsblæsende biljagt.

Men man bærer over med Koontz, især når man som jeg sluger bøgerne, så virker den der manglende overgang mellem begyndelse/biljagt ikke så voldsom.

Man tilgiver ham også de få urealistiske elementer der er historien, for man er vel forberedt på det, når det er Koontz.


torsdag den 5. maj 2011

Forelsket i en morder - Joy Fielding

Jeg har tidligere læst noget med Joy Fielding, som jeg mindes at være ret begejstret for.

Forelsket i en morder er også en ret god bog. Jeg var meget fanget af den. Den handler om en kvinde, der altid vælger de forkerte mænd, og bliver forelsket i en seriemorder, der er ved at blive dømt for 13 mord. Hovedpersonen er dog søsteren. Godt gift, to børn - hvoraf den ene virkelig er nået til puberteten og gør oprør - på nippet til at have en affære og bliver revet i fra alle sider af sine børn, sin mand, sin søster og sin mor, der er ved at forsvinde ind i Alzheimers.

Romanen er nærværende og mon ikke vi alle kan genkende et og andet i den?

Jeg skal have læst noget mere af Fielding.


Skyggernes hus - Peter Straub

En forsagt husmor begår pludselig selvmord, og allerede ugen efter forsvinder hendes 15-årige søn. Faderens bror - en berømt New Yorker-forfatter - opdager at huset bagved faktisk tilhører husmoderens fætter, en nu afdød seriemorder.

Jeg skal ikke afsløre mere, men det er faktisk en spændende bog. Jeg har ikke læst noget af Peter Straub i årevis, men det kunne man da sagtens.

Altså bare som underholdning, ikke? :-)


Natteværelset - Peter Straub

Jeg læste for nylig "Skyggernes Hus". En udmærket og læseværdig thriller, og man var fint underholdt i de x antal timer, det tog at læse den.

I "Natteværelset", som er en selvstændig fortsættelse til "Skyggernes Hus" møder vi igen forfatteren Tim Underhill, der har skrevet en bog om de uhyggelige hændelser i "Skyggernes Hus".

I starten fattede jeg nada af hvad der skete - også fordi jeg som oftest bare sluger bøger og ikke nærlæser - men da brikkerne pludselig faldt på plads var jeg solgt. Jeg slugte bogen på ganske få dage (hvilket i disse tider er ret udsædvanligt), så de to kan sagtens anbefales.



Blodtåge - Nicole Boyle Rødtnes

Her er anden del i serien "Skeletter i Skabet", og jeg er glædeligt overrasket. Hvor første bog led lidt under manglende korrekturlæsning, som skæmmende den gode historie, har forlaget i toeren fået det problem ud af verden, hvilket giver en fremragende fortsættelse.

Nicole fortæller her en fængende historie i en fascinerende og meget original verden, og jeg skal helt klart læse 3'eren også, når den engang kommer.

Sproget er godt, ideen er god, hovedpersonen troværdig, og godt nok havde jeg samme lyst som i 1'eren til at dunke Davie oven i hovedet for at få ham til at bede om hjælp, men det er kun godt. Det vidner om indlevelse.

Det her er en forfatter vi kommer til at høre mere om i fremtiden.

Forlaget Facet 2011 - Læst Februar 2011


Sort sensommer - Inger Wolf

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg havde bestilt denne ved Gyldendals Bogklub. Måske var det en af dem jeg glemte at afbestille, hvilket er sket mere end én gang. ;-)

Men det var nu ikke spildt. Det er en udmærket kriminalroman, og endda begået af en dansk kvindelig forfatter.

Persongalleriet er fint spredt ud fra den etnisk kroatiske vicekriminalkommissær til den punkede (og kvindelige) IT-specialist.

Den var god underholdende, men ikke fantastisk.


søndag den 1. maj 2011

Dødsbørn - Nicole Boyle Rødtnes

Denne forfatter kender jeg kun perifært, men har selvfølgelig hørt om hendes udgivelse. Nu stod den så på biblioteket og sprang mig i øjnene, så den måtte jeg da lige tjekke ud.

Og jeg blev behageligt overrasket. Historien er velskrevet, flydende og spændende komponeret.

Bogen kunne dog godt have tålt en korrekturlæser ekstra til lige at fange de sidste, og så blev jeg drønirriteret på hovedpersonen. SÅ LUK DOG MUNDEN OP for fanden ... :-) Men det er nok nærmere en kompliment end et ankepunkt. :-)

Jeg glæder mig til fortsættelsen, så bare kom i gang, Nicole.

Forlaget Facet 2010 - Læst September 2010


fredag den 22. april 2011

Mørkeræd - Andreas Roman

"En skrækroman" står der på forsiden af romanen, og det er bestemt ikke langt fra.

Normalt får jeg altid klassificeret thrillere/spænding/gys under ét, men denne kan jeg med god samvittighed smide ind under "Gys/Skræk".

Den handler om den unge David, som har været sygeligt mørkeræd siden han var knægt. En psykolog får ham til at konfrontere sin angst, så David lejer en hytte i det øde, nordlige Sverige, hvor han drager hen sammen med sin kat.

Her konfronteres han så med den sorte skygge, der altid har været hans følgesvend, bortset fra at der virkelig er noget derude i det buldrende mørke.

Jeg vil ikke afsløre mere, men den er et læs værd, hvis man er til den slags.

Der står i øvrigt også at den skulle være filmatiseret i 2006, men jeg synes ikke at have hørt noget til den. Ærgerligt ... og dog ... jeg havde sgu nok ikke turdet at se den alligevel. ;-)


onsdag den 30. marts 2011

3 romaner - Helle Helle

Ned til hundene / Rødby-Puttgarden / Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand

Dette er mit første bekendtskab med Helle Helle og jeg kan godt forstå hvorfor hun er så berømmet. Hun skriver godt, fængende, og fanger så sandelig de små spil mennesker imellem.

Romanerne her er korte, hver på under 170 sider, så de var samlet i et bind med alle tre (derfor denne samlede anmeldelse), men kortheden kan så bedre forstås når man ser den minimalistiske stil hun lægger for dagen.

Med ganske få ord forstår hun at beskrive samtaler og følelser, og det er en stor kunst.
Personligt er jeg nu ikke så vild med en SÅ minimalistisk stil. Jeg vil gerne have lidt mere fylde på.


torsdag den 17. marts 2011

Mørke steder - Gillian Flynn

Gillian Flynn er den ægte vare - en skarp, ætsende og overbevisende historiefortæller med sans for det makabre - Stephen King

Det var vel nok det, der fik mig til at putte bogen i posen, da jeg var på biblioteket sidst, men King har faktisk ret.

Historien er virkelig godt fortalt og synsvinklen er en helt anden end man plejer. Her er hovedpersonen den nu 31 årige Libby day, hvis familie blev næsten totalt udslettet ved en satantisk inspireret forbrydelse. Den eneste anden overlevende var den syvårige Libbys storebror på femten, som med hendes vidnesudsagn bliver dømt for forbrydelsen.

Først nu - da pengene fra de velvilliges fond er ved at være brugt - begynder hun at interessere sig for sagen igen.

Jeg vil ikke afsløre mere, for der er nogle overraskelser undervejs, og det der faktisk fylder mest i mine tanker ligenu kan jeg ikke engang skrive om, uden at afsløre for meget.

Læs den. Den er fremragende i sine personskildringer, og jeg skal helt bestemt have læst hendes anden bog "Skarpe Genstande".



lørdag den 12. marts 2011

Fahrenheit 451 - Ray Bradbury

"Fahrenheit 451" er jo en kultbog, som jeg har hørt en masse om, men aldrig har fået læst. Problemet med kultbøger er jo man ofte glemmer hvor gamle de er. Når man tænker på at Fahrenheit 451 er fra 1953, så er den jo ret fantastisk. Den fremmedgørelse og ensrettethed for mennesker, som beskrives i bogen er jo ikke langt fra virkeligheden.

Dog har vi jo ikke de der smarte elektroniske hænder der klarer opvasken og maden (hvad der dog kunne være RET godt. :-)).

Men når det så er sagt, så synes jeg at historien er tynd, og at den kunne være udvidet med meget mere følelser og meget mere menneskelighed.



fredag den 18. februar 2011

Gump & Co - Winston Groom

Ja, jeg var jo også en af dem, der storelskede Tom Hanks i rollen som Forrest Gump. Man kunne jo ikke stå for hans charme, når han bød chokolade, og hvem kunne sige sig fri for at få tårer i øjnene, når han spørger om hans søn "også er dum".

Med det in mente var jeg jo glad for at se at der faktisk fandtes en fortsættelse, men æv nej. Sikke da noget hø. En ting er at skrive om en dum person, men man behøver jo ikke at gøre det i hele teksten.

Ok, retfærdigvis skal jo siges at stilen holdes hele vejen igennem, og at det er en fortællende stil, men ej hvor er træls at læse.

Nåh, det var vist det.


torsdag den 17. februar 2011

Under kuplen - Stephen King

Stephen King har gjort det igen. En stor (! - 1197 sider) dommedagsroman, hvor folk bliver presset ud til det yderste, og handler derefter.

Han har gjort det før, men det er ok. Hans force er nemlig at beskrive hvordan mennesker handler og agerer indbyrdes, og her kan han sgu noget, som jeg endnu har til gode at opdage tilsvarende hos en anden forfatter.

Den handler kort sagt om en kæmpe kuppel, der pludselig sænkes over den lille mainske by Chester Mill, og så behøver man faktisk ikke at sige mere. :-)

Desværre er det jo sådan at hans personkarakteristik fylder så meget, at selve afsløringen af kuplens hemmelighed faktisk er lidt et antiklimaks, men som læser er man sjovt nok også ret ligeglad hvem eller hvad der har placeret den kuppel. Det er ikke det, der bærer bogen.

Beklager min mangel på finlitterære smag, men Stephen King er sgu ubestridt mit idol. Hvem der dog bare kunne beskrive personer som ham ...


lørdag den 29. januar 2011

Øst for paradis - John Steinbeck

Som altid når jeg læser de store klassikere, føler jeg mig en anelse snydt. Måske uretfærdigt.
I og med at det netop ER klassikere forventer jeg på det nærmeste at blive væltet omkuld af al den fabelagtige litteratur, der vælter ud gennem siderne til mig. Og det sker så at sige aldrig.

"Øst for paradis" er en god bog. Det kan der ikke herske tvivl om (jeg har i øvrigt aldrig set filmen).

Den giver et knaldgodt billede af amerikanerne i slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet. Personerne er varierede, og der sker spændende ting for dem. MEN ... jeg føler altså ikke synderligt knyttet til nogen af dem.