lørdag den 22. oktober 2011

Prinsesserne - Anne Marie Løn

Denne bog fik jeg også stukket i hænderne af en veninde. Jeg lånte også "Driver dug, falder regn" af hende, og det var et positivt bekendtskab. Denne var ...

Ja, jeg blev hverken klogere eller dummere af at læse den. Jeg kan se på nettet at den har fået strålende anmeldelser og kaldes en stor samtidsroman, men som det som oftest er tilfældet med mig, så går den slags bøger hen over hovedet på mig.

Jeg kan da nemt se at det er et kolossalt værk, en flot skildring af tiden for et par atypiske kvinder, som åbenbart har deres rod i virkeligheden, men på en eller anden måde så virker den blot ligegyldig på mig. Jeg formår ikke at leve mig ind i personerne, og de grumme hemmeligheder der er, kommer ikke nok til deres ret.

Den handler om de to piger Valborg og Violet, der kommer af god familie, og bliver forkælet i en sådan grad, at de kaldes "Prinsesserne" i lokalområdet. Da faderen dør, er hans sidste ord at de altid skal gøre som de selv vil, og det gør de så sandelig også. De tager sig ikke af hvad folk taler om, men driver gården som de selv vil. De bliver aldrig gift, og får aldrig arvinger, ud over skandale-ungen, som blev givet væk i de unge år.

Den giver dog et godt billede af sin samtid. Af livet på landet i Vendsyssel og af en ro og glæde ved hårdt manuelt arbejde, som bærer frugterne i sig selv.

Næste "anmeldelse": "Jeg drog med Hannibal" af Hans Baumann.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar